Denne artikel er blevet opdateret den 20. september, 2017.
Det professionelle arbejde med udsendelse af e-mails og nyhedsbreve stiller stigende krav til de virksomheder, som vil lykkes i forhold til målsætninger og ambitioner. Baggrunden er simpel, vi modtager 61 % flere e-mails end for blot 3 år siden viser en analyse fra Mailer Mailer. Flere og flere virksomheder har fået fornyet fokus på mediets styrke og stærke ROI betragtninger, hvilket gør øvelsen med at trænge igennem til modtagere og få lov til at ”stjæle tid” endnu mere udfordrende i fremtiden.
Af Nicolai Hæggelin
Derfor er du nødt til løbende at teste kvaliteten af dine e-mails og nyhedsbrevsudsendelser.
Her følger en række råd til, hvad du kan teste. Husk at du i bunden af artiklen meget gerne må dele dine gode råd til gavn for andre læsere.
- A/B splittest, som du muligvis kender fra arbejdet med eks. landing pages, bruges også i arbejdet med e-mail og nyhedsbreve. Som vi siger her i huset, lad være med at placere alle æggene i en kurv. Test hvad der virker bedst med 2 repræsentative målgruppe udsendelser. Derefter e-mailes hele målgruppen med det budskab, som har virket bedst
- Der kan eks. A/B splittestes på subject lines og tilbud
- Test farver ift. CTA (call to action) knapper i dine udsendelser. Virker farven rød bedre på dine CTA knapper ift. grøn? Bliv klogere på din målgruppe og deres yndlingsfarver
- Test hvornår din målgruppe ønsker at modtage dine udsendelser. Hvornår er åbningsraten og respons højest? Det varierer meget fra branche til branche og selve målgruppen, som virksomheden arbejder med
- Hvilken type indhold/content ønsker målgruppen i udsendelserne? Det svarer spørgeskemaer bestemt ikke altid på! Dommen falder, når der sendes ud og du kan måle hvad der interesserer modtagerne
- Husk at ikke alle modtagere er tilbudsdrevet. Berigelse i form af godt indhold, rapporter, tendenser m.m. tænder måske i højere grad målgruppen. Det bliver man klogere på, hvis der løbende testes.