Opnå mere med mindre på Instagram

Instagram er med sine 600 millioner brugere og hurtige vækst ikke en platform, du bør nedprioritere i dit arbejde med de sociale medier. Mediet kræver dog en stor indsats, hvis du ønsker succes hermed – men bare rolig. I denne artikel har vi samlet de vigtigste smutveje til et stærkt Instagram-brand.

Instagram har som sagt mere end 600 millioner brugere spredt ud over hele kloden, og netop derfor er mediet i dag en central platform i de fleste virksomheders SoMe-strategi. Og Instagrams succes stopper ikke engang der: Mediet er tilmed den hurtigst voksende platform blandt de mange sociale platforme – og hele 50 % af Instagrams brugere bruger mediet hver dag. Instagram er også den af de mange SoMe-platforme, hvor brugerne engagerer sig mest – meget mere end på både Facebook og Twitter.

Men du kommer ikke sovende til succes på Instagram – så hvordan finder du tid til at dedikere dig til din virksomheds tilstedeværelse på platformen? Instagram marketing er omfattende og kræver både planlægning, redigering, posting og naturligvis engagement i dialogen med dine følgere. I denne artikel guider vi dig derfor til, hvordan du kan opnå mere med en mindre indsats – og ikke mindst tid – og stadig opnå dine målsætninger for din tilstedeværelse på Instagram.

Læs mere om hvordan du kan forbedre din indsats på Instagram her.

1: Lav dine Instagram-opslag på computeren

Instagram er et mobilt medie – og derfor har du ikke mulighed for at poste til Instagram via din internetbrowser på computeren. Heldigvis findes der adskillige værktøjer, som tillader dig at lave dit Instagram-opslag på din computer først. Dette kan spare dig for oceaner af tid, fordi:
At redigere dine illustrationer og billeder på computeren er nemmere og mindre tidskrævende – og så er mulighederne flere.
De fleste planlægningsværktøjer til Instagram sparer dig for besværet med at overføre din illustrationer og billeder fra computeren til mobilen.

Blandt gode værktøjer kan bl.a. Buffer nævnes. Med dette værktøj kan du uploade dit billede og planlægge dit opslag. Når det er tid til at poste billedet, modtager du en notifikation på din mobil, og billedet overføres til din mobil. I denne artikel kan du læse meget mere om, hvordan du kan bruge Buffer til at planlægge dine Instagram-opslag.

Få inspiration til brugen af Instagram her.

2: Repost, repost, repost

Et studie har vist, at brugerskabt indhold er 35 % nemmere at huske og 50 % mere troværdigt end traditionelt og ikke-brugerskabt indhold. En god måde at dele brugerskabt indhold på er at reposte billeder fra dit community. Husk blot at spørge om tilladelse, inden du deler dine fans’ indhold.

Igen gør Buffer det nemt for dig: Med Buffer kan du blot kopiere billedets “dele”-URL og åbne repost-app’en. Derefter vil dit Instagram-opslag automatisk blive genereret i app’en – med både billede og den originale billedtekst.

3: Planlæg og tænk fremad

Instagram er ikke længere en platform for virkelighedsnære øjebliksbilleder, som fx Snapchat er det. Blandt Instagrams brugere er det faktisk efterhånden alment kendt, at opslagene på platformen er nøje udvalgt – og også redigerede. Derfor er det også en god idé ikke at vente til dagen med at beslutte, hvad du vil poste. En god strategi er faktisk at planlægge dine Insta-opslag – på denne måde sikrer du også, at alle dine billeder er i overensstemmelse med din overordnede SoMe-strategi.

Instagram er derimod en platform, der i højere og højere grad bliver brugt til udstilling – både af private og af virksomheder. Folk poster kun de bedste billeder fra kamerarullen – og de skal ofte passe ind i et tema for både æstetik og indhold. Netop derfor er det vigtigt at planlægge dine Instagram-posts – dette sikrer et konsistent og stilsikkert Instagram-galleri og ikke mindst en succesfuld udstilling af dit brand.

4: Alle ugens opslag på én gang

At lave dine opslag til din Instagram-profil i portioner er en effektiv metode, hvorpå du maksimerer dit koncentrationsniveau og derved øger din produktivitet. Idéen er at udføre lignende opgaver, der kræver ens ressourcer, inden for samme tidsrum. Forskning fra New York Business University har vist, at der sker et fald i koncentrationsevnen, når man skifter fra en type opgave til en anden. Du kan altså øge dit arbejdes kvalitet, når du udfører dine arbejdsopgaver portionsvis og derved har mulighed for at fokusere på dem i længere tid uden forstyrrelser

Rent praktisk handler det altså om at samle planlægningen af dit Insta-content med selve udarbejdelsen af opslag i stedet for at kreere og udgive opslag på daglig basis, da det at kreere og poste content til Instagram flere gange dagligt hurtigt kommer til at være en forstyrrelse i dit daglige arbejde.

5: Afsæt tid til dialog

At poste flotte billeder med jævne mellemrum og herigennem skabe et konsistent galleri er ikke nok, hvis du ønsker succes med brugen af Instagram i din markedsføring. Dialog med dine følgere og engagement på platformen er nemlig den anden halvdel af magien.

At svare dine følgere på deres kommentarer og spørgsmål kan du med fordel også gøre i portioner ved at afsætte tid af til lige præcis denne aktivitet i din kalender. På den måde kan du med god samvittighed ignorere notifikationer om nye kommentarer og beskeder, fordi du har afsat en time til det senere på dagen. Dette er en nem og praktisk måde at effektivisere din tid på: Du undgår at blive forstyrret af notifikationer i dit arbejde, samtidig med at du i den time, du har afsat til dialog på Instagram, har mulighed for at fordybe samt koncentrere dig – og derved besvare flere kommentarer på kortere tid.

OBS: Vær dog opmærksom på, at der kan være situationer, hvor Instagram og andre sociale medier kræver nøje overvågning – fx i forbindelse med kriser på SoMe.

6: Ready-to-use hashtags

En undersøgelse, TrackMaven har foretaget af 65.000 SoMe-opslag, har vist, at brugen af 9 hashtags i dit Instagram-opslag performer bedst og opnår det højeste niveau af engagement. At bruge mere end 9 forskellige hashtags vil, ifølge undersøgelsen, resultere i et lidt mindre engagement – men det er dog stadig højere end ved brugen af færre end 9 hashtags.

Instagram_hashtags

Det optimale antal af hashtags i dine Instagram-opslag er altså 9 – dog er det meget tidskrævende at skulle skrive 9 forskellige hashtags, hver gang du poster et billede på Instagram. En løsning er at lave et par forskellige sæt af populære og ofte brugte hashtags, der er tilpasset hver sit tema, og som naturligvis passer til dit produkt, service, branche eller lign. Gør dig selv den tjeneste at skrive dem ind i din foretrukne note-app eller lignende, så du også har adgang til dem via mobilen. Derved er de klar til blot at blive kopieret og sat direkte ind i dit opslag. Du kan selvfølgelig altid tilføje ekstra hashtags til det specifikke post, slette et osv.

7: Filtre og redigering

Et andet tip, der kan hjælpe dig med at spare tid i brugen af Instagram – og samtidig sikrer dig et konsistent profilgalleri – er altid at bruge det samme filter og/eller redigering på dine billeder.

En stor del af den tid, du bruger på at forberede et Instagram-opslag, går med at redigere billedet. Ved altid at vælge det samme filter og redigering kan du spare meget tid, fordi du ikke skal tage stilling til billedets stil, hver gang du poster noget nyt. Dette er ligeledes med til at skabe en form for tema på din Instagram-profil.

8: Genbrug dit content

Jeres Instagram-opslag fungerer ikke kun på Instagram – og det samme gælder for de resterende platforme, som I gør brug af i jeres markedsføring. I stedet for at udarbejde nyt content for hver social platform, kan du med fordel genbruge indhold på tværs af sociale medier. Dette øger indholdets samlede effekt/spredning – og så sparer det dig selvfølgelig for tid.

Hvis du bruger Buffer, er genbrug af content gjort nemt for dig: Med Buffer kan du nemt planlægge at genbruge content, du har udarbejdet til jeres Facebook-side, på Instagram. Hvis du fx har udarbejdet et kort videoklip, der skal postes på Facebook, kan du “kryds-poste” det til jeres profil på Instagram. Dette fungerer naturligvis også den anden vej rundt.

Sidder du inde med nogle gode tips, der kan effektivisere indsatsen på Instagram?

Vi hører gerne dine tips og tricks i kommentarfeltet herunder.

 

Artiklen er skrevet med inspiration herfra.

Skriv en Kommentar

 

Master Class i sociale medier

Vores Master Class i sociale medier er særligt udviklet til virksomheden, der allerede arbejder med sociale medier, men mangler en dybere viden på området. Programmet er fordelt på 2 fulde dage og er en kombination af undervisning, øvelser og cases.
Læs mere her