Live-videoer og stories på LinkedIn?

LinkedIn har længe haft stort fokus på video-formatet, og som noget nyt testes nu “LinkedIn Live”, der gør det muligt at streame til udvalgte segmenter eller til LinkedIn som helhed. Vi giver dig konkret viden om, hvordan du kan bruge live-video i din virksomhed.

Artiklen er opdateret 7. april 2020.

Live-video på LinkedIn

LinkedIn har annonceret, at de tilføjer live-video til platformen, som gør det muligt at streame live til udvalgte segmenter eller til LinkedIn som helhed. De første beta-versioner af ”LinkedIn Live”, som de kalder det, er allerede rullet ud i USA, men det er kun særligt inviterede medlemmer, som får lov til at teste det nye redskab – og det er desværre ikke sikkert, at vi alle får lov til at lave live-video i fremtiden. Det må tiden vise.

Ifølge LinkedIn har der været stor efterspørgsel på formatet, og det er ikke så underligt, når man kigger på, hvor meget engagement almindelige videoer skaber. Det viser sig nemlig, at videoannoncer opnår flere kommentarer pr. visning end ikke-videoannoncer, og at medlemmerne bruger næsten tre gange så meget tid på at se videoannoncer i forhold til statisk sponsoreret indhold. En live-version med en live-chat vil tilføje en feature, som stimulerer engagementet yderligere.

Sådan kan du bruge live-video i virksomheden

LinkedIn Live giver en unik mulighed for, at virksomheden kan udforske nye måder at skabe engagement på. Du får her en række tips til, hvordan du kan bruge live-video, så du kan begynde at planlægge din “live-indsats”, hvis ‘LinkedIn Live’ bliver en realitet.

Interview med en ”Subject Matter Expert”

En måde at drive trafik til dine videoer, og samtidig lave relevant og berigende indhold, er ved at lave interviews med en ”Subject Matter Expert”, også kendt som en fagekspert.

På den måde positioneres både din virksomhed og den interviewede person. Interviewet er en gode måde at dele den viden, som I ligger inde med, på en måde, som gavner begge parter og viser, at I er i stand til at vise jeres ekspertise.

Læs mere om Subject Matter Experts i artiklen ”Personlige brands booster Social Selling”.

Q&A’s

”Q&A” betyder ”spørgsmål og svar”, hvilket er det, som denne genre går ud på. Dette format kan bruges til at vise fremtrædende personers viden omkring konkrete eller brancherelaterede emner frem. Genren kan også kombineres med ”Subject Matter Experts”-genren, hvis man ikke er i besiddelse af tilstrækkelig viden selv.

På den måde giver man sine seere værdifuld viden og svar på spørgsmål, som du måske endda har bedt dem stille i forvejen. Dette kan også være med til at øge engagementet, da der kan oprettes en mere personlig video gennem svar på spørgsmål stillet af seerne selv.

”How to’s”

En simpel måde at lave en live video på er ved at vise, hvordan dine kunder kan anvende dit produkt/service. Du kan vise dem den klassiske måde, måske en anderledes måde, som kun virksomheden ”kender til”, eller et tip du har fået fra en kunde. Annoncér sådanne live-events på forhånd, så seerne ved, hvad de kan forvente af videoen.

Introducer en nyhed

Live-video kan også bruges til en produktlancering eller offentliggørelse af en nyhed på markedet. På den måde kan du måske tiltrække interesserede købere og vække deres opmærksomhed. Desuden kan denne type live-video kombineres med ”how-to’s”, hvor tips, tricks og særlige fordele ved produktet nemmere kan vises frem.

Giv en live-tour og vis virksomheden frem

Det er populært, at vise kulturen i en virksomhed frem. Det er måske ikke nødvendigvis noget, som direkte bringer penge i kassen, men det kan derimod måske tiltrække relevante kandidater til virksomheden. At vise en unik placering, dit kontormiljø og den kultur, der eksisterer i din virksomhed, kan være en fantastisk måde at promovere virksomheden som arbejdsplads og vise de værdier og interesser, der driver jer. Således kan du skabe et bedre match med fremtidige kandidater, og positionere din virksomhed som en attraktiv arbejdsplads.

Live-stream fra konferencer mm.

Skal du deltage på en spændende konference eller event, eller afholder du måske selv noget? Så kan live-video være en god måde at sprede den viden, som du også selv kommer i besiddelse af herigennem. Det kan være, at du deltager på en spændende konference for at udvide virksomhedens viden eller arbejde på et bestemt område. Dette viser, at I holder jer opdaterede på de nyeste trends. Men husk, at det ikke altid er tilladt at filme eller live-streame til alle events. Undersøg derfor dette på forhånd.

Lav en serie

Hvis du gerne vil bidrage værdifuldt til dine mest loyale fans regelmæssigt, kan du overveje at oprette et ugentligt/månedligt show. Dette er en fantastisk måde at skabe engagement og awareness på. Det er en krævende metode, men kan samtidig være noget du kan blive ”kendt” for over tid. Indholdet og temaet bør være relevant for den branche du arbejder i, og serier kan sagtens kombineres med de andre typer live-videoer. Forskellen er, at du lover din viden ud af flere omgange og i højere grad forpligter dig selv.

Ovenstående eksempler kan selvfølgelig også transformeres til almindelige videoer. Optages hele sessionen kan live-videoen sammensættes til en lille video, som viser det mest essentielle. Her kan der evt. henvises til den fulde video, hvis seeren ønsker at se hele videoen.

Stories på LinkedIn (som på Instagram)

LinkedIn er tilsyneladende også ved at lade sig inspirere af Instagram, og deres særligt populære story-format. I deres test-version har de kaldt det ”Student Voices”, og det henvender sig i høj grad til studerende og deres gruppeunivers. Men igen, det er blot test, og det er ikke sikkert at det kommer til at se dagens lys for good.

Hvad der ikke er tvivl om er, at der vil komme helt nye muligheder med et story-format, og det er helt sikkert noget, som virksomheder bør overveje at arbejde professionelt med.

Tror du “live-video” kan fungere på LinkedIn?

Vi hører meget gerne om din holdning til dette i kommentarfeltet nedenfor.

Artiklen er skrevet med informationer herfra.

Skriv en Kommentar

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld

 

Annoncering på LinkedIn

På dette halvdags-kursus lærer du, at arbejde professionelt og målrettet med din annoncering på LinkedIn. Vi gennemgår step-by-step, hvordan du opsætter en betalt annonce og giver dig konkret viden om, hvordan du får mest muligt ud af din annoncering fra din virksomhedsside.
Læs om her