Mange virksomheder “lytter med” ift. hvad der bliver sagt om deres brand eller produkter på LinkedIn – men alt for ofte ender det blot i en rapport på skrivebordet.  

Du får her konkrete tips til, hvordan du nemt kan få et overblik med gratis tools.

1. Hvad vil du monitorere?

Vi møder ind imellem folk på vores vej som “monitorerer det hele”. Og det er ikke altid det giver mening. Find ud af hvad der er væsentligt for dig at vide for enten at gøre dit arbejde bedre, eller for fx at være på forkant med evt. kriser. Skal du fx holde øje med:

  • dit brand navn?
  • dine produkter?
  • hvad der tales om inden for din branche?
  • hvad der skrives om dine konkurrenter?
  • eller noget helt andet?

Tip: Brug ex viden fra Google Analytics til at se hvilke ikke brand-releterede søgeord, som giver trafik til jeres site. Måske I også bør monitorere disse? Tal også med sælgere, konsulenter m.m. for at blive klogere på, hvilke termer brugerne benytter når der søges efter jeres produkt.

2. Hvordan vil du have besked?

Dernæst skal du overveje om den information du samler skal komme med det samme, som en samlet mail dagligt eller ugenligt eller hvad dit behov er. I nogle tilfælde er det bedst at opsætte såkaldte ‘alerts’, således at du får besked med det samme, i andre tilfælde er det blot vigtigt at du får det samlede overblik.

3. Opsæt alerts og skab overblik

Vil du gerne have besked hurtigst muligt, kan du opsætte diverse alerts så du modtager en email så snart dit brand, produkt eller lign. nævnes. Der findes en lang række både gratis og betalte værktøjer til indsaten, og herunder lister vi et par gode tools som alle enten er helt gratis eller som findes i en gratis version:

4. Afsæt fast tid til at lave søgninger

Ikke alt kan eller bør opsættes som alerts og faste mails. Er du fx tilstede på Instagram kan det være en god idé løbende at holde øje med billeder der enten tagges med dit brand, produktnavn eller måske udvalgte hashtags. Her kan vi klart anbefale værktøjet Tagboard som giver et samlet overblik over billeder, tweets og Facebook-, og Google+ opdateringer med dit valgte hashtag.

Gode tools til søgniner på de sociale medier er:

Husk at det kan være svært at lytte med på Facebook, da rigtig mange profiler er “lukkede” og vi derfor ikke kan lytte med.

Afsæt gerne fast tid til disse søgninger – for nogen bør søgningen foretages dagligt, for andre måske på ugentligt eller månedligt basis. Overvej hvad der giver mening for jeres brand, og læg så tiden fast ind i kalenderen. Når du får en fast rutine ind under huden er det nemmere og hurtigere at gøre fremover.

5. Hav en plan for den indsigt du indsamler

Her er det væsentligste spørgmål: “Hvad vil du bruge data til?

Overvej om du vil:

  • besvare utilfredse kunder – i så fald, hvem, hvordan og hvor hurtigt?
  • blande dig i debatten hvis dit produkt eller produktområde diskutteres
  • sende data videre til salgsafdelingen, hvis der er klare købssignaler
  • dele billeder fra Instagram som dine fans/brugere har lagt op
  • bruge informationen til at tilpasse udvalgte keywords i din SEO og SEM strategi
  • bruge informationen til skabe relevant content.

Dette er ikke en udtømmelig liste, så det gælder om at komme tilbage til formålet; hvorfor er vi på de sociale medier? og hvorfor lytter vi?

Hvad er dit bedste tip til social listening?

Del gerne tips, erfaringer og gode tools i kommentarfeltet herunder.

2 Svar
  1. Hej
    Jeg fulgte jeres links efter at have modtaget det seneste nyhedsbrev og fandt at NutshellMail ikke eksisterer mere. Jeg kan godt se at dato for jeres artikel er fra 2015, men til info kan jeg tilføje at, NutshellMail lukkede den 22. marts 2016, og anbefaler Nutshellbruger at skifte til Pearch (https://www.perchapp.com/).
    Tak for alle supergode artikler og relevante nyhedsbreve!
    Hilsen Lars

Skriv en Kommentar

Relaterede artikler

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld