Vidste du, at omkring 2 milliarder mennesker dagligt logger ind på Facebook? Selvom det sociale medie ikke længere betragtes som den mest trendy app blandt de “unge” brugere, er Facebook altså stadig en af de mest brugte platforme på verdensplan. Faktisk stiger antallet af brugere på Facebook fortsat, idet platformen stadig indtager nye markeder. Det ville altså være en rigtig dum idé at udfase Facebook fra din digitale marketingstrategi. 

Derimod er det en rigtig god idé at sætte sig ind i mekanikken og algoritmen bag Facebook, så du får mest muligt ud af din tilstedeværelse på platformen. Læs med her og bliv klogere på, hvad der foregår i Facebooks algoritmemaskinrum. 

Facebook algoritmen elsker engagement

Facebook News Feed algoritme bruger engagement som målestok for, hvad der interesserer brugerne på platformen. Det vil sige, at hvis du hyppigt liker og kommenterer på opslag fra en bestemt side, læser Facebook dette som, at du udviser interesse for denne side og dens indhold. Algoritmen vil derfor sørge for, at du fremadrettet vil blive eksponeret for mere indhold fra siden. Med andre ord, hvis du ønsker at folk skal blive ved med at se dit indhold, er det vigtigt, at de engagerer sig med det. 

Facebooks algoritme elsker ikke kun engagement. Den elsker tidlig engagement. Hvis du ønsker at blive forfordelt af Facebooks algoritme, er det vigtigt, at du opnår engagement kort tid efter, at du har publiceret dit opslag. Det er derfor vigtigt, at du poster, når dine følgere er online. Du kan få indsigt i, hvornår dine følgere er online gennem Facebooks (Meta Business Suite) Insights.

På baggrund af hvor meget engagement, samt hvor hurtigt du opnår engagement, vil Facebooks algoritme foretage en vurdering af, hvor tilbøjelige brugere vil være til at interagere med dine opslag i fremtiden, samt hvor lang levetid dine opslag har. 

Sådan skaber du engagement

I en undersøgelse af 777 millioner facebookopslag skiller især en type indhold sig ud: Video. Undersøgelsen peger på, at videoopslag genererer hele 59% mere engagement end andre typer opslag såsom billede- og linkopslag. Faktisk afslører undersøgelsen, at blandt de 500 opslag, som præsterede bedst, udgjorde videoopslag 81%.

Især korte videoer generer meget engagement, hvorfor Facebooks algoritme elsker korte videoer. Du gør derfor klogt i at brainstorme idéer til korte videoer, da dette er en “sikker” vej til mere rækkevidde på Facebook. 

Ydermere er det vigtigt at skabe indhold af høj kvalitet. Men hvad er indhold af høj kvalitet? Der er desværre ikke noget entydigt svar på, hvad Facebooks algoritme kigger efter, når den vurderer kvaliteten af dine opslag, men studier peger på, at opslag, der er inspirerende, sjove eller praktiske, er af højere kvalitet og klarer sig derfor bedre. En god tommelfingerregel er, at dine opslag altid skal være berigende på en eller anden måde, ellers vil de blive betragtet som støj for dine følgere. 

Hvad ellers?

Hvad kan du ellers gøre for at tilfredsstille Facebooks algoritme? Du gør klogt i at øve dig i at formulere dig kort og klart. Studier peger på, at korte opslag fungerer bedst på Facebook. Den optimale længde for et opslag på Facebook er mellem 25 og 55 anslag. 

Vær opmærksom på, at hvis dit opslag indeholder mere end 80 anslag, vil Facebook automatisk skjule noget af dit opslag i mobil visning, således at dine følgere skal klikke “se mere” for at få adgang til hele dit opslag.

Kilde: Social Media Today.

2 Svar
  1. Hvis du lave et opslag på mere end 80 anslag og man skal klikke på “se mere”, er det så ikke også en måde på, at vise engagement og interesse for opslaget? Mener, at Facebook også tæller det med – at det altså er godt at lige komme over de 80 anslag ?

Skriv en Kommentar

 

Intern træning

Ved intern træning beriger vi din virksomhed med værktøjer til at løfte jeres kompetencer indenfor de sociale medier. Dit udbytte bliver, at forstå arbejdet med Social Selling på LinkedIn bedre, som er en af de helt store platforme i dag.
Læs mere