E-mail marketing og nyhedsbreve er en af de ældste digitale discipliner, og (heldigvis) en disciplin som stadig leverer flot ROI for langt de fleste aktører. Men en (for mig) tilbagevendende frustration er det evige fokus på størrelse.

Opsamling af kvalitetspermissionsDet er som bekendt ikke størrelsen det kommer an på… Og så alligevel. Når vi taler om e-mail marketing og nyhedsbreve er det for mange aktører en af de digitale kanaler med allerhøjest ROI, og når vi sender nyhedsbreve ud, er det ofte små summer, som adskiller en udsendelse til 1.000 eller 10.000 permissions. Deraf den store fokus på størrelse – på listen altså. I kender det godt, vi taler nyhedsbreve, og det første der bliver spurgt om er: ”hvor mange sender I ud til?” og ”hvor mange permissions har I?”. Men hvad med fokus på kvaliteten?

Et emne vi tidligere har berørt i artiklen 5 tips til dit arbejde med nyhedsbreve er leverancesikkerhed, som er en stigende udfordring for mange i dette marked. Altså, sikkerhed for at når vi i den ene ende trykker ”Send”, så kommer nyhedsbrevet også frem i modtagerens inbox. Leverancesikkerhed og listekvalitet går i min optik hånd i hånd. Hvis vi som professionelle aktører i markedet sikrer os en liste af høj kvalitet, har vi de bedste forudsætninger for at komme igennem til modtagerens inbox samt sikre os flotte resultater i form af åbnings- og klikrater, og i sidste ende også konverteringer.

Opsamling af kvalitetspermissions

Hvordan sikrer vi os så en liste af høj kvalitet? Først og fremmest skal der være fokus på permission opsamlingen. Organisk vækst er klart at foretrække, dvs. opsamling via egne kanaler såsom eget website, sociale medier og lign. Herved sikrer du dig, at det er personer med oprigtig interesse, som selv vælger at tilmelde sig dit nyhedsbrev. En anden kendt metode til at skaffe permissions på, er ved at købe dem. Og lad os nu bare være ærlige, for langt de fleste vil kvaliteten af disse (dvs. hvor mange der åbner, klikker og i sidste ende konverterer) kan sagtens være ca. 60 % dårligere end ved organisk opsamling. Til gengæld kan denne type permissions skaffes langt hurtigere, så hvis tid er en kritisk faktor kan dette blive en nødvendighed. Hold bare øjnene åbne da der findes en del mumbo jumbo i dette marked .

Listehygiejne

Når du så har skaffet dine permissions skal der løbende fokuseres på listehygiejne! Og med det, så mener jeg løbende optimering af databasen på flere niveauer.

Her et par eksempler:

  • Single opt-ins: Skal man bekræfte sin tilmelding til nyhedsbrevet? I så fald, er der sikkert nogle som ikke lige får det gjort. Det betyder, at de højst sandsynligt ligger ”låst” i din database og modtager hermed ikke nyhedsbrevet. Dem skal der tages hånd om. Hvem ved, måske de blot har glemt at bekræfte tilmeldingen.
  • Bounces: Har du styr på, hvor mange af de mails du sender ud rent faktisk kommer igennem? Hvis du sender nyhedsbrevet ud gennem et professionelt system kan du måle bounce-raten. Men ved du også hvorfor mailen bouncer? Flere systemer giver dig mulighed for at opdele bounces i tekniske, soft- og hard-bounces. På denne måde kan du fx rydde op i din liste og slette de e-mail adresser som ikke længere virker, og herved forbedre dine samlede resultater og kvalitet.
  • Unsubscribes: Vær nu ikke så bange for om nogle afmelder sig nyhedsbrevet – igen, hvis vi fokuserer på kvalitet frem for kvantitet, er det bedre at have en liste med folk som rent faktisk ønsker at modtage og læse ens nyhedsbrev. Men mål naturligvis løbende så du kan tage affære, hvis tallet pludseligt stiger. Og overvej så, om du skal spørge dem, som afmelder, hvorfor de ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet. Og hvorfor ikke tilbyde dem fx at følge jer på de sociale medier i stedet?

Jeg håber at du er blevet inspireret til at arbejde endnu mere med at optimere kvaliteten af din permission database. Et emne vi løbende følger op på her på siden og i vores nyhedsbrev.

Vil du læse mere om e-mail marketing og nyhedsbreve, har vi samlet en række artikler til dig her:

Hvad er dit bedste tip til at sikre kvalitetspermissions og god listehygiejne?

Skriv en Kommentar

Relaterede artikler

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld