Hvorfor du ikke bør udelukke Google annoncering

Du har sikkert hørt om Google Adwords før, men er lidt usikker på, hvad det er for en størrelse. Det kan nemlig være svært at finde ud af, hvad du skal gøre, for at få dine annoncer øverst på de mange googlesøgninger.

Vi har sat Frederik Ellingsgaard Hansen fra Plutonic Media i stævne, til at svare på nogle af de spørgsmål, vi får fra jer angående B2B-annoncering på Google. Frederik har 6 års erfaring med digital markedsføring, og har hjulpet flere end hundrede virksomheder med optimering og rådgivning i forhold til, hvordan man strategisk bør forholde sig, når det kommer til Google annoncering. Han fortæller i denne artikel hvorfor, hvordan og hvad I kan få ud af arbejdet med Google annoncering.

Hvorfor skal jeg kaste mig over Google annoncering?

Google Adwords annoncering er en god måde at nå ud til det publikum, der interesserer sig for dit produkt eller service. Med de rette søgeord vil du kunne ligge i toppen af din målgruppes Google-page. Dette giver dig samtidig utrolig mange data omkring din målgruppe, og hvad de søger efter. Over tid vil de søgeord give øget trafik, konverteringer og forhåbentligt et øget salg.

Ifølge Frederik opleves der ofte en del skepsis forbundet med betalte google annoncer – især på B2B-markedet.

En af de største udfordringer ved at skulle betale for sine besøg via Google annoncer kan være, at personer, der søger i erhvervsøjemed, ikke nødvendigvis inkluderer ord som ‘B2B’, ‘… til virksomheder’ eller ‘erhverv’ i sine søgninger. Det gør det dog ikke direkte til en dårlig kanal at markedsføre sig på. Det du er nødt til at huske på er, at Google næsten får alle søgninger i Danmark – også på erhverv. Der er dermed meget lidt konkurrence fra andre søgemaskiner. Så bare rolig, dine kunder befinder sig på Google.

Google Adwords er, hvis du bruger det rigtigt, et af de mest effektive betalte annoncemuligheder. Adwords indeholder dig en masse værktøjer, som giver dig mulighed for at målrette dine annoncer til en specifik demografi, geografi og meget mere. Ifølge Frederik er der langt flere fordele ved at benytte annoncering på Google.

En af de største fordele ved at annoncere på Google er, at det decideret er brugere, der direkte udviser et behov eller en efterspørgsel på deres præmisser. De kan derfor være rigtig langt i beslutningsfasen. Du kan jo sammenligne med annoncering i fysiske medier, radio eller TV. En anden vigtig faktor er fleksibiliteten. Du kan starte og stoppe din annoncering ved få klik.”

Hvad får jeg ud af Google Adwords?

Selvom det lyder rimelig simpelt, kan det stadig være utrolig svært at finde rundt i. Der findes flere forskellige typer af annoncering på Google, og det er derfor også forskelligt, hvad man kan få ud af de forskellige ”kampagnetyper”.

Ifølge Frederik er det vigtigt at huske på, at de deciderede søgninger på Googles søgemaskine, skal matche de søgeord, du helt selv vælger at blive søgt frem på. Dette udløser tekstannoncer, som kaldes ’søgekampagner’, hvilket er de annoncer, som fremgår i toppen af Googles søgeresultater. Her er du til stede, når dine potentielle kunder søger efter dig eller dine produkter.
Der er dog også en anden kampagnetype, som kan fungere rigtig godt for B2B virksomheder, forklarer Frederik og fortsætter:

Det er Displaykampagner. Det er det vi kender som billedannoncer på bl.a. Bt.dk og dba.dk. Mange ser disse annoncer som værende ”irriterende”, men min erfaring er, at det kommer enormt meget an på, hvordan man som annoncør bruger kampagnetypen.

Men i arbejdet med de forskellige kampagnetyper er det stadig vigtigt at huske at målrette dine annoncer, da det vil øge både trafik og konverteringer, hvis det gøres rigtigt.

Her er Googles muligheder de senere år blevet markant forbedret. Det er eksempelvis muligt at målrette de personer, der tidligere har besøgt specifikke landingssider af dit website (Remarketing), men man kan også målrette relevante potentielle kunder, som ikke har interageret med din virksomhed før. Du kan ramme dem ud fra deres adfærd og interesser. Her vil jeg klart anbefale at prøve “målgrupper i markedet”. Disse målgrupper er defineret ud fra, at de er i markedet for at købe givne produkter eller ydelser. Endvidere er det i mange tilfælde også markant billigere at annoncere med displayannoncering.

Hvorfor er fokus på SEO ikke godt nok?

Om SEO er godt nok, kommer meget an på, hvilken virksomhedscase der er tale om. Frederik fortæller, at det kommer meget an på udgangspunktet, for når alt kommer til alt, handler det jo om trafik og placeringer.

Det jeg ofte ser for B2B-virksomheder er, at der ofte er en rigtig høj værdi ved at skaffe en ny kunde. Når det er tilfældet, så vil der stå en del virksomheder uden de organiske topplaceringer, og disse virksomheder vil være nødsaget (og villige) til at betale for trafikken via betalte Google Ads. Hvis dine kunder er meget værd for dig og dine konkurrenter, presser det også klikpriserne i vejret. Hvis flere af dine konkurrenter er villige til at betale for annonceringsplaceringerne, kan det være rigtig svært at blive set, hvis du kun har fokus på de organiske “SEO-placeringer”. 

Så hvor mange penge skal jeg bruge på Google annoncering?

Hvor mange penge du skal bruge på Google annoncering, er tæt relateret til, hvor meget en kunde er værd for dig. Frederik pointerer, at hvis mange af dine potentielle kunder bruger Google til at finde en ydelse eller service, som du tilbyder, skal dit budget være betydeligt større, end hvis dit produkt udfylder et ukendt behov. Ifølge Frederik’s erfaring skal du ikke sætte et højere budget, end hvad du kan tåle at tabe.

Du er nødt til at se det som en test, hvis du ikke har annonceret på Google Ads før. Det er min erfaring, at du i gennemsnit kan komme langt ved at teste af med 3000-5.000 kr. den første måned. Derfra gælder det om, at optimere sine kampagner, alt efter hvad de giver af værdi.

I forlængelse heraf anbefaler Frederik, at du tilgår Keyword Planner i Google Ads, for at se, hvad klikpriserne ligger på. Dette er med til at give dig en fornemmelse af, hvad der skal til for at rangere i topplaceringerne.

Kan jeg selv varetage vores Google annoncering?

Det er naturligvis i Googles interesse, at du bruger så mange penge som muligt på kliks. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at du kan styre, hvordan dit budget bliver brugt.
Men kan du så gøre det selv? Ifølge Frederik er det hurtige svar: ja.

Det handler om erfaring, og hvor sikker du føler dig i interfacet. Hvis du bruger nok tid til at sætte dig ind i, hvordan alle funktionerne spiller sammen, kan du komme et godt stykke vej. Når det så er sagt, har jeg set alt for mange eksempler, hvor der er forsøgt at sætte en kampagne op, som er endt med at klatte budgetterne væk.

Frederik anbefaler, at du som minimum får hjælp til opsætningen af Google Ads kontoen. På den måde kan du være sikker på, at det er et fornuftigt udgangspunkt, og at du via din konto bl.a. kan:

  • Spore dine besøgendes handlinger
  • Se hvilke kampagner, som skaber mest værdi, og handle derefter
  • Samt allokere dine budgetter i relation til, hvilke søgeord og annoncer, som skal stoppes eller skrues op for.

Det kan altså vise sig at være en god investering, og samtidig også en bedre prioritering af din egen tid. Det kan spare dig for dyre opstartsfejl.

Skriv en Kommentar

Relaterede artikler

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld