Ny annonceringsmulighed på Instagram

Der er gode nyheder til dig, der annoncerer på Instagram. Instagram har nu gjort det muligt for annoncører at optræde i ”Explore-delen”, og på den måde opnå yderligere synlighed hos målgruppen. Bliv klogere på den nye mulighed, og hvordan du som virksomhed, udnytter den bedst muligt.

Halvdelen af Instagrams mere end én milliard-brugere åbner Udforsk-siden hver måned, for at finde nyt indhold og profiler. Gennem ’Udforsk’ finder brugerne billeder og videoer fra nye profiler, som relaterer sig til deres interesserer, baseret på tidligere adfærd. Derfor vil netop dette sted, være en oplagt placering for annoncer – og dette bliver meget snart en realitet. I den kommende tid, vil Instagram nemlig tilføje en mulighed for at annoncere i Explore-delen.

Læs også: Sådan får du flere følgere på Instagram

Hvor skal annoncerne være?

I dag følger ca. 80% af brugerne på Instagram en virksomhed, så hvorