LinkedIn fjerner tags fra de gratis profiler

Som trofast LinkedIn bruger siden 2004 har jeg altid valgt at køre med en gratis profil (basis) og nydt godt af LinkedIns mange spændende funktioner, herunder tags, som er muligheden for at placere netværket i forskellige kategorier – eks. titler som advokat, CEO, journalist eller emner som LinkedIn leads, deltager på morgenmøder m.m.

Dette har givet mig et skarpt overblik over mit netværk, og hvilken kommunikation som kunne give mening at dele med enkeltpersoner ved brug af LinkedIn beskeder. Jeg deler artikler og sender invitationer til møder og arrangementer ud 3 til 4 gange årligt ved brug af mine tags.

Nu har LinkedIn meddelt, at denne funktion 31/3 2017 bliver en del af løsningen på det betalte produkt ”Sales Navigator”.

What to do?

Min anbefaling er, at du starter med at eksportere data på dine connections, herunder evt. oprettede tags, inden 31/3. Det gør du under privacy & settings (privatliv og indstillinger). Praktikken kan du læse mere om i LinkedIn’s egen artikel omkring eksportering af data.

Når du skal eksportere, vil skærmbilledet se sådan ud:

eksporter-data-fra-linkedin-profil

Herefter modtager du forskellige filer i Excel, som kan tilpasses, så du stadig har gemt dine oprettede tags i et regneark.

Nedenfor kan du se et simpelt overblik på, hvordan jeg på 2 minutter har sat det op:

eksporterede-data-linkedin-tags

 

Det betyder, at hvis du allerede har oprettet tags og evt. noter på dit netværk, går intet tabt. Så langt så godt. Du har dit regneark til fremtidig brug og individuelle beskeder.

Hvad med fremtiden: Skal du køre med en gratis profil eller Sales Navigator?

Sales Navigator er et stærkt værktøj, som giver adgang til mange spændende funktioner, men det er ikke alle, der vil få det udbytte, som retfærdiggør investeringen. LinkedIn tilbyder en 3 måneders gratis prøveperiode i forbindelse med ændringen, så det er jo en god mulighed for at blive klogere.

Jeg har efterhånden trænet mere end 8.000 mennesker i Social Selling og kun mødt 2 virksomheder, som havde investeret i systemet. Erfaringerne herfra var, at det kræver meget af en organisation at sikre det optimale udbytte (er det ikke altid sådan?). Systemet er én ting, men om organisationen er moden til hardcore Social Selling er en anden ting.

Du kan stadig arbejde med Social Selling – også uden tags, men det kræver, at du har godt styr på dit netværk og vælger dine nye connections med tanke på en fælles værdiskabelse både nu og i fremtiden. For hvis du vælger at connecte med “alle” og har +1.000 forbindelser – uden hoved og hale på netværket – bliver det en uoverskuelig opgave at skabe berigelse og derigennem lykkes med Social Selling både på kort og lang sigt.

Skriv en Kommentar

 

Dybere indsigt i Social Selling?

Brugt rigtigt, kan LinkedIn være en værdifuld kilde til nye kunder, genetablering af kontakten til tidligere kunder samt til skarp bearbejdning af leads. Kom på kursus og få konkrete værktøjer til arbejdet.
Læs mere om kurset