Social medie politik på arbejdspladsen?

De fleste arbejdspladser giver medarbejderne frihed til selv at administrere private e-mails og telefonopkald i arbejdstiden, men hvad med brugen af de sociale medier? Mange virksomheder har ikke en social medie politik, men der kan være problemstillinger man bør tage hensyn til, både i arbejdstiden og i privat regi.

Der kan være blandede meninger om nødvendigheden af en social medie politik, men én ting er sikkert – en firmapolitik på området kan skabe klarhed og tryghed for arbejdsgiveren såvel som medarbejderne.

Indholdet kan variere alt efter virksomhedens type og behov, men her får du  syv gode overvejelser, du kan benytte når du skal udarbejde en firmapolitik på området:

  1. Sociale medier i arbejdstiden – skal man lave et forbud, en daglig tidsgrænse eller lade det være op til medarbejderne selv?
  2. Ven med chefen – Det bør være er ok, at afvise venneanmodninger fra kollegaer og chef, for at adskille privat- og arbejdsliv.
  3. Privatlivsindstillinger – Hvis medarbejderne alligevel ønsker at være forbundet med kollegaer og chef, gør da gerne opmærksom på, at separate privatlivsindstillinger for denne gruppe kan være en god idé. Lav evt. en guide til medarbejderne.
  4. Fortrolige oplysninger – Bed medarbejderne overveje hvad der normalt betragtes som fortrolige produkt-, kunde- og firmaoplysninger og lade være med at dele disse på de sociale medier.
  5. Gennemsigtighed – Hvis medarbejderne udtaler sig om branchespecifikke emner på de sociale medier, bør de huske at gøre opmærksomme på at de arbejder i branchen, men taler på vegne af sig selv som privat person.
  6. Omtanke – Hvis medarbejderne omtaler deres arbejdsplads dårligt, kan det anses som illoyalitet og er fyringsgrund. Eksempelvis blev kvinde, der var ansat ved et vagtfirma, bortvist efter bramfrie udtalelser om sin arbejdsplads på Facebook.
  7. Sprogbrug – Et sobert sprogbrug er vigtig, da kollegaer, chefer og tilmed konkurrenter frit kan følge med i diskussionsfora, på blogs og på de mange sociale netværk.

Det kan endda være en idé opfordre sine medarbejdere til at bruge sociale medier på arbejdspladsen, da sociale medier kan bruges effektivt til at dele faglig viden, finde arbejdsnetværk, chatte med kollegaer, markedsføre eller til at skabe sammenhold på arbejdspladsen.

Hjælp til de klare retningslinjer

Flere store virksomheder har lagt et arbejde i at skabe en, for dem, passende social medie politik. Find inspiration og se eksemplerne her fra IBM og Coca Cola.

Mener du, at det er nødvendigt med en social medie politik? Og hvad ville du i så fald mene, skulle være inkluderet?

Skriv en Kommentar