De 4 vigtigste dele af din LinkedIn Company Page

De fleste virksomheder har efterhånden en Company Page på LinkedIn, men platformen udvikler sig løbende, og det kan være svært at bevare overblikket over, hvor slaget skal slås.  Vi har derfor samlet de 4 vigtigste elementer, som du bør have en klar holdning til, og som du bør optimere på din LinkedIn Company Page.

Dit cover-foto

Alt for mange virksomheder glemmer alt om deres cover-foto så snart der ligger et. Og alt for ofte, er det billede der bruges som cover billede på siden, et der “bare blev lagt op” da man i sin tid oprettede sin side – eller måske blot en forstørret udgave af virksomhedens logo.

Cover-fotoet er noget af det første man ser når man kommer ind på siden, og det kan være med til at “sætte stemningen” for siden. Overvej derfor hvad jeres cover-foto skal bruges til:

  • Fokus på employer branding – fx et billede med mennesker der måske signalerer “team spirit”
  • Synliggørelse af jeres værdier gennem ord og billeder
  • Forklaring af hvad I som virksomhed har at tilbyde
  • Overblik over hvilke brands der er en del af jeres koncern

Eller noget helt femte. Husk at et cover-foto kan rumme både tekst og billede afhængigt af, hvad I ønsker siden skal signalere, og hvad formålet er med netop jeres LinkedIn-tilstedeværelse. Det hele kan laves i fx PhotoShop 🙂

Læs også: Infographic: Guide til billedformater på SoMe anno 2018

Virksomhedens beskrivelse

Din virksomheds beskrivelse skal rumme mellem 250 og 2.000 tegn, og denne kræver for mange en gennemskrivning. LinkedIn skærer i teksten efter de første 2 linjer, og herefter skal brugeren klikke på “See more” for at læse resten. Og helt ærligt, hvor mange gør det?

Så sørg for at din beskrivelse er optimeret ift.:

  • Det vigtigste står i de 2 første linjer
  • Din beskrivelser indeholder relevante keywords så du nemmere dukker op i Googles søgeresultater
  • Din tekst ikke kræver løbende opdatering. Der er fx stor forskel på om man skriver “vi har de sidste 5 år” eller “vi har siden 2010“.

Overvej også om din målgruppe kommer fra flere lande, og om der derfor er behov for at lave flere sprogversioner af beskrivelsen.

Opdateringer fra siden

En tom og inaktiv side er næste lige så slem som ingen side overhovedet. For desværre er det de færreste, der sidder en torsdag aften og tænker; “gad vide hvad Digital Works laver på LinkedIn, jeg går lige ind og ser”. Men brugerne er på LinkedIn – bare ude i nyhedsfeedet, hvor vi jo alle plejer vores nysgerrighed og holder os opdaterede på jobskifte i netværket, nyheder og lign.

Mange virksomhedssider har allerede rigtig mange følgere, og de har helt selv bedt om at høre fra jer – så hvorfor ikke give dem nyheder?

Stor spredning på LinkedIn

Som udgangspunkt deles de nyheder som du udsender fra siden med alle dem, som har valgt at følge jer på LinkedIn. Men hvis blot én liker, deler eller kommenterer på opslaget, deles det med vedkommenes netværk. Derfor kan man på LinkedIn opnå en høj organisk reach, sammenlignet med andre sociale medier.

Køb dig til øget synlighed overfor en relevant målgruppe

På LinkedIn kan man, som på de fleste andre sociale medier, købe sig til øget synlighed. På LinkedIn hedder denne mulighed Sponsored Updates. Med denne feature kan du købe dig til, at din valgte opdatering kommer ud i nyhedsfeedet hos fx HR-folk i Københavnsområdet, eller hvem du ønsker at “ramme”. Du kan bl.a. segmentere din målgruppe ud fra:

  • Virksomhedsnavn eller virksomhedsstørrelse
  • Branche og funktion
  • Titel eller skills på den personlige profil
  • Alder og køn.

Læs mere om hvordan man kan købe sig til øget eksponering på LinkedIn i denne guide til annoncering.

Overvej Showcase Pages

Disse “undersider” er en fantastisk mulighed for at arbejde mere segmenteret med dit indhold og dine målgrupper. For nogen kan Showcase Pages være en super måde at præsentere virksomhedens brands på, for andre kan det være en god løsning i arbejdet med thought leadership. Mulighederne er mange, men der kan kun være én side på LinkedIn med hvert navn. Så for nogen gælder det om at overveje, hvorvidt Showcase Pages kan være vejen frem for dem.

Læs mere i artiklen Alt du skal vide om Showcase Pages her.

Du kan også se hvilke undersider vi har valgt at lave på LinkedIn. (Se vores showcase pages længere nede på vores Company Page).

 

Oprindeligt skrevet af: Charlotte Østergaard (17. november 2015)

 

Skriv en Kommentar

 

Vil du lære mere?

På dette heldagskursus får du overblikket over alle mulighederne med LinkedIn Company Pages og Showcase Pages.
Læs om kurset her