LinkedIn ruller nu en ny funktion ud, som gør det muligt at se hvilke annoncer dine konkurrenter kører eller har kørt, i op til 6 måneder tilbage, for at øge transparensen. Læs mere om funktionen, og hvad du kan bruge den til i denne artikel.
Selv skriver LinkedIn:
“To bring even greater transparency to ads on LinkedIn, we are introducing a new Ads tab on LinkedIn Pages. In this tab, members will be able to view all the Sponsored Content (native ads running in the LinkedIn feed) that advertisers have run on LinkedIn in the past six months. Members can click on the ads, but the advertisers will not be charged for these engagements and the clicks will not impact campaign reporting.”
LinkedIn skriver selv, at de føler sig forpligtet til at levere et sikkert, tillidsfuldt og professionelt miljø, hvor brugerne sikkert, kan connecte med hinanden og engagere sig i relevant content. De mener, at øget gennemsigtighed er afgørende for at skabe dette tillidsfulde miljø.
Det planlægges, at funktionen rulles ud på et globalt plan i løbet af de næste par uger.
Hvad funktionen bruges til?
De fleste holder øje med, hvordan de selv performer på de sociale medier, men ved du, hvordan du klarer dig i forhold til dine konkurrenter? Med LinkedIns nye funktion, kan du nu i højere grad blive klogere på dine konkurrenter.
Selvom det måske ikke nøjagtig er det LinkedIn, havde i tankerne med deres nye opdatering, så er dette en mulighed, som man ikke bør lade passere.
Hvorfor kigge på andres annoncer?
Det kan være svært at måle på, hvorvidt du gør det godt eller, om der er plads til forbedringer, hvis du ikke har noget at sammenligne med. Således kan LinkedIns kommende værktøj være spændende for dig, der vil se dine konkurrenters annoncer, og måske finde inspiration til arbejdet med dine egne annoncer.
Når du udforsker dine konkurrenters annoncer, kan du blive klogere på, hvilke slags annoncer og kreative værktøjer andre Company Pages bruger til at promovere sig selv, og nå deres målgruppe.
Læs også: 4 værktøjer til at aflure dine konkurrenter på SoMe
Men kopier nu ikke
Det er ganske simpelt – det er ikke god stil at kopiere andres annoncer. Så derfor: kopier ikke andres annoncer, selvom de er usædvanligt gode. Brug derimod værktøjet til at blive inspireret til dine enge annoncer. Og husk på, at værktøjet fungerer begge veje, og dine konkurrenter kan altså også kan se dine annoncer. Det ville da være surt, hvis konkurrenten kørte en direkte kopi af din annonce.
Læs også: Hvordan er din annoncering positioneret i målgruppens bevidsthed?
Flere nye ting i vente
I samme opdatering som nyheden omkring den nye transparens-knap skriver LinkedIn ligeledes, at dette er: “the first of many updates to come” i relation til transparens. Det bliver spændende at se, hvad de finder på næste gang.
Her er linket til nyheden fra LinkedIn selv.
Hvad tænker du om den nye funktion?
Vi hører gerne fra dig i kommentarsporet.