Overvejer du om din virksomhed skal være aktiv på Instagram? Har du en profil, men får du ikke rigtig brugt den? Instagram er et rigtig godt sted at give dine følgere et unikt visuelt content, og vi giver dig her 3 tips til at komme godt i gang!
1. Varier dit indhold
Visuelt content får oftest rigtig god respons på sociale medier. For at få mest ud af Instagram bør du vælge et mix af content, der kombinerer forskellige elementer af din virksomhed.
Din virksomhed handler ikke kun om produktet, men i høj grad også om medarbejderne, industrien og den geografiske placering. Lav en liste over de forskellige aspekter af dit brand, så den kan bruges som en plan over de forskellige typer billeder du kan poste. Husk at du også kan poste op til 15 sekunders film på Instagram.
Her er nogle eksempler på hvad du kan poste:
- Release af nye produkter
- Teasers eller sneak peaks af nye produkter eller services
- Når du er ude af huset
- Medarbejdere eller fans
- Fan fotos
- Virksomhedens historie (måske I allerede har billederne på websitet?)
- Kunder i casual settings
- Events du arrangerer eller deltager i
- Hverdags-situationer fra kontoret.
Kombiner gerne mere formelle elementer, med sjovere hverdagsaktiviteter. Det kan fx være en release af et nyt produkt, kombineret med et uformelt behind-the-scenes element.
Når du poster dit content, så husk at teste forskellige tidspunkter på dagen, for at se hvornår du får mest respons. Husk også at inkorporere en relevant call-to-action – bed modtageren om at like, kommentere, eller dele billedet, eller vedlæg et link (husk at gøre det kort, da linket ikke er klikbart).
2. Brug relevante #hashtags
Når du poster et billede, er det essentielt at du husker at bruge relevante hashtags, der på den ene eller anden måde relaterer sig til opslaget.
Hashtags gør det lettere for brugerne på Instagram at finde dit opslag når de søger efter specifikt content over en række af platforme som Instagram, Facebook og Twitter. Hvis du cross-poster, er dette også en god måde at blive bemærket på. Husk derfor at integrere din Instagram profil med fx Facebook.
Brugere plejer normalt enten at søge efter trends, emner eller lokationer. Dette er værd at huske når du laver hashtags!
- Brug lokationen (#copenhagen)
- Brug din industri (#socialmedia #marketing)
Tip: Søg på hashtags på tværs af platforme med Tagboard.
3. Engager dit community
Engager dine følgere til at poste deres egne billeder med en call-to-action eller et hashtag relateret til din virksomhed, produkt eller kampagne. Dette er en effektiv måde at udvikle dit community på, som fx Starbucks har gjort brug af. Ideen er, at bede dine følgere om at poste et billede og så tagge det med et bestemt hashtag, så du kan svare og lave et #regram via din virksomheds profil, således at billedet bliver vist der.
Starbucks bad følgere om at poste og tagge billeder, der inkluderede deres yndlings Starbucks kaffe, hvorefter de selv postede billedet på deres profil med hashtagget #regram.
Du kan også lave en Instagram konkurrence, hvilket kan være en sjov måde at udvikle dit community på, og engagere modtagerne. Du opfordrer dem til at poste deres egne billeder, du giver dem feedback, og på den måde kan du øge antallet af dine følgere.
Ligesom med andre sociale platforme, får du det bedste resultat med en plan i baghånden. Lav en plan og følg den, og prøv dig frem indtil du finder ud af hvad der virker bedst for din virksomhed. Hvad giver flest følgere, og hvad engagerer dem bedst?
Artiklen er bl.a. skrevet med inspiration fra denne.
Del dine erfaringer!
Hvad er din egen oplevelse på Instagram? Er det noget du bruger aktivt i din virksomhed, og hvad er dit bedste råd til nye brugere? Har du en bestemt Instagram-strategi? Del dine erfaringer herunder..
Jeg vil gerne engagere vores gæster og vil gerne have dem til at dele deres billeder, hvorefter vi regrammer dem. Men hvordan fungerer det helt konkret? og må jeg gerne regramme deres billeder, så de kommer ind på vores profil? Jeg tænker at vi beder dem om at bruge hashtagget #govisitherning
Jeg håber du kan uddybe for mig.
Hej Jannie!
Du skal downloade app’en Regram fra appstore, hvorefter du skal logge ind med din Instagram profil. Når du logger ind bliver din Instagram profil integreret med app’en og dit newsfeed bliver vist. Herefter kan du bare scrolle ned og og vælge det billede du ønsker at regramme. Når du har valgt et billede trykker du på den lille knap nedenunder hvor der står “regram”, og så skal du vælge hvilken version du ønsker. Nu kan du enten vælge at lægge billedet på Instagram, Twitter eller gemme det på dit device til senere brug. Hvis du vælger Instagram, bliver du automatisk ført til Instagram app’en og herefter er processen den samme som når du normalt lægger billeder op. Hvis du vil søge på et bestemt hashtag til dine regrams går du bare ind i search-feltet i Regram app’en og søger på dit hashtag, fx “govisitherning”(husk at søg på ordet uden at skrive # foran) – så kan du se alle de billeder der er blevet lagt op med dette hashtag. Herefter er processen den samme som førnævnt.
Ifølge lovgivningen ligger regramming i gråzonen, især når det bliver brugt til markedsføring, da det er nogle forholdsvis nye features som ikke eksisterede dengang lovgivningen blev skrevet. I princippet skal du have fotografens og evt. motivets tilladelse, hvis der er en person på billedet (læs mere om det her http://www.datatilsynet.dk/borger/internettet/billeder-paa-internettet/). Når det er sagt, så er der er jo sjældent nogen der vil brokke sig hvis de selv har tagget billedet med dit hashtag, men du kan jo fx skrive en kommentar til brugerens billede, hvor du spørger om det er i orden at I bruger billedet i jeres eget feed – det er der oftest ikke nogen der siger nej til, og de fleste bliver endda smigret over at du vil bruge deres billede. Du kan også kreditere fotografen ved at tagge ham/hende i opslaget, fx @peterpetersen. Tjek evt. Royal Copenhagens Instagram ud, og se hvordan dette kan gøres i praksis. De poster en del billeder fra private brugere, og er et godt eksempel på hvordan man kan bede om tilladelse inden billederne lægges ud. Jeg håber du kan bruge mit input i forbindelse med konkurrencen 🙂 God fornøjelse!
Hilsen Sissel, Digital Works
Hej Sissel
Tak for dit uddybende svar, det er helt perfekt, så tror jeg, at jeg har styr på det 🙂
God weekend.
Mange hilsner
Jannie