Har du styr på din LinkedIn content strategi? 

I denne artikel stiller vi skarpt på, hvilke overvejelser du bør gøre dig, når du udarbejder en strategi for LinkedIn eller evaluerer din nuværende strategi. Med afsæt i tips og best practices fra LinkedIn selv har vi udarbejdet en guide til, hvordan du får mest ud af din tilstedeværelse på LinkedIn.

Manifestér din LinkedIn strategi på papir

En undersøgelse fra Semrush’s peger på, at 40% af virksomheder ikke har en dokumenteret strategi for deres sociale medier. Endnu færre har en dokumenteret strategi for, hvilket content de poster på LinkedIn. Første skridt til en vellykket LinkedIn strategi er derfor noget så simpelt som at skrive den ned.

Hvad er formålet med din tilstedeværelse på LinkedIn, og hvordan sikrer du, at I kommer i mål med dette? Dernæst bør du spørge dig selv, hvordan måler I jeres succes på LinkedIn? Dette kan eksempelvis måles i antal opslag, antal visninger, kommentarer, likes, delinger, leads, osv.

Ved at dokumentere dine overvejelser for din LinkedIn strategi, opnår du en mere strømlinet og professionel tilstedeværelse på LinkedIn. 

Kreativitet er vejen frem

Vidste du, at 48% af B2B-indkøbere synes, at B2B-indhold på sociale medier er kedeligt? Og 82% ville ønske, at B2B-indhold havde samme format som B2C-indhold. I dag anses hele 75% af al B2B-indhold som værende ineffektivt.

Der er altså en stor efterspørgsel på mere kreativt og spændende indhold for B2B-virksomheders tilstedeværelse på LinkedIn. B2B-virksomheder står derfor over for en udfordring, som kalder på nytænkning og kreative løsninger. 

Studier viser, at kreativt indhold performer langt bedre på LinkedIn og genererer 10-20 gange mere salg. Det er derfor vigtigt, at du tør tænke kreativt, hvis du vil have succes med dit B2B-indhold på LinkedIn.

En vej til en mere kreativ tilstedeværelse på LinkedIn kan være at producere mere autentisk og nærverende indhold, der appellerer til dine følgers følelser. En undersøgelse fra LinkedIn peger på, at B2B-virksomheder, der poster kreativt og følelsesappellerende indhold hverver 198 gange flere følgere i gennemsnit sammenlignet med andre virksomheder. Undersøgelsen peger ligeledes på, at opslag, der appellerer til følelser, har 44% højere click-through-rate sammenlignet med andre opslag. En følelsespræget tilgang har altså stor positiv betydning for, hvad dine følgere associerer med dit brand.

Brand-demand balance

En anden ting, du bør indtænke i din strategi for LinkedIn, er brand-demand balance. Altså hvor meget content skal være brand fokuseret, og hvor meget content skal være demand fokuseret. 

Et studie fra Institute of Practitioners in Advertising peger på, at den optimale fordeling lyder på 60/40 – 60% med fokus på brand og 40% med fokus på demand. Undersøgelsen peger ligeledes på, at B2B-indkøbere er 6 gange mere tilbøjelige til at konvertere og foretag et køb, når de er eksponeret for både brand og demand indhold.

I forlængelse heraf er det vigtigt at understrege, hvor vigtigt brandkendskab er. Brandkendskab er essentielt for at opnå salg. Dine følgere køber ikke dit “produkt”, hvis ikke de kender til dit brand.  

Fem råd til kreativt indhold

Med afsæt i data fra LinkedIn har vi samlet 5 tips til udarbejdelse af mere kreativt indhold:

  1. Vær modig i dine visuelle valg. Indhold med store billeder med blikfang kan generere 38% højere CTR. Det er endvidere en god idé at bruge autentiske billeder, som dine følgere kan relatere til. Med andre ord, undgå stockbilleder.
  1. Hav fingeren på pulsen inden for din branche. Annoncer, der refererer til “hot topics”, opnår i gennemsnit 31% mere engagement sammenlignet med andre emner. 
  1. Prioritér altid diversitet og inkluderende indhold. Undersøgelser fra LinkedIn peger på, at brugere responderer 52% bedre på annoncer, der promoverer diversitet.
  1. Videoindhold er vejen frem. Videoannoncer får 30% flere kommentarer per visning sammenlignet med statisk indhold såsom billeder. 
  1. Lav videoindhold med undertekster. 79% af LinkedIns brugere ser videoer uden lyd, hvorfor det er vigtigt at tilpasse dit indhold til dette. 

Indgå et samarbejde med eksterne LinkedIn eksperter

Det kan være en kæmpe fordel at samarbejde med eksterne LinkedIn fagfolk, da de har et dybdegående kendskab til platformen samt dens muligheder og begrænsninger. Et eksternt samarbejde kan være fordelagtigt, da du vil modtage professionel rådgivning om marketing og annoncering samt konkret læring om, hvordan du kan optimere din tilstedeværelse på platformen..

Læs mere om, hvordan Digital Works kan hjælpe dig med at opnå en stærk og professionel tilstedeværelse på LinkedIn her.

Skriv en Kommentar

 

Arbejd professionelt med LinkedIn

Gennem professionel brug af LinkedIn og content marketing kan du skabe thought leadership, trafik, leads og øget synlighed. På dette heldags-kursus løfter vi niveauet og virksomhedens konkrete LinkedIn-udbytte signifikant gennem intens undervisning.
Læs mere