Send dit indhold til tops – Facebooks nye algoritme

Facebook har den senere tid oplevet dalende interesse og mange ser dem måske som en platform, hvor ”engagement baits” og irrelevant indhold har fået frit spil. Dette forsøger Facebook nu at rette op på. Her bliver du klogere på den nye algoritme og får gode råd til, hvordan du forbliver i brugernes nyhedsfeed.

Artiklen er opdateret 14. april 2020. 

Det anslås at brugerne på Facebook dagligt kan blive udsat for op til 1.500 stykker indhold, men at der i gennemsnit kun bliver set omkring 300. Facebook kommer nu med et modsvar til det ”støjende” indhold med en ny algoritme som betyder, at de opprioriterer relevant indhold og straffer det irrelevante – alt sammen for at skabe en bedre oplevelse for brugerne. Denne opdatering bliver marketingfolkenes hovedpine, da den nye opdatering stiller høje krav til indholdet. 

Videoer – relevant indhold og tilbagevende brugere belønnes

Som du nok allerede har lagt mærke til, er video allerede et kæmpe hit på Facebook – gode som dårlige. Men fremadrettet kan du ikke længere bare lægge videoer op som det passer dig og forvente, at de bliver set. Facebook har nemlig midt i december offentliggjort en algoritme, som giver en fordel til de videoer, som brugerne proaktivt søger efter og vender tilbage til Facebook for at se. De ligegyldige videoer vil derimod blive nedprioriteret i dit feed.

Så hvad gør du, hvis du planlægger at lave video på Facebook?

To faktorer gælder her:

Indhold: Hvis brugerne søger din video frem på Facebook eller går direkte til din side, vil din video opnå større distribution og nå flere mennesker. Gør derfor dit indhold søgbart og få dirigeret brugerne direkte til din side for at opnå en bedre præference i nyhedsfeedet.

Gentagne visninger: Hvis brugerne ser videoer fra samme udgiver ofte, vil videoerne få en højere præference i nyhedsfeedet. For at få spredt dit indhold, bør du derfor få brugerne til at se din video og gerne flere gange. En måde at skabe trafik og tilbagevendende brugere kan være episodisk indhold, hvor indholdet deles op i flere afsnit og sendes over en rum tid.

Læs mere om, hvordan du laver godt videoindhold på budget her.

”Engagement Baits” er no-go!

Du har sikkert set det hundredvis af gange; ”Like dette, hvis du…” eller ”Del dette, hvis du…”

De såkaldte ”engagement baits” vil fremover blive straffet og devalueret som en del af Facebooks opdatering, hvilket betyder, at du fremover vil se færre af den type opdateringer i dit feed. Opdateringen er lanceret for at fremme mere autentisk indhold og komme de falske, misvisende historier og sites til livs. Men fortvivl ej, hvis du er i gang med at samle penge ind, har sat en eftersøgning i gang på en forsvundet person, spørger om rejsetips eller andet, så forsøger Facebook at skelne imellem de relevante opslag og engagement baits. 

Her er det du skal undgå:

  • Tag-baiting – hvor du fx beder andre om at tagge deres venner i opslaget
  • Kommentar-baiting – hvor du beder folk kommentere på dit opslag
  • Afstemnings-baiting – hvor du holder en afstemning ved at få folk til at stemme med forskellige reaktioner på dit opslag, såsom ”synes godt om” for ét og ”elsker-knappen” for noget andet
  • Reager-baiting – hvor du beder folk om at reagere på dit opslag
  • Del-baiting – hvor du beder folk dele dit opslag

Nedenfor ses eksempler på ovenstående punkter. 

Alle disse typer ”baits”, hvor man beder brugerne om en handling, vil blive nedprioriteret i folks nyhedsfeed.

Dårlige links straffes – få styr på dit website

Den sidste opdatering, som Facebook har tilføjet, skal hjælpe brugerne med at undgå ”junk” ved at devaluere links til websider, som giver dårlige weboplevelser. Facebook har gennemgået hundredvis af websider og udviklet en liste over fælles egenskaber, som kan indikere om en side har dårligt indhold.

Så hvordan undgår du at blive taget med i faldet som en dårlig webside?

  • Sørg for, at dit website ikke har forstyrrende eller chokerende annoncer på forsiden.
  • Sørg for, at dit website loader hurtigt – en side som bliver indlæst langsomt vil sandsynligvis blive kategoriseret som spam.
  • Sørg for, at dit website har reelt indhold.
  • Overvåg dit website og besøgsstatistikkerne – hvis brugerne klikker dybere ind på dit website er dette et godt tegn!

Læs mere om Facebooks generelle algoritmer her.

Hvad er din erfaring med Facebooks algortime?

Vi hører gerne om dine erfaringer i kommentarfeltet herunder.

Denne artikel er skrevet med inspiration herfra.

Skriv en Kommentar

 

Annoncering på LinkedIn

På dette halvdags-kursus lærer du, at arbejde målrettet med annoncering på LinkedIn. Vi gennemgår step-by-step, hvordan du opsætter en betalt annonce og giver dig konkret viden om, hvordan du får mest muligt ud af din annoncering.
Læs mere her