Du har sikkert oplevet, at dine organiske opslag ikke får lige så mange visninger eller engagement, som du havde ønsket. Det er højst sandsynligt på grund af LinkedIn’s algoritmer. De kan nemlig være en jungle at finde rundt i. Derfor giver vi dig i denne artikel gode råd til, hvordan du kan udfordrer algoritmerne, som naturligvis hele tiden forandrer sig.

LinkedIn optimerer hele tiden deres algoritmer, hvilket betyder, at flere millioner indlæg nu bliver filtreret og rangeret i LinkedIn’s mere end 660 millioner brugeres feed. Ifølge LinkedIn’s seniordirektør Pete Davies, baseres LinkedIn’s algoritme på ”folk du kender, der taler om de ting, du interesserer dig for”. Sagt med andre ord, favoriserer LinkedIn’s algoritme personlige forbindelser og interesser.

Hvordan virker LinkedIns algoritmer

LinkedIn har helt basalt to overordnede mål; prioriterer relevant content og fremme engagement. Disse mål opfyldes igennem filtrering og rangering af brugernes indlæg, gennem i alt 3 filtrerings- og rangeringsmetoder i algoritmen.

Personlige forbindelser

Det første LinkedIn’s algoritmer prioriterer er personlige forbindelser. Du er måske i forbindelse med nogen af de helt store navne som Oprah Winfrey på LinkedIn, men sandsynligheden for, at du kender hende personligt, er minimal. Derfor vil du med større sandsynlighed ikke se opslag fra Oprah i dit nyhedsfeed. Men nu tænker du måske, hvordan ved LinkedIn så, om man kender hinanden personligt. LinkedIn har opsat sin algoritme efter, hvem du har interageret direkte med gennem kommentarer, delinger og likes. Algoritmen ser også på de oplysninger, som du har oplyst på din profil, herunder dine interesser, færdigheder og arbejdsplads.

Interesse relevans

Du er måske linket op med en del forskellige forbindelser på LinkedIn, herunder både familie, venner, bekendte og arbejdskollegaer. Men hvem siger, at alle disse har samme interesser, og deler de samme interesser som dig? Det er måske ikke alt din tidligere kollega deler af content, som har lige meget relevans for dig. Dette er en af grundene til, at LinkedIn’s algoritmer også måler op, hvor stort et tilhørsforhold du har til forskelligt content. Det gør algoritmen på baggrund af dine udfyldte interesser, de grupper du er med i, samt hvilke personer og hashtags du følger. Derudover ser algoritmen også på, hvilket sprog indlægget er skrevet på og hvilke virksomheder, personer og emner der er nævnt i selve indlægget.

Engagement

Interaktion er nøglen til succes overfor LinkedIn’s algoritmer, hvilket LinkedIn’s algoritmer opdeler i to forskellige stadier. Først evaluerer LinkedIn’s algoritmer sandsynligheden for, at du vil like, kommenterer eller dele content. Det er dermed baseret på indlæg, du tidligere har engageret dig i, samt hvilke personer du har interageret med for nyligt.

Derefter måler LinkedIn på, hvor hurtigt et opslag opnår engagement efter det er blevet publiceret. Jo hurtigere et indlæg er til at få likes, kommenterer og delinger, jo mere sandsynligt er det, at LinkedIn’s algoritmer favoriserer indlægget.

6 måder hvorpå du kan udfordrer LinkedIn’s algoritme som bruger og virksomhed

  1. Vær relevant

Det er måske lettere sagt en gjort. For hvordan gør man lige sig selv relevant? Men kort sagt, så er det vigtigt, at du ved hvem dit publikum er. Lav research på dem og inddel dem i grupper efter, hvilke interesser de har. Dette giver dig en bedre forståelse for, hvad dit publikum er interesseret i at se i deres feed. Resultaterne vil du let kunne bruge i din fremtidige LinkedIn strategi.

Derudover er der en mere simpel måde at gøre sig relevant på. LinkedIn’s medlemmer engagerer sig nemlig i højere grad gennem berigende indhold. En god mulighed for dig, er derved at lave indlæg med billeder eller videoer. Indlæg med billeder opnår dobbelt så mange kommentarer sammenlignet med almindelige tekstopslag, og videoer oplever 5 gange flere kommentarer, og yderligere opnår videoer 3 gange mere engagement sammenlignet med almindelige tekstoplag.  

2. Promovér dine opslag

Den bedste måde at øge engagementet på dine opslag er, at de bliver set af flest mulige, hvilket der er forskellige taktikker til. Det er også en god idé at tagge relevante i virksomheder eller personer i dine indlæg. Brug også gerne relevante keywords, og inkluder hashtags. Det kan også være en idé at lave dit eget hashtags, som du sætter på alle dine indlæg. Det øger sandsynligheden for, at dit hashtags får følgere, og flere brugere ser dit indlæg.

