E-mail marketing er et stærkt værktøj i dit marketingarbejde, og der er rigtig mange grunde til, hvorfor du skal arbejde med e-mail marketing. Men e-mail marketing udvikler sig kontinuerligt sammen med resten af det digitale.

Derfor har vi samlet nogle af de vigtigste pointer, der kendetegner e-mail marketing anno 2016.

Mange muligheder med e-mail marketing systemer

E-mail marketing kræver for de fleste et system til udsendelse af nyhedsbreve, opbevaring af modtagerlister, indhentning af data og meget mere. Alt efter dit valg af system, er der rigtig mange fordele ved et benytte et professionelt system, frem for blot at udsende via alm. mail til en liste.

Mulighederne med et professionelt system er bl.a. at:

  • du kan sende ud til forskellige udsendelseslister, fx efter interesseområder
  • du kan sende ud til mange på én gang
  • muligheden for mobiloptimeret indhold
  • det er nemt at layoute, fx med drag and drop muligheder
  • du får indsigt i mange brugbare data – Læs de 4 vigtige e-mail marketing metrics her
  • du kan opsætte automatiserede processer, så ‘handling x’ fører til afsendelse af en specifik email til vedkommende
  • du kan a/b splitteste på fx emnelinje m.m. så du løbende kan optimere indsatsen.

Der findes et hav af både betalte og gratis systemer. Ofte afhænger det af, hvor stor ens base er, hvor mange mails man sender og lign. Gode systemer er ex MailChimp, Ubivox og Vertical Response.

Mobil-venlighed bliver kun endnu vigtigere

Der er lavet mange forskellige undersøgelser på, hvor stor en procentdel der læser mails på mobiltelefonen. Denne undersøgelse konkluderer at hele 66 % af alle e-mails på verdensplan bliver åbnet på mobile devices som smartphones og tablets. Derfor er det med e-mail marketing ikke blevet mindre vigtigt at optimere nyhedsbreve og e-mail marketing til mobilen med responsivt design, korte og overskuelige tekstelementer, mange over- og underoverskrifter, etc. Du kan desuden overveje, om du kan gøre det nemmere at dele indhold på de sociale medier. Bliv klogere på hvordan du kan styrke e-mail marketing med sociale medier.

Content marketing gælder også e-mail marketing

Content marketing er ikke kun et begreb, der har influeret brugen af sociale medier og web. E-mail marketing er også i høj grad påvirket heraf. Organisationer og virksomheder som forstår at bruge meningsfuldt content i brugen af nyhedsbreve og e-mail marketing, formår at tage kanalen til et helt andet niveau, end dem der ikke gør.

Meningsfuldt content – hvordan?
Helt grundlæggende handler content marketing om at lave værdifuldt og relevant content til en klart defineret målgruppe mhp. at sikre handling. ’Definitionen’ på godt content vil derfor variere alt afhængig af, hvem din målgruppe er. Men det, vi plejer at anbefale, er at arbejde ud fra berigelses-tankegangen – At godt content skal berige dine modtagere på den ene eller anden måde.

Derudover kan du gøre dig nogle overvejelser, som kan være med til at sikre godt content:

  • Hvem er din målgruppe?
  • Hvad interesserer din målgruppe sig for?
  • Hvilke behov har din målgruppe?
  • Hvordan definerer du dit brand, din virksomhed eller din organisation?
  • Hvilke kompetencer vil du gerne fremhæve ved dit brand, virksomhed eller organisation?
  • Hvordan kan du bruge e-mails til at fremme dit brand, din virksomhed eller din organisation?

Konklusionerne på ovenstående spørgsmål skal gerne give dig grundlaget for at kunne lave godt og værdiskabende content for din målgruppe. Du kan også overveje at spørge dine læsere om, hvilket indhold de ønsker at få mere af for på den måde at sikre, at indholdet altid er relevant.

Gode råd til e-mail marketing arbejdet

Er du i tvivl om, hvad alt dette betyder for dit arbejde med e-mail marketing? Vi har samlet konkrete råd her.

Skriv let og inspirerende
Gode tilbud og berigende indhold er naturligvis et vigtigt omdrejningspunkt for effektiv e-mail marketing, men dette kan ikke stå alene. Det er vigtigt også at fange din modtagers opmærksomhed, hvilket kan gøres på mange måder gennem din skrivestil. Vi plejer at anbefale, at man holder teksten kort og skåret ind til benet ligesom på andre digitale platforme. Derudover bør man tale til sin modtagers behov og inspirere til, hvilken forskel du kan gøre for vedkommende.

Gør det personligt
At gøre e-mail marketing eller content personligt er meget mere end blot at skrive modtagerens navn i e-mailen. Det handler i højere grad om at kende sin(e) modtager(e) i forhold til deres interesser, arbejdsområder, demografi og lign. Ved at tale til disse forhold sikrer du værdifuldt indhold, der giver din modtager en grund til at blive ved med at læse.

E-mail marketing do’s & don’ts
Der er mange ting, man bør gøre og ligeledes mange ting, man ikke bør gøre i forbindelse med e-mail marketing. Nogle af de ting er samlet i denne infographic med e-mail marketing do’s & don’ts.

Læg en e-mail marketing strategi
Ligesom med alt andet marketing er det vigtigt at have en strategi for, hvordan kanalen skal bruges. I denne artikel har vi samlet 4 tips til din e-mail marketing strategi, så du kan sikre endnu skarpere arbejde med e-mails.

Del & udskriv side


Et Svar til “Hvad er e-mail marketing anno 2016?”

  1. Super godt indlæg og overblik over e-mail marketing. 🙂

    Jeg faldt over indlægget, da jeg researchede til min egen personlige blogartikel om emnet. Jeg har arbejdet med og anvendt e-mail marketing i mange år, og oplever mange der ikke har overblik over hvilke systemer man skal bruge. Der er mange steder, man kan få nævnt 3, 4, 5 forskellige systemer, men hvilket er rigtigt for præcis dem?

    Derfor endte jeg med at lave denne guide/overblik over nyhedsbrevsystemer: http://martinpihl.dk/guide-nyhedsbrev-systemer/

    Med fokus på hvilke der er interessante at kigge nærmere på for danskere og danske virksomheder. For der er jo selvfølgelig mange flere at vælge mellem 🙂

    Måske er det noget, i også kan bruge i jeres overblik her, som en guide til det næste skridt – hvad man så skal vælge for et system.

Kommentar