Det er en kunst at skrive det gode nyhedsbrev – men du kommer langt, hvis dit nyhedsbrev består af berigende og spændende historier, som er relevante for dine læsere. Det kan være en udfordring at finde på idéer til fængende content. Derfor har vi i denne artikel samlet 8 inspirerende idéer til historier, du kan bruge i dit nyhedsbrev.

Du kender problemet: Det er blevet tid til at opsætte det ugentlige eller månedlige nyhedsbrev – men hvad skal du skrive om? At det er svært at finde på idéer til artikler, du kan fylde dit nyhedsbrev med, er en underdrivelse – og endnu sværere er det at finde på historier, som vil både begejstre og engagere din målgruppe. Men fortvivl ej. Med de nedenstående content-idéer er du sikret både berigende og spændende historier, som dine læsere vil elske.

Tip: Et godt tip er at skrive dine idéer til artikler ned løbende i en note. På den måde har du altid et inspirationsark, du kan ty til, når du har brug for inspiration til den helt rigtige historie.

Lær mere om, hvordan du skriver det gode nyhedsbrev, her.

Eller læs med her og bliv klogere på, hvorfor du bør implementere e-mail marketing.

1: Aktuelle begivenheder

Lad dine læsere vide hvordan aktuelle begivenheder påvirker din virksomhed – og ikke mindst dens kunder. Det handler om at holde dine læsere opdateret om relevante nyheder og begivenheder. Dette skaber både troværdighed samt en opfattelse af, at du kan tilbyde mere end blot et produkt eller en service – du kan nemlig også holde din målgruppe opdateret.

2: Sådan bruger du produktet

Start med at lave en undersøgelse blandt dine nuværende kunder om, hvordan de bruger og har gavn af dit produkt eller service i hverdagen. Du vil helt sikkert opdage nye og interessante brugsmuligheder, og dem er det bare med at dele i dit nyhedsbrev. Hvis du kombinerer en artikel om brugen af et produkt med et særligt tilbud på lige præcis dette produkt, er der skabt grobund for et mersalg. Mersalg er naturligvis vigtigt og formentlig en del af formålet med dit nyhedsbrev – men berigelse af dine nuværende kunder er mindst ligeså vigtigt. Med “How To Use”-historier vil dine nuværende kunder lige så få gavn af disse tips og tricks.

3: Den trofaste kunde

Denne slags historie er simpel: Interview en af dine trofaste kunder og send det afsted med dit nyhedsbrev. Interviewet kan med stor effekt fokusere på, hvorfor han foretrækker lige præcis dit produkt eller service, samt hvorfor han vender tilbage til din virksomhed igen og igen. Interviewet kan også indeholde alternative brugsmåder, anbefalinger – og husk så at inddrage masser af citater. Dette skaber en mere personlig og troværdig artikel. Hvis du ikke føler dig komfortabel ved at “fiske efter komplimenter”, kan du med fordel anmode en tredjepart om at gennemføre interviewet og skrive artiklen til dit nyhedsbrev.

4: Medarbejderportrættet

Denne type historie har til formål at styrke dine læseres tillid til dine medarbejders kvalifikationer – og dermed din virksomhed. Et portræt af en medarbejder kan også give et billede af, at dine medarbejdere er yderst engagerede og vægter virksomhedens kunder højt. For at skrive denne type artikler, forudsætter det et interview af en af dine nøgleansatte. Inddrag i artiklen gerne de citater og anekdoter, hvor den ansatte har gjort noget ekstra for en kunde. Medarbejderportrætter er den perfekte måde at personliggøre din virksomhed og dit brand på og viser, at der rent faktisk er mennesker bag din virksomhed.

5: Del ud af tips og tricks

Læsere er vilde med nyhedsbreve, der indeholder brugbare artikler spækket med gratis tips og tricks. Din virksomhed ligger inde med overflod af viden og ekspertise – udnyt dette og del dine gode råd samt tips og tricks med din målgruppe. Denne type af artikler er for det meste de mest læste – og ikke mindst delte – i et nyhedsbrev.

6: Promovér dit produkt

Oftest tilrådes det at skære ned på det kommercielle indhold i nyhedsbreve for at gøre plads til berigelsen. Ikke desto mindre er der dog plads til en smule promovering af produkter og services – så længe det ikke tager overhånd, og der stadig er fokus på det berigende indhold. Promovér forskellige produkter i hvert nyhedsbrev. Dine læsere kender højst sandsynligt ikke alle dine produkter og services, så brug plads på at oplyse og informere dem herom. Nyhedsbrevet er naturligvis også et oplagt sted at gøre opmærksomme på nye produkter og services, der er lige på trapperne. Dette skaber spænding og nysgerrighed, som kan føre til øget trafik til dit website.

7: Afgørende ændringer

Brug dit nyhedsbrev til at informere dine kunder, hvis der sker ændringer i din virksomhed, som har betydning for dem. Det er vigtigt at holde dine kunder opdaterede for at undgå fejl og misforståelser. Informér dem om ændrede åbningstider, nye prislister, muligheden for alternativ betalingsform osv. Dine læsere vil være dig taknemlig for at holde dem opdaterede.

8: Tilbud og rabatter

Som nævnt tidligere er der i dit nyhedsbrev også plads til en smule kommercielt indhold. Gør gerne dine læsere opmærksomme på eksklusive tilbud og rabatter. Kunsten er at matche nyhedsbrevets tilbud med dets berigende indhold. Hvis en af nyhedsbrevet artikler handler om brugen af et produkt, er det oplagt at kombinere dette med et tilbud på dette specifikke produkt. På denne måde kan du skabe interesse for produktet og generere et mersalg.

Husk keywords!

Uanset hvilke historier du vælger at fylde i dit nyhedsbrev, er det vigtigt, at disse udformes og optimeres efter keywords og søgeord. Dertil er det vigtigt, at du sørger for at lægge historierne i dit nyhedsbrev på dit website også – du må aldrig kun sende historien ud i nyhedsbrevet, da dette blokerer for den søgetrafik, dit indhold kan generere. Således rammer du ikke kun dine modtagere med dit nyhedsbrev, men også potentielle læsere, der søger på nettet.

Få 6 tips til bedre e-mail markting performance  eller få 5 tips til aldrig at løbe tør for content.

Hvor finder du inspiration til dine nyhedsbreve?

Del gerne dine kilder samt tips og tricks i kommentarfeltet herunder.

Skriv en Kommentar