Brugen af LinkedIn grupper bliver mere og mere populært, men hvilke er de største i Danmark og hvad bruges de til?

Bliv klogere her.

Gruppe udviklingen på LinkedIn

Digital Works' gruppe på LinkedInAntallet af brugere på LinkedIn er i skrivende stund mere end 700.000, og måden hvorpå mediet bruges udvikler sig hastigt. Navnlig gruppedannelse er værd at se nærmere på. I dag findes der mere end 4.100 danske grupper på LinkedIn og nye kommer til dagligt. Baggrunden er at grupperne kan være et stærkt udgangspunkt for netværk, vidensdeling, sparring og nye relationer. Og den aktive LinkedIn bruger vil hurtigt erfare, at der findes grupper indenfor næsten alle brancher og netværk.

Nogle grupper er åbne, hvilket blot kræver at man klikker “join“. Andre grupper er lukkede, hvilket kræver at man godkendes af gruppens ejer eller managers.

 

De største LinkedIn grupper i Danmark

I top 3 finder vi:

  1. Dansk projektledelse: Som der står: En gruppe for projektledere og andre med interesse inden for ledelse af projekter. Gruppens mål er at tjene som et netværksskabende miljø hvor alle kan oprette og deltage i diskussioner om relevante temaer. Gruppen har i skrivende stund 4.850 medlemmer og er åben.
  2. Netværk hvor jobsøgende og arbejdsgivere mødes: Der er ikke oplyst mere gruppetekst.  Gruppen tæller lige nu 3.552 medlemmer og er lukket.
  3. Tidligere og nuværende TDC ansatte: Hvor der bl.a. står: Gruppen er således et selvstændigt privat alternativ. Meninger udtrykt herigennem er således ikke repræsentativ for TDC, TDC’s politik, holdninger eller meninger. Gruppen tæller pt. 2.303 medlemmer og er lukket.

I top 10 finder du også en gruppe for personer med interesse for offentlige udbud, en gruppe for IT folk og morgendagens ledere. Fra vores egen verden er vores gruppe for folk med interesse for digitalt salg og marketing også med i top 10.

Rigtig god fornøjelse med gruppedannelse på LinkedIn!

Hvilke grupper er du med I på LinkedIn, og på hvilken måde skaber de værdi for dig?

Berig dit netværk - del artiklen

Skriv en Kommentar

Relateret artikler

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld