Dine kollegaer repræsenterer en styrke, der potentielt kan forvandle din digitale strategi, og øge dit reach og tilstedeværelse på de sociale medier. Bliv klogere på, hvordan dine medarbejdere og virksomheden kan styrke hinandens brand på de sociale medier her.
Hvad hvis jeg siger, at du kunne øge trafikken til dit site med 500%, og potentielt opnå 25% flere leads? Jeg ville sige ja tak og spørge, hvordan det kan lade sig gøre? Det lyder for godt til at være sandt, og du får da også brug for hjælp til at opnå så markante resultater. Denne type resultater kan nemlig kun lade sig gøre, hvis du får hjælp af dine medarbejdere.
Digitalt word-of-mouth
På trods af mange nye marketing-muligheder med annoncering og andre typer digital marketing, er ’word-of-mouth’ stadig en utrolig fordelagtig kanal. Faktisk siger hele 83% af forbrugerne, at ’word-of-mouth’ påvirker deres køb. Men måden, som denne type kommunikation sker på, har ændret sig, og i dagens digitale landskab sker ’word-of-mouth’ nu igennem de sociale medier, hvor enhver kan give deres holdning til kende.
Flere og flere giver netop deres meninger til kende gennem sociale medier, og de påvirker i høj grad de valg der tages hver dag. Vi får input fra alle sider, når vi skal beslutte os for et produkt. Ville det ikke være rart, hvis dine medarbejdere kunne tage del i, at din virksomhed fremstår som om I har ”styr på jeres shit”?
Ved at dele relevant og fagligt indhold, kan dine medarbejdere fremstå som nogle der virkelig har styr på det virksomheden, beskæftiger sig med. Det kan derfor være en fordel, at få engageret kollegaerne, og få delt det gode indhold gennem dem. Og det er ikke den eneste grund.
Læs hvordan det kan være en fordel for dine ansatte at dele content her.
Størrelse på netværk
LinkedIn’s egne undersøgelser viser, at medarbejdernes netværk i gennemsnit har 10 gange så mange connections, som virksomhedssiden har følgere. Forestil dig, at din virksomhedsside har 1500 følgere – det betyder, at dine medarbejdere tilsammen har 15.000 i deres netværk, som potentielt kan blive ramt af dit budskab.
I takt med at virksomhedens budskaber bliver spredt, jo mere øges kendskabsgraden til virksomheden også. Det er en væsentlig forøgelse, som bør tages med i betragtning, hvis du gerne vil nå længere ud med virksomhedens budskaber.
Og endnu en bonus er, at når dine kollegaer deler kvalitets-indhold, vil deres netværk formentlig også øges, hvilket øger virksomhedens reach yderligere, og sætte dine kollegaer i et positivt professionelt lys.
Læs også: 10 ideer til indhold på Company Pagen.
Ændret demografi
Ikke nok med at dine medarbejdere har et større netværk, de har måske også en anden demografisk fordeling end din virksomhedsside har. Det betyder, at virksomheden potentielt også kan øge sit reach uden for det demografiske område, som der normalt opereres inden for. På den måde åbnes der op for potentielle nye kunder, som befinder sig andre steder i landet.
Og det stopper ikke her. Du har formentlig også folk ansat i virksomheden, som repræsenterer forskellige aldersgrupper, og på den måde kan i også nå andre segmenter.
Når i er kommet i gang, er det altså interessant at kigge på, om I rammer helt nye og relevante målgrupper, når dine medarbejdere engageres på de sociale medier.
Mere lydhør målgruppe
Undersøgelser viser, at folk stoler mere på indhold, der deles af en de kender personligt, fremfor en virksomhed. Indhold der deles af medarbejderne får 8 gange mere engagement end indhold, der deles af virksomhedssider, hvilket er værd at tage med i disse hårde algoritmetider, hvor det er blevet sværere at trænge igennem barriererne til følgerne.
En undersøgelse har vist, at 65 % af de virksomheder, der har arbejdet med et Employee Advocacy program har oplevet en stigning i kendskab til deres brand.
Læs også: Personaer, arbejdet med SoMe-målgrupper
Flere gode grunde til at begynde arbejdet med Employee Advocacy i dag
- Folk stoler 52% mere på en ansat end en CEO
- 33% af køberne stoler på virksomheden, mens 90% af kunderne stoler på anbefalinger fra folk de kender
- B2B-købere har taget 57% af købsbeslutningen, før de er villige til at tale med en salgsrepræsentant – derfor kan dine medarbejderes post påvirke dem i deres proces
- En undersøgelse viser, at når medarbejderne blev spurgt om, hvordan de føler, efter at have delt arbejdsrelateret indhold, svarede flest at de ”føler sig mere forbundet til og entusiastisk omkring det firma, jeg arbejder for”. Du kan altså få mere engagerede medarbejdere ud af arbejdet med Employee Advocacy.
Er du blevet hooked?
Er du blevet hooked på ideen om at dine kollegaer kan forlænge dit brand, og i sammen kan opnå en øget synlighed? Så kan du finde 9 step til hvordan du succesfuldt implementerer employee advocacy i din virksomhed her.