Spekulerer du ofte på, hvordan du effektivt kan engagere og pleje dine forbindelser på LinkedIn, så de bliver til potentielle kunder? Nøglen er Social Selling og personlig kommunikation. I denne artikel præsenterer vi en 5-trins plan for, hvordan du kan konvertere dine LinkedIn-forbindelser til kunder.

Læs også: Hvorfor Social Selling?

1) Tilføj et LinkedIn resumé, der beskriver din ekspertise

Før du overhovedet er i stand til at konvertere dine LinkedIn-forbindelser til kunder, er det vigtigt, at du tilføjer et resumé eller beskrivelse på din LinkedIn profil, hvori du beskriver din ekspertise, samt hvilken værdi du kan tilføre potentielle kunder. Når potentielle kunder læser dit resume, skal de gerne føle, at du forstår deres problemer og føle sig sikre på, at din ekspertise og dine færdigheder kan hjælpe dem med at opnå et resultat.

Med disse behov i tankerne skal du starte dit LinkedIn resumé med en simpel beskrivelse af, hvad du laver. Herefter tilføjer du en kort sammenfatning af dine erfaringer og resultater, samt understreger hvordan disse kan synes værdifulde for dine potentielle kunder. Det er også vigtigt, at du i slutningen af dit resumé skaber en call-to-action, hvori du opfordrer til at tage en handling. Dette kan du bl.a. gøres ved at tilføje et link til jeres hjemmeside eller tilføje dine egne kontaktoplysninger, som dine forbindelser kan benytte, hvis der opstår flere spørgsmål.

Du skal huske på, at du skal gøre det så nemt for dine forbindelser at tage det næste skridt.

2) Vær aktiv på LinkedIn og publicer regelmæssigt indhold

Når først du har fået styr på dit LinkedIn resumé, er det tid til, at du publicerer indhold, der er relevant for dine forbindelser – og som samtidig fremhæver din ekspertise.

  • Del dit eget indhold: Du kan for eksempel skrive eller dele dine egne opslag og artikler, hvori du kan demonstrere, at du er ekspert indenfor dit område. Dette vil være med til at give dig et troværdigt image, der fremhæver din ekspertise.
  • Del andres indhold: Du kan selvfølgelig også dele indhold, som andre har skrevet, men her er det vigtigt, at du husker at tilføje din egen mening eller indsigt. En fortolkning eller kommentar af populære emner eller artikler om dit felt kan nemlig vise dine forbindelser, at du holder dig opdateret og kan hjælpe dem med at gøre det samme.

Deling af indhold på LinkedIn har altså flere fordele, når du vil konvertere dine forbindelser til kunder. Ved konstant at publicere indlæg eller kommentere på andres arbejde, har du mulighed for at tale direkte til dit ideelle publikum. Når først du får etableret din ekspertise, vil dine forbindelser højst sandsynligt føle sig mere berettiget til at blive dine kunder. At dele indhold ofte og konsekvent vil også hjælpe dig med at bevare synligheden i dine forbindelsers LinkedIn-feed, og øge mulighederne for at konvertere dem til kunder.

3) Skriv personlige beskeder til dine potentielle kunder

Når du har en professionel profil og har skrevet flere opslag, der placerer dig som en hjælpsom ekspert indenfor dit felt, er du klar til at begynde at kommunikere med dé forbindelser, som kunne tænkes at være potentielle kunder.

Det kan selvfølgelig være udfordrende at vide, hvad du helt præcist skal skrive, men uanset hvad, så er det utrolig vigtigt, at du personliggører din besked baseret på din viden om personen. Ved at skrive personlige beskeder vil du få din forbindelse til at føle sig værdsat, og dette kan resultere i, at vedkommende vil vælge din virksomhed fremfor andre.

Et godt eksempel kan være, hvis din forbindelse for nyligt har udgivet en ny bog, hvortil du skriver en personlig besked til vedkommende om, at du finder bogen rigtig interessant og gerne vil diskutere mere over en kop kaffe.

Læs også 4 gode råd til best Social Selling practice

4) Anerkend og lykønsk dine forbindelser

En anden måde hvorpå du kan skabe personlige forbindelser til dine LinkedIn-forbindelser, er ved at anerkende og lykønske dem. Dette vil få dem til at føle sig værdsat, og måske lade dem vælge dig til at hjælpe fremfor en af dine konkurrenter.

Anledninger er en fantastisk mulighed for at nå ud til dine forbindelser på, og faktisk så fortæller LinkedIn dig når en får en ny stilling eller fejrer en karrieremilepæl. Udnyt denne mulighed til at skabe et endnu tættere bånd med dine forbindelser.

For at se dine forbindelses begivenheder, klikker du på “Notifikationer” oppe i højre hjørne på din LinkedIn profil. Her er det nemt at klikke “Sig tillykke” for den enkelte forbindelse, men dette skal du ikke gøre. I stedet for at ønske vedkommende tillykke på den generiske måde, så bør du skrive en personlig hilsen, så du viser, at du oprigtigt interesserer dig for din forbindelse og måske vil din besked skille sig ud fra andres.

5) Fra LinkedIn-forbindelse til kunde

Social Selling tager tid og handler om at få skabt pull-effekten. Der skal beriges og opbygges tillid mellem dig og dine forbindelser. Derefter skal der udformes et personligt pitch, som tager udgangspunkt i den potentielle kundes konkrete problemstillinger, og hvordan disse løses. For at sikre, at dine meddelelser til dine LinkedIn-forbindelser er målrettet, kan du med fordel lave skabeloner, der er generiske standardmeddelelser. Her er det vigtigt, at du udnytter alt den viden, som du har om personen. Start evt. en samtale med at skrive to ting om din forbindelse og så en om dig selv.

Bliv klogere på, hvordan du implementerer Social Selling i din egen organisation.

Vil du vide mere om Social Selling?

Vi har samlet en række artikler på området, som kan gøre dig endnu skarpere til arbejdet:

Denne artikel er bl.a skrevet med inspiration herfra.

Del & udskriv side


Kommentar