10 idéer til indhold på Company Pagen

Der er over 30 mio. virksomhedssider på LinkedIn. Hvis du ikke er én af dem, som udnytter potentialet i en virksomhedsside, så misser du en unik chance for at nå din målgruppe direkte. Vi giver 10 tips til, hvilken slags content du kan dele fra din virksomhedsside.

Hvis du er nybegynder med arbejdet, eller sidder ene mand til at producere content, føles det måske som en uoverskuelig opgave at skulle poste flere gange om ugen. Men faktisk behøver det ikke at være helt så uoverskueligt, som det måske lyder. Det er meget muligt, at der ligger content lige for næsen af dig – kig dig bare omkring. Led på din virksomheds hjemmeside, find spændende 3. parts artikler eller noget tredje. Det meste content kan bruges, så længe det er berigende og vinkles rigtigt. Husk naturligvis at respektere brugen af andres indhold og kreditere kilden.

Forskellige opslag har forskellige mål – og det er vigtigt, at du ved, hvad du vil med dit opslag. Hvis målet er leads bør du linke til et whitepaper, e-bog eller andet materiale, hvor de skal give deres informationer i bytte for noget berigelse. Hvis dit mål derimod er brand awareness, kan du linke til dit website, og hvis målet er thought leadership kan du dele en artikel, du selv har skrevet eller en artikel, som du synes er interessant og fagligt berigende.

Uanset hvad dit mål er, skal opslaget have en vis relevans for at bryde igennem. Vi giver dig derfor tips til at poste mere relevant indhold, og på den måde tiltrække følgere til din side.

10 slags content, du kan dele på din virksomhedsside:

1. Video

Video, video, video – det er alle steder, og det er der flere grunde til.

  • Video har en 5x højere chance for at starte virtuelle samtaler end andre typer content
  • LinkedIn-medlemmer bruger næsten 3x mere tid på at se sponsorerede videoopslag fremfor almindelige sponsorerede opslag

Ikke nok med det, så ser det ud til, at video bliver prioriteret i algoritmerne, hvilket øger chancen for, at dit opslag lever længere og spredes yderligere. Find tips til, hvilke typer videoer du kan lave i din virksomhed her.

2. Billeder med statistik på

Vi elsker statistikker – de fortæller os noget konkret, meget hurtigt – lige noget der passer ind i vores travle hverdag.

Du kan bruge statistikker fra casestudier og eksterne undersøgelser til at fange folks opmærksomhed. Efter du har fanget opmærksomheden, kan du forsøge at lede dem ind på virksomhedens site, hvis det er noget i selv har skrevet om, linke til undersøgelsen som tallet omhandler eller ”overtale” dem til, at jeres ydelser er gældende ift. disse statistikker.

3. Produktlanceringer eller forbedringer

Hold dine følgere opdateret på jeres seneste nyheder, såsom produktlanceringer eller nye services. På den måde giver du dem en form for eksklusivitet, hvor de får ting at vide før andre.

4. Fejringer

Vær ikke genert for at fejre firmaets succeshistorier, og vis gerne taknemmelighed overfor tilhængere og kunder for at hjælpe dig med at nå dine mål. Opslaget hylder ikke blot din virksomhed, men i lige så høj grad de ansatte. Derudover er det med til at vise fremtidige kunder og andre følgere, at i kan jeres kram.

5. Fremhæv de ansatte

”People buy from people” – ikke virksomheder. Sådan hører vi så ofte. Gør dit brand menneskeligt, og vis kulturen i din virksomhed frem eller fremhæv særlige ansatte. Ved at vise virksomhedskulturen bagom kan i signalere, hvilken slags virksomhed i er, og denne type opslag kan potentielt fungere som tiltrækning af fremtidige medarbejdere. Ved at fremhæve særlige medarbejdere som thought leaders med særlige kompetencer på deres område viser i, som i punkt 4, at i kan jeres kram og i har kompetente ansatte. Gennem denne slags delinger brandes både virksomheden og den enkelte medarbejder.

6. Driv deltagere til dit event

Dette punkt er lidt mere tricky, da det hurtigt kan blive for ”pushy” – altså være for salgsrelateret. Pas på, at du ikke bliver for salgsorienteret og reklamerende når du gerne vil skaffe deltagere til dit event. Det er vigtigt at vinkle opslaget, så det i højere grad handler om, hvad de får ud af at deltage, fremfor at sælge noget.

7. Promovér whitepaper, e-bog eller andet indhold

Folk på LinkedIn er interesserede i at få konkret og berigende viden. Derfor er LinkedIn et oplagt sted at dele viden, og på den måde generere leads. Igen – pas på, at du ikke presser for meget på, og bliver for salgsorienteret i dit arbejde med at promovere og skaffe leads. Hav fokus på berigelseselementet, og skriv fx:

Find tips og tricks til arbejdet med virksomhedssiden på LinkedIn i vores nye whitepaper”

fremfor

Skriv dig op på vores liste og få vores whitepaper om virksomhedssiden

Tip: hvis du virkelig vil have dit indhold ud og leve, kan du overveje sponsorerede opslag. Her kan du målrette dit bedste indhold efter bl.a. jobfunktion, industri eller virksomhedsstørrelse.

8. Tredjeparts content

Hvis ikke selv har nok content inden havs i virksomheden, kan du med fordel dele andres content, og vinkle det på din egen måde. Der ligger massevis af relevant content derude, og det er bare at finde det rette.

Tip: hav’ respekt for andres indhold, og brug det på en professionel måde – det er god stil at kreditere kilden.

9. Fremstå som thought leader

Ikke alle posts behøver handle om din virksomhed eller produkter. Du kan bygge thought leadership og autoritet på dit område ved at dele relevant indhold, komme med et anderledes synspunkt på noget eller dele dine tanker om et kontroversielt emne. Vær aktiv i grupper og kommentarspor med kloge ord og meninger på brancherelevante spørgsmål.

En anden mulighed er at arbejde på disciplinen gennem dine ansatte, som i punkt 5. Fremhæv dine ansatte og deres viden, og fremstå på den måde, som en virksomhed, der har styr på tingene.

10. Originale undersøgelser

Det er laaaangt fra alle, som kan generere analyser og statistikker nok til at kunne producere berigende indhold ud fra dette. Men hvis du har ressourcer til at foretage dine egne relevante undersøgelser, vil dette helt sikkert fungere godt i feedet, og vise, at i har styr på tingene.

 

Har du flere gode tips til hvad man kan dele fra virksomhedssiden?

Så hører vi gerne fra dig i kommentarsporet.

 

Artiklen er skrevet med inspiration herfra.

 

Skriv en Kommentar

 

Virksomheden på LinkedIn

Mange virksomheder har efterhånden fået etableret en Company Page på LinkedIn, men hvad er udbyttet og er det tilfredsstillende? På dette heldags-kursus løfter vi niveauet og virksomhedens konkrete LinkedIn-udbytte signifikant gennem undervisning og øvelser.
Læs mere om forløbet her