I denne artikel har vi listet en række værktøjer, som du kan bruge i dit arbejde med at skabe stærkt visuelt content i din kommunikation på de sociale medier.
Læs med her og få gode råd til, hvilke marketing tools der kan være med til at forbedre din kommunikation.
1. Design Infographics
Du er nok stødt på de såkaldte infographics før. Infographic er basalt set visuelle præsentationer af forskellig information, data eller viden. Det er et contentmarketing format, der bringer liv til dit data, hvilket gør det til en eye-catcher.
Et problem med infographics kan for mange være, at de kan være komplicerede at lave, hvis man ikke har prøvet det før. Der findes dog flere forskellige gratis værktøjer, som er nemme at bruge, og som ikke kræver noget specielt software eller en grafisk designer på teamet.
Easelly er en populær og brugervenlig hjemmeside. Her kan du kan vælge mellem diverse infographics elementer, trække dem rundt som du ønsker, vælge imellem en lang række baggrunde, uploade dine egne billeder, bruge dit eget data og meget mere. Alt i alt kan du skabe dit helt eget univers af infographics, præcis som du ønsker dem. Resultatet bliver en skræddersyet og professionel infographic, som kan skabe en masse opmærksomhed blandt brugerne.
Læs også: Guide til billedformater på LinkedIn
2. Lav video slideshows
Har du overvejet at bruge slideshows i din contentmarketing? Her mener vi ikke nødvendigvis en standardiseret PowerPoint præsentation, men derimod en cool eller sjov video, hvor du bruger dit eget visuelle content.
Kreative slideshows kan være en sjov måde at dele nyheden om lancering af et nyt produkt, vise ”behind the scenes”, eller hvordan jeres produkt/service benyttes.
Promo giver dig en god mulighed for at skabe denne slags content både hurtigt og sjovt. Du vælger dine egne fotos eller videoer, tilføjer et filter, vælger baggrundsmusik, og voilá! Her har du en video eller et galleri, som du kan dele med dit netværk på alle de sociale platforme. Du kan også vælge at sende videoen på en mail eller lægge den på dit website.
Du kan også vælge at gøre brug af Magisto, som er samme koncept.
3. Skab grafiske designs
Hvis der gemmer sig en kreativ sjæl i dig, men du mangler evnerne eller pengepungen til Photoshop og Illustrator, så har vi hermed alternativet til dig, som vi selv benytter med stor tilfredshed.
Canva er hurtigt og nemt at bruge. Her kan du lave billeder til de sociale medier, hvor Canva byder på mange forskellige skabeloner. Du kan redigere både tekst, objekter, farver, billeder – heri både dine egne billeder, men også gøre brug af Canva’s store billedbibliotek, hvor Canva har tusindvis af gratis billeder, som du kan gøre brug af. Dermed har du 100% kontrol over dit eget visuelle udtryk.
4. Erstat slides med animeret video
Hvis du er en lille smule træt af dine gamle PowerPoint præsentationer, så findes der et hav af muligheder, hvorpå du kan skabe præsentationer, der adskiller sig fra mængden.
Powtoon er et godt alternativ, hvor du kan lave animerede og interessante videoer og præsentationer. Powtoon er ideelt til produktdemonstrationer, business præsentationer og teasers om din virksomhed. Du kan vælge imellem en lang række templates, baggrunde, elementer og meget mere. Du har også mulighed for at redigere en allerede eksisterende template, eller starte helt fra bunden og designe din egen præsentation. Hvis du sidder inde med et par sjove idéer til content, men mangler mediet, så kan Powtoon være en god mulighed for dig.
5. Rediger din fotos
Et andet billedredigeringsværktøj som du kan benytte dig af ganske gratis er Pixlr, som er en brugervenlig platform.
Ligesom de andre værktøjer, kan du uploade dine egne billeder eller benytte dig af det store billedarkiv, hvor du herefter nemt og hurtigt kan justere størrelsen på dine billeder, tilføje farver, filtre og tekst, når du skal lave kreative collager.
En fordel ved Pixlr er, at du frit kan vælge, om du vil arbejde i en online browser, download programmet til din desktop eller gøre brug af deres app på din mobile device.
Alle disse værktøjer giver dig en fantastisk mulighed for at skabe et professionelt, skræddersyet og underholdende content. Så kom i gang med det samme – dit publikum vil elske det.
Gør du brug af en eller flere af de nævnte værktøjer?
Vi hører meget gerne om dine erfaringer, hvis du har arbejdet i nogle af disse programmer, eller hvis du har flere gratis værktøjer, som du synes bør tilføjes.
Enig i at visuelt content vinder mere ind og kan være effektivt og stærkt. Men anbefaler I virkelig brug af tarvelige skabelonsagtige metoder her? Content er dyrt men værdifuldt. Og ikke noget man sætte ind i en dødsyg template generator. Jeres udtryk unik gælder i hvert fald ikke.
Kære Per
Tak for din kommentar.
Naturligvis vil der være tidspunkter, eller typer af indhold, hvor det bestemt anbefales at lave visuelt indhold som ligger i tråd med egen visuelle identitet og ønskede positionering. Som fx da vi tidligere udgav denne: https://digitalworks.dk/artikler/formater-linkedin-company-page
Eksemplet i indlægget er lavet for at vise hvor nemt og hurtigt man kan komme i gang med fx en infographic. Og for mange, er det et godt og nemt sted at starte.
Rigtig god sommer.
De bedste hilsner
Charlotte, Digital Works