5 tips og tricks til LinkedIn

Nedenfor har vi samlet en række små tips og tricks, som forhåbentlig kan være medvirkende til, at du får endnu mere ud af din tilstedeværelse på LinkedIn.

1. Find professionelle tæt på dig

Den nye applikation Unsocial, som gratis kan hentes til smart phones, gør det muligt at finde og connecte med professionelle i nærheden af dig. Unsocial er integreret med LinkedIn og fungerer som en slags Foursquare, blot for LinkedIn.

Welcome to Unsocial from Kiran Modak on Vimeo.

2. Check dine opdateringer nemt

Bruger du LinkedIn som en teenager bruger Facebook, så har du måske oplevet, at det kan være irriterende at skulle logge på LinkedIn, hver gang du ønsker at se dine seneste opdateringer. Google har i samarbejde med LinkedIn udviklet en LinkedIn toolbar til deres browser Google Chrome. Toolbaren gør det muligt at foretage en lang række handlinger på LinkedIn uden at skulle logge ind, samtidig med at den er et skridt i retning mod at gøre LinkedIn mere social.

3. Gem dine søgninger

Et lille trick som de færreste formentlig kender til, er muligheden for at gemme dine søgninger. LinkedIn giver dig mulighed for at gemme op til tre søgninger af gangen. Du kan f.eks. søge efter noget, som løbende har relevans for dig som f.eks. ’digitale medier København’ for at holde dig ajour med, hvad der rører sig på dette område. Du kan så gemme denne søgning, og indstille LinkedIn til at maile dig når der kommer nye resultater til søgningen. Indstil evt. til en ugentlig eller månedlig opdatering.

4. LinkedIn profiler i din e-mail

Mange har sikkert oplevet at have e-mail kontakt til en person, som man finder relevant at connecte med på LinkedIn, hvorefter man glemmer at få det gjort. Med Firefox som browser er det nu blevet nemmere at connecte, da det er muligt, at slå vedkommende du mailer med op på LinkedIn direkte fra din mailkonto. Update – dette plugin virker ikke længere.

5. Eksporter dine LinkedIn kontakter til e-mail

LinkedIn har gjort det nemt at downloade og eksportere dine kontakter på LinkedIn til din mail konto. Du skal blot gå til linkedin.com/connections, mens du er logget ind på LinkedIn. Vælg derefter de kontakter du ønsker overført, og den mailkonto de skal overføres til. Dine LinkedIn kontakter vil herefter være tilgængelige direkte fra din mail.

Hvad er dit bedste LinkedIn tip?

Har du nogle gode tips, som du mener, andre kan have glæde af, hører vi gerne om dem nedenfor.

Vil læse mere om LinkedIn?

Vil du læse flere artikler om LinkedIn er disse måske noget for dig:

1 Svar

Skriv en Kommentar