Bruger du annoncering i din markedsføring på Facebook, og har du brug for nogle råd til, hvordan du kan få et bedre udfald af brugen heraf? Vi giver dig her 4 tips til, hvordan du kan forbedre dine Facebook annoncer.
1. Overvåg udbyttet af dine annoncer
Mange virksomheder har tendens til at fjerne annoncer igen efter kort tid, hvis det ikke ser ud til, at de har bidraget med nok engagement. Dette skyldes, at man gerne vil have noget for de penge, man kaster efter annonceringen. Derfor bliver det vigtigt at kende til udbyttet af en annonce.
Her kan det som oftest betale sig at have is i maven og give sine annoncer en chance, for det er sjældent, at der er det store udslag lige med det samme. Det kan betale sig at afprøve en masse forskellige variationer af annoncer, herunder variationer i målgruppe, billeder, mængde af tekst osv. Og så giv det tid, hvis du vil have de mest brugbare data.
Optimalt bør du lade en annonce køre i tre uger, inden du foretager dig alt for drastiske ændringer. Det er klart, at dette kommer an på dit budget – jo større et budget, jo hurtigere vil du få de brugbare data. Opsæt nogle klare mål for dine annoncer og hav en idé om, hvor meget du er villig til at betale.
Selvom det kan være en dårlig idé at fjerne annoncerne for tidligt, kan en annonce på den anden side også køre for længe, hvilket kan resultere i, at din kampagne til sidst bliver kedelig eller publikummet i sidste ende blive blinde over for den, som resultat af at de er blevet overeksponeret.
Annoncer på Facebook har altså en levetid, og den bliver du klogere på ved at holde dig opdateret på udbyttet. Find din feedback score i din Facebooks annonceadministrator. Her klikker du på drop-down menuen og vælger Customize Columns, klik på Performances, hvor du kan se Frequency. Frequency er antallet af gange din annonce er blevet set per person, hvilket er udregnet på baggrund af antal visninger på din annonce divideret med antallet af unikke brugere. Hvis frekvensen er omkring 3 eller 5, bør du foretage ændringer i din annonce.
2. Arbejd målrettet med Audience Insights
Hvis du gerne vil arbejde effektivt med annoncering på Facebook, er Audience Insights uundværligt! Her får du en masse relevant data om dit publikum. Du tilgår Audience Insights gennem din annonceadministrator under ‘Planlæg’.
Brug dette værktøj til at tagge dine annoncer med relevante keywords, der henvender sig til din målgruppe (altså folk der har liket sider indeholdende dit valgte tag), og undersøg hvem du henvender dig til ved at bruge dette tag, hvorved du kan blive klogere på din målgruppe. På denne måde kan du ligeledes sikre, at din annonce bliver set af folk, der rent faktisk har en interesse inden for dette felt. Man kan gemme målgrupper i Audience Insight og vælge den igen til din næste kampagne.
3. Henvis til en relevant Landing Page
Tænk over hvilken Landing Page du henviser til i din annonce. Hvis din annonce er målrettet mod et konkret produkt eller en service, giver det bedre mening at henvise til den specifikke side på dit website, som denne refererer til frem for blot at henvise til dit website. Ved at henvise til den konkrete side, kan du bidrage med en bredere kontekst til annoncen og uddybe yderligere.
Her bliver overskriften væsentlig. Vær klar og præcis i din beskrivelse af, hvad dit publikum får ud af at klikke sig videre. Derfor: Spring mellemregningerne over og kom hurtigt frem til resultatet. Og husk så også en kort beskrivelse, som underbygger overskriften.
Hvis modtagerne finder overskriften relevant, er der en god chance for, at de klikker sig videre for at blive klogere. Når de så bliver guidet ind på den pågældende Landing Page, er det en fordel, hvis du giver dem en grund til at foretage den handling, du vil have dem til at udføre, uanset om du ønsker en anmeldelse, download af materiale, køb eller anden konvertering.
Og glem nu ikke din Landing Page selvfølgelig skal være mobil-venlig, så den kan tilgås fra flere forskellige devices.
4. Afprøv forskellige længder
Kort er ikke nødvendigvis bedst, selvom det ser ud til at være den brede forståelse. Som det meste andet handler det om, at det hænger sammen med, hvilken industri eller hvilken målgruppe du forsøger at ramme, hvorfor det er vigtigt at teste det af.
Du bør derfor sætte dig ind i, hvem du skriver til og målrette din tekst herefter. En idé kan være at skrive en længere uddybende tekst, hvor du har den fulde beskrivelse med, og derfra kan du så korte ned i den, til længden bliver passende. Inddrag et element der opfordrer folk til at handle, fx “Klik her for at læse mere” eller “Klik her for at downloade din gratis e-bog”. Fortæl dit publikum hvad du vil have dem til at gøre – de skal ikke bruge for mange kræfter på at regne det ud, for så er de hurtigt videre.
Det er desuden fordelagtigt at tilknytte et velvalgt billede til din annonce, da det er det, din målgruppe ser, når de scroller gennem deres newsfeed, og dét som forhåbentlig får dem til at stoppe op og læse den tilhørende tekst. Fang deres opmærksomhed, informér dem og aktivér dem!
Der er ikke en simpel formel på succes med Facebook annoncering, og der er ingen tiltag, der garanterer dig succes, men det er en kontinuerlig proces, hvor du må teste og optimere løbende. Som du bliver mere erfaren på området, vil du blive klogere på trends, og hvilke tiltag der fungerer, og hvilke der ikke gør i forbindelse med netop din(e) målgruppe(r).
Hvad er dine erfaringer med Facebook annoncering?
Del dem gerne i kommentarfeltet herunder.