5 (oversete) måder at forbedre din Company Page

Din Company Page er det sted, hvor folk virkelig kan lære dit brand og stemmen bag at kende. Hvordan vil du gerne have, din virksomhed fremstår for dine følgere? Få 5, ofte oversete, tips til at forbedre din virksomhedsside på LinkedIn her.

Selvfølgelig er det essentielt, at dit publikum kan finde en oversigt over dine produkter eller tjenester, men dette element mener vi ikke er den vigtigste funktion ved Company Pagen. Hovedformålet med Company Pagen er at tiltrække og interagere med dine følgere, gennem berigende content. Hvis du behandler din Company Page som et dynamisk værktøj til markedsføring fremfor en ”om os” side, som blot viser produkter, kan du vise din virksomhed frem som ledende i branchen, skabe awareness og måske endda konvertere dine følgere til kunder.

Brug indholdsrige medier

Det skriftbaserede medie lever i udfordrede tider, og selv de bedst udformede overskrifter lider under visuelle udfordringer. LinkedIn har tilføjet muligheden for at dele videoer direkte fra Company Pagen. Video og billeder opnår bare bedre opmærksomhed end tekst, og undersøgelser viser, at dem, som ser en video af et produkt, er 85% mere tilbøjelige til at købe – med det sagt, skal vi selvfølgelig ikke smide vores tastatur helt væk. Men hvis du endnu ikke arbejder med billeder eller/og video på din Company Page, så er det måske på tide.

Læs også: Nye video-funktioner på LinkedIn.

Gør din virksomhedsside visuelt overbevisende ved at tilføje billeder til alle dine opdateringer. Grunden til, at vi tidligere sagde, at du ikke skal smide dit tastatur væk er, at du selvfølgelig ikke bør smide muligheden for at ”tease” dit indhold, væk. På link/billedopdateringer anbefaler vi 1200×627 pixels. Du kan bruge dine egne fotos, oprette grafikker selv med programmer som Canva eller finde gratis billeder på platforme som Unsplash. Find alle billedformater, som du kan komme i berøring med på den personlige profil eller Company Pagen her.

Brug for formater til andre sociale medier? Find dem i artiklen Infograpic: Guide til billedformater på SoMe anno 2018.

Tænk desuden det visuelle ind på din Company Page ved at tilføje et sigende coverbillede og skifte det løbende. Tænk på dit coverbillede som en udvidelse af dit brand.

Hold dine opdateringer korte og fængende

Du har kun få sekunder til at fange brugernes opmærksomhed og få dem til at klikke – og det kræver, at du ikke er nærig. Fortæl dine følgere, hvad de kan forvente sig at finde bag linket med så få anslag som muligt – vi anbefaler 150 tegn eller færre.

Brug dine ord og vendinger til at spice din opdatering op. Tilføj spørgsmål, som du svarer på i artiklen, giv en fact som er spændene i dit indhold eller fremhæv noget du mener vil være berigende at vide noget om i artiklen. Tal til dine følgere og skab et behov for, at de skal læse netop dette indhold.

Læs også: 10 tips til aktivitet på din Company Page.

Del indhold fra andre kilder

Det er selvfølgelig vigtigt at dele indhold om egen organisation, men sørg for at have variation i indholdet, så det ikke bliver sted for selvpromovering. Variation i indholdet er vigtigt for at holde dine læsere til ilden, og hvis du blot reklamerer for dine produkter, så skal ikke være så sikker på, at de bliver hængende. Du kan fx dele andres artikler, spændende undersøgelser eller statistikker, som er relevant for din branche.

Hvis du ikke vil dele det med hele dit netværk (fra din personlige profil), kan du sende indholdet i direct messages til enkelte personer, og fortæl dem, hvorfor du deler med dem. Denne del kan bidrage til dit eget brand og din social selling-indsats.

Læs mere om strategisk brug af content til social selling her.

Husk at måle

Selvom du ikke skal opføre dig som en sælger på din Company Page, og LinkedIn generelt, så kan du inde bagved, godt foretage dig nogle usynlige aktiviteter, som kan være til stor gavn for dit videre arbejde.

LinkedIn er udstyret med analyseværktøjer, du kan bruge til at måle dine opslags popularitet og interaktion. Men dine analyse behøver ikke ende ved det engagement, dine opdateringer genererer.

Indsæt en sporingskode i slutningen af dine links. På denne måde kan du finde ud af, hvilken artikel/opslag som skaber trafik dit website, og på den måde finde ud af, hvilket indhold som din målgruppe sætter pris på og engagerer sig i.

Simpelt kan være godt

Generelt opfordrer vi til at dele indholdsrigt indhold, såsom video eller billede/link opdateringer, og det viser sig da også, at disse billede/link opdateringer genererer 45% højere engagement end dem uden. LinkedIn egne undersøgelser har dog vist, at post uden et link, kan få en god respons, og hvis du blot bruger dem en gang imellem, vil de skille sig ud. Indlæg, der indeholder tankevækkende eller inspirerende indhold, har tendens til at få et højt engagement uden et link.

Har du flere gode forslag til “skjulte” steder, hvor Company Pagen kan opdateres?

Artiklen er skrevet med inspiration herfra.

Skriv en Kommentar

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld

 

Virksomheden på LinkedIn

Professionel brug af LinkedIn og content marketing til at skabe thought leadership, trafik, leads og øget synlighed. På dette heldags-kursus løfter vi niveauet og virksomhedens konkrete LinkedIn-udbytte signifikant gennem intens undervisning.
Læs mere her