Cover Stories er tilgængelige fra personlige LinkedIn profiler, hvor det er muligt at tilføje en video på 30 sek., hvor man introducerer sig selv. I denne artikel præsenterer vi kort den nye feature.

Hvad er en Cover Story?

Fra din personlige profil kan du tilføje en Cover Story, som er en video på maks 30 sek. Formålet med videoen er, at du kan introducere dig selv, fortælle hvem du er eller beskrive det, som er mest relevant for andre at vide om dig. Du har således frie hænder til selv at bestemme, hvad din Cover Story skal omhandle.

Hvorfor bør jeg lave en Cover Story?

Vi er alle forskellige individer med forskellige baggrunde, hvilket kan være svært at få udtrykt på ens personlige LinkedIn profil med ”bare” skrift. Med en Cover Story får du muligheden for at fortælle din personlige historie på en autentisk og personlig måde, så du kan skille dig ud fra mængden. Med en Cover Story kan du på den måde personliggøre din profil og i højere grad vise besøgende, hvem du er og hvorfor de måske bør oprette forbindelse med dig.  

Hvordan laver jeg en Cover Story?

For at lave en Cover Story skal du starte med at optage en kort video af dig selv på maks. 30 sek. Når du er tilfreds med videoen, skal du åbne LinkedIn på din mobile enhed og gå ind på din profil. Det er ikke muligt at tilføje en Cover Story fra desktop. For at tilføje din Cover Story skal du trykke på det lille ”plus”, der er ved siden at dit profilbillede. Når du trykker på det lille plus, åbner der sig en lille menu, hvor du kan vælge at tilføje din Cover Story. Når du har tilføjet din Cover Story, vil der opstå en orange ramme omkring dit profilbillede som indikerer overfor andre, at du har en Cover Story, som de kan klikke på og se.

Ønsker du at se hvordan nogle af os hos Digital Works har gjort, så tag et kig på LinkedIn profilerne for Larisa & Nicolai. 

Skriv en Kommentar

 

Arbejd professionelt med LinkedIn

Mange virksomheder undlader at udnytte potentialet på LinkedIn af den ene eller anden grund. Men en professionel tilstedeværelse skaber muligheder for branding, awareness, thought leadership og meget mere - på kurset ‘Virksomheden på LinkedIn’ kan du blive klogere.
Læs mere