En anden metode til at få mere engagement på dine indlæg på LinkedIn er at gå uden for LinkedIn. Nu tænker du sikkert, hvad giver det af mening, men det kan faktisk have stor betydning. Du kan nemlig dele dit indlæg i jeres næste nyhedsbrev. På denne måde kan du skabe en mulighed for at inaktive LinkedIn brugere ser dit opslag, og på denne måde skabe engagement, hvilket øger din ranking i LinkedIn’s algoritme.

3. Opfordre til engagement

LinkedIn’s algoritme favoriserer indlæg der skaber debatter og andre samtaler. Det kan derfor være en god idé at starte dit indlæg med et spørgsmål, og på denne måde opfordre dine følgere eller forbindelser til at dele deres mening og indsigt med dig. Dette kan også skabe en større og dybere viden om dit netværk, som gør dig klogere på, hvad de gerne vil se fra dig. Det må betragtes som en win-win situation. For at skabe disse debatter og samtaler er det dog vigtigt, at du giver dig tid til at svare på kommentarer, hvis først de har engageret sig.

4. Post dine indlæg på de rigtige tidspunkter

Som skrevet tidligere, jo hurtigere dit indlæg får likes, kommentarer og delinger, jo mere vil LinkedIn’s algoritmer favoriserer dit indlæg. Den bedste måde at optimerer interaktionerne, er at poste indlægget, når dine følgere er online. Så hvornår er de det, og hvilke tidspunkt er det bedste at poste dit indlæg?

Ifølge Hootsuite er det bedste tidspunkt at poste indlæg, når dine følgere møder på arbejde (7.45 – 10.45), omkring frokost (12.00-12.45), og når dine følgere er kommet hjem fra arbejde (17.00-17.45). Derudover er den bedste dag for B2B brands tirsdag og onsdag, hvorefter for B2C er mandag og onsdag.

Dog er det vigtigt, at du ikke blot tager udgangspunkt i de ovenstående data, men også medtager dine egne data. Hvis eksempelvis dine følgere befinder sig i et andet land eller en anden tidszone, er dette vigtigt at tage højde for.

5. Optimér dine post med LinkedIn Analytics

Hvis du har lavet oplæg, som tidligere har performet tilfredsstillende, så vær ikke bange for at genbruge dem. Du kan benytte LinkedIn Analytics til at få et bedre overblik over, hvilke post der performer godt. Måske er det fordi, som beskrevet tidligere, at du har postet det på et godt tidspunkt, eller fordi dit oplæg begynder med et spørgsmål. Uanset hvad årsagen er, kan du blive klogere gennem LinkedIn Analytics, og bruge det i din fremtidige strategi. Det er dog kun muligt at benytte LinkedIn Analytics, hvis du har en Company page, og dermed ikke hvis du er privat person.

6. Opbyg dit netværk strategisk

Forbindelser og relevansen i dem er en afgørende faktor, når det kommer til LinkedIn’s algoritmer. Det at have et sundt og aktivt netværk, der i høj grad engagerer sig, giver et kæmpe potentiale til at høste nye og potentielle fordele. I den forbindelse giver vi nogen gode råd til, hvordan du kan opbygge dit netværk strategisk, uanset om du er en privatperson eller en virksomhed.

  • Udfyld dine personlige informationer på din profil eller virksomhedsside, og sørg for at holde dem opdateret.
  • Tilføj forbindelser. Både personer du kender, men også personer du finder inspirerende, og deler interessen om samme content.
  • Opmuntr dine medarbejder til at tilføje din virksomhed som arbejdsplads, og at bruge jeres virksomhedshashtags i deres indlæg.
  • Følg de personer du finder interessante. Det er ikke det samme som at være i netværk med dem. På denne måde er det kun dig, som følger dem og ikke omvendt. Men på denne måde kan du tiltrække følgere til din Company page.
  • Deltag i forskellige LinkedIn grupper som deler berigende indhold i forhold til dine interesser. Derudover kan du også lave dine egne grupper, og inviterer interessante personer til at deltage i din gruppe.
  • Sørg for at din profil er offentlig, så LinkedIn brugerne kan finde dig, tilføje dig og ikke mindst læse og engagere sig i dine indlæg.
  • Engagér dig i dine forbindelsers indlæg. Like, kommenter og del indlæg, som du finder berigende. Dette er med til at videreberige dit netværk.
  • Overvej at oprette en LinkedIn Showcase page til din egen Company page.
  • Markedsfør din LinkedIn side på dit website, nyhedsbrev, visitkort mm.

Skriv en Kommentar

Relaterede artikler

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld

 

Arbejd professionelt med LinkedIn

Mange virksomheder undlader at udnytte potentialet på LinkedIn af den ene eller anden grund. Men en professionel tilstedeværelse skaber muligheder for branding, awarenes, thought leadership og meget mere - på kurset ‘Virksomheden på LinkedIn’ kan du blive klogere.
Læs mere