Det professionelle arbejde med nyhedsbrevet stiller stigende krav til de virksomhederne der ønsker at skabe solide resultater, men alligevel ser vi gang på gang dumme fejl som burde være undgået!

Her finder du 8 dumme fejl, som du ikke bør praktisere, når du sender nyhedsbreve ud.

Af Nicolai Hæggelin

  1. Din subject line er alt for lang og modtageren bliver i tvivl om budskabet og udbyttet ved at åbne mailen. Tvivlen falder ikke ud til din fordel og den samlede åbningsrate opnår ikke fuld effekt. Analyser fra Marketing Sherpa viser at åbningsrater i de værste tilfælde halveres. Tommelfingerreglen; hold dig gerne på max. 40 anslag. Det er ikke meget! I know.
  2. Du ved ikke hvornår din målgruppe ønsker at modtage dine nyhedsbreve. Hvornår er dine åbningsrater og respons højest? Det kan variere meget fra branche til branche og den målgruppe som du arbejder med. Hvis du ikke har den indsigt famler du i blinde!
  3. Du måler ikke indsatsen og kender ikke basale nøgletal som åbningsrater, klikrater, hvem klikker og på hvad. Bouncerater og hvilken type. Social sharing på baggrund af dine udsendelser er også væsentligt.
  4. Folk som ønsker at framelde sig dit nyhedsbrev kan ikke gøre det på en let og simpel måde. Det er rigtig dumt og husk at det er et lovkrav at folk skal kunne framelde sig fra selve nyhedsbrevet.
  5. Du er ikke konsekvent med dine udsendelser og dine modtagere ved aldrig hvornår de kan forvente at modtage nyhedsbreve fra dig. Afstem forventningerne med dine modtagere fra starten. Det stiller også krav internt i organisationen til at levere et nyhedsbrev eksempelvis hver uge.
  6. Du sender ikke dine nyhedsbreve ud gennem en professionel platform som er højt rangeret hos ISP leverandørerne eks. TDC. Konsekvensen kan være at dine udsendelser muligvis havner i spam 🙁
  7. Dine nyhedsbreve ser forfærdelige ud på en smartphone og er bestemt ikke lige så lækre og involverende som på en god gammel PC. Antallet af folk med smartphones er eksploderet, og derfor skal dine nyhedsbreve også se pæne ud på denne platform. I USA åbnes 13 % af alle nyhedsbreve på smartphones og tablets.
  8. Du har glemt at folk kun bruger 3 sekunder på at scanne dit nyhedsbrev og dine teaser tekster giver ingen klar udbyttebetragtning for modtagen. Resultatet er at folk sletter dit nyhedsbrev og så er den potte ude!

Håber at denne liste giver anledning til refleksion, så du opnår fuld valuta på dine kommende nyhedsbrevsudsendelser, også til glæde for dine modtagere.

Hjælp os med at gøre listen længere

Hvilke fejl mener du man som virksomhed bør undgå når man sender nyhedsbreve ud? Del gerne dine meninger og erfaringer i kommentarfeltet herunder.

2 Svar
  1. Dorte Møller Madsen

    Hej Jeg modtager en del nyhedsbreve og de jeg læser og ikke hurtigt afmelder igen er de der lærer mig noget eller de der indeholdernforrygende gode tilbud jeg ikke vil gå glip af – så vendt rundt i forhold til dit spørgsmål kan man sige:

    1) Det er en fejl at tro at DU er interessant for dine læsere, det er det indhold du hjælper dem med der er det – din viden typisk
    2) Forkæl dine læsere med knaldgode tilbud og de vil måske ikke kæbe første gang, men forhåbentligt huske dig, når deres behov opstår.

    Vh Dorte

  2. Birgitte Dolevert Larsen

    Vær 120% sikker på, at alle links virker og er korrekte. Det er noget uheldigt, hvis “klik her, såfremt du ikke kan læse mailen” peger på en tidligere version af nyhedsbrevet. Og vær super skarp på dine call to actions. Alt for ofte er kontaktinformationer udeladt eller i bedste fald svære at få øje på.

Skriv en Kommentar