6 vigtige indsatsområder på din Facebook-side

Med 3,6 mio. danske brugere finder flere og flere virksomheder sig til rette på Facebook. Det er dog ikke nok at være til stede på mediet – en tilstedeværelse kræver naturligvis også aktivitet og en udfyldt side. I artiklen her sætter vi fokus på 6 vigtige elementer, som gerne skal være toptunet på din Facebook-side.

Artiklen er opdateret 15. april 2020. 

1. Udfyld dine virksomhedsinformationer

Feltet med informationer om din virksomhed er et af de første – og ikke mindst vigtige – indsatsområder. Dels fordi du hermed i højere grad fremstår professionel og tillidsfuld og dels, fordi du med fordel kan gøre det nemt for din målgruppe at dykke ned i dit brand eller i din virksomhed og finde kontaktoplysninger m.m.

“Om”-fanen: De mest fordelagtige elementer at udfylde

  • Vælg din kategori: Ved at vælge kategori tydeliggør du over for din målgruppe, hvad du arbejder med, og du har nemmere ved at dukke op i interne søgeresultater på Facebook.
  • Vælg dit brugernavn: Du bør sikre dig, at dit brugernavn matcher dit brandnavn, således at der ikke opstår tvivl. 
  • Udfyld adresse, åbningstider mv.: Disse informationer er naturligvis kun relevante for nogen – fx for fysiske butikker. Det kan ligeledes være et hjælpsomt element, hvis man har kundeservice eller lign., som kun er tilgængeligt bestemte tidsrum.
  • Kort beskrivelse – dit elevatorpitch: Du har måske arbejdet med dit eget personlige elevatorpitch, men hvordan ville det lyde, hvis det skulle være omkring din virksomhed? Overvej hvordan du kan sælge dit brand/virksomhed/organisations mission med få sætninger.
  • Lang beskrivelse: Her har du mulighed for at brede dig mere ud ift., hvad din virksomhed arbejder med, hvilke udfordringer I kan være med til at løse etc.
  • URL til website: For mange virksomheder er en vigtig målsætning at få trafikken videre til deres website. Her er det en mulighed at måle på trafikken via fx Google Analytics samtidig med, at I kan eksponere yderligere budskaber vha. jeres content på sitet.

2. Fokus på coverphoto og profilbillede

Et billede siger mere end tusinde ord og netop derfor, er det et must, at du har udfyldt både coverphoto og profilbillede. Coverphotoet kan bruges på mange forskellige måder – nogle har fokus på salg af konkrete produkter eller ydelser, nogle har fokus på positionering af kompetencer, nogle bruger det til lancering af kampagner, mens andre bruger det til HR og employer branding eller noget helt andet.

Hvilket fokus du lægger i billedet bør afgøres af, hvad dit fokus er på Facebook. Har du oprettet en side for at brande og skabe øget synlighed omkring, hvad din virksomhed kan og står for, så er det vigtigt, at billedet også signalerer dette. Vil du derimod rekruttere fx de rette studentermedhjælpere og praktikanter, så bør der i højere grad være fokus på Employer Branding i coverphotoet.

OBS: Vær opmærksom på at der er forskel på formatet, alt efter om folk tilgår Facebook via mobil eller desktop. Dektopformatet for coverphoto er pt. 828 x 315 pixels, mens formatet for smartphones pt. er 640 x 360 pixels.

Profilbilledet:

Profilbilledet er mindst lige så vigtigt, hvis ikke mere vigtigt end coverphotoet. Dette bør gøre jeres brand let genkendeligt – fx ved brug af et logo.

Tip: Profilbilledet varierer ligeledes alt efter, om man tilgår Facebook via mobile devices eller desktop. På desktop vises profilbilledet på 160 x 160 pixels, mens formatet på smartphones er 128 x 128 pixels.

3. Vælg en relevant “call-to-action”-knap

Du har på din Facebook-side mulighed for at tilføje en “Call to Action”-knap, hvor du opfordrer til en handling. Hos Digital Works har vi eksempelvis valgt at have en ”Kontakt os”-knap, som linker direkte ind til kontaktsiden på vores website:

digital-works-kontakt-os-knap-facebook

Alternativt kan man bruge knappen til én af følgende muligheder: Send besked, Ring nu, Brug app eller lign. Se alle funktioner nedenfor:

lav-en-call-to-action-knap-paa-din-facebook-side

Man kan ligeledes vælge at implementere knappen som en del af coverphotoet, som vist på nedenstående billede:

michael-hyatt-facebook-cover-photo

Hvilken knap, du vælger, bør afhænge af den destination, som du linker videre til. Derudover kan en relevant overvejelse være, hvad dit nuværende formål er på din Facebook-side – dette bør ligeledes afspejles i knappens fokus.

4. Fastgør et vigtigt opslag øverst på siden

Med denne funktion kan du booste synligheden af et særligt vigtigt opslag på din side således, at du når flere med dit budskab. Det gøres nemt ved at holde musen over pilen på det pågældende opslag og vælge ’Fastgør øverst på siden’:

fastgoer-opslag-oeverst-paa-facebook-side

Forslag til opslag, som du gerne vil fastgøre øverst, kunne være følgende:

  • Indhold med deadlines – fx events, arrangementer, jobopslag el. lign.
  • Det gode indhold – indhold, der er lagt mange kræfter i at udarbejde, og hvor du derfor ønsker ’value for money’, hvad angår synligheden
  • Indhold lavet i samarbejde med andre – eksponér jeres partnerskab og nå eventuelt nye målgrupper.

5. Opret en milepæl

Funktionen her kan bruges til at fortælle din virksomheds historie, fremvise vigtige tiltag og begivenheder eller noget helt tredje.

Taco Bell har eksempelvis brugt funktionen til at fortælle facts omkring virksomheden – som fx at de er den første fastfood restaurant til at tilbyde gratis refill på drikkevarer:

taco-bell-facebook-milestone

Ford bruger derimod funktionen til at fortælle deres historie med fokus på deres mest stolte øjeblikke:

ford-milepael-facebook

Hvis du vil tilføje en eller flere milepæle på din Facebook-side, gøres dette på følgende måde: Besøg sidens tidslinje, klik på Tilbud, Begivenhed+ og klik på Tilføj en milepæl på din side:

tilfoej-milepael-paa-din-facebook-side

Her kan du tilføje en titel, lokation, dato og historien bag. Brug gerne lidt tid og energi på at fortælle din historie – kort og godt – og husk at bruge billeder i høj opløsning. Det vil hjælpe med at skabe blikfang og gøre historien mere fængende:

tilfoej-milepael-paa-din-facebook-side-goeres-her

Det er nemt at tilføje disse milepæle, men overvej gerne hvilke, der “fortjener” at blive gjort til en milepæl. Det kan fx være dagen din virksomhed er blevet grundlagt, vigtige, historiske events (i relation til din forretning) eller lanceringen af vigtige ydelser/produkter.

6. Opret og organisér Facebook faner

På enhver Facebook-side findes en række faner såsom Om, Begivenheder og Billeder.

Har du en udvikler inden for rækkevidde, har du ligeledes mulighed for at udvikle dine egne faner – alt efter hvad du ønsker en fane inden for. I nogle tilfælde vil du ligeledes kunne være heldig at finde en gratis (og allerede udviklet app), som du kan installere på din Facebook-side. Disse findes ved at søge i Facebooks søgefelt og finde den ønskede fane under ’App’ (se nedenfor):

installer-faner-paa-linkedin

Faner kan blandt andet bruges til følgende:

  • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Eksponering af Instagram feed
  • Links til mest besøgte sider på jeres website
  • ”Husregler” for siden
  • Aktuelle kampagner.

Hvad er dine bedste råd og erfaringer med Facebook-siden?

Del gerne dine erfaringer herunder.

Artiklen er bl.a. skrevet med inspiration herfra.

2 Svar
  1. Hej! Jeres 6. punkt er jeg meget interesseret i, da jeg gerne vil implementere en fane på min side, hvor man skal tilmelde sig et nyhedsbrev. Men hvordan får jeg det implementeret?
    Når jeg går i søgefeltet og leder efter en app, så finder jeg ikke det rigtige. Hedder denne app noget specielt eller har I selv udviklet den? Vil du hjælpe mig til at oprette dette på vores facebookside?
    Kan I evt. også hjælpe mig med at indsætte et søgefelt i højre side på min facebookside?!
    På forhånd tak!
    Hilsen Tine

  2. Katrine

    Hej Tine.

    Prøv at søg efter det system, som i bruger til at udsende nyhedsbreve fra eks. MailChimp. Alternativt skal du have kontakt til en udvikler, der kan hjælpe dig med at oprette fanen “Tilmeld Nyhedsbrev”.

    Håber det hjælper.

    De bedste hilsner
    Katrine, Digital Works

Skriv en Kommentar

 

Master Class i sociale medier

Vi tilbyder en Master Class til dig, der allerede arbejder med de sociale medier, og som ønsker at skabe endnu bedre resultater. Programmet er fordelt på 2 dage, og er en kombination af undervisning, øvelser og cases.
Læs mere her