Twitter fordobler antallet af tegn til 280

Hvis du også er en af dem, der finder det er en smule svært at få dit tweet kogt ned til 140 tegn, så er der her gode nyheder! Twitter vil nemlig lade en tilfældig mængde brugere afprøve tweets på hele 280 tegn, hvilket er en fordobling.

Vi kender det alle – problemet med at få vores twitter tekst bragt ned på kun 140 tegn. Ikke desto mindre har det altid været Twitters varemærke, at et tweet ikke måtte overskride grænsen på de 140 tegn. Det fremstår derfor helt revolutionerende, at Co-founder af Twitter, Biz Stone, lagde følgende tweet op på Twitter:

 

 

Hold da op, det er da et langt tweet, tænker du måske. Men som Biz Stone forklarer, så eksperimenterer Twitter lige nu med at lade en tilfældig mængde brugere skrive tweets på hele 280 tegn – og dog. Det er nemlig ikke alle nationer, der bliver forsøgskaniner. Brugere på japansk, koreansk og kinesisk får nemlig ikke muligheden for at udnytte den fordoblede skriveplads. Dette skyldes, at skrifttegnene på disse sprog kan formidle langt mere information i ét tegn, end hvad man kan på mange andre sprog, som fx. engelsk, spansk eller fransk.

Umiddelbart kan det altså fremstå således, at den nye grænse for antal tegn blot er et udtryk for at skabe lige vilkår for alle nationaliteter. Men faktisk er der også en anden – men vigtig – grund til, at Twitter nu ændrer på spillereglerne. Det forholder sig sådan, at jo mindre folk føler sig tilbageholdt af tegngrænsen, jo oftere er de villige til at tweete. Hvor længe eksperimentet varer er dog endnu uvist.

Hvad synes du om Twitters nye 280 tegngrænse?

Del gerne din holdning til Twitters nye eksperiment med os i kommentarfeltet herunder.

Denne artikel er skrevet med inspiration herfra.

Skriv en Kommentar

 

Master Class i sociale medier

Vores Master Class i sociale medier er særligt udviklet til virksomheden, der allerede arbejder med sociale medier, men mangler en dybere viden på området. Programmet er fordelt på 2 fulde dage og er en kombination af undervisning, øvelser og cases.
Læs mere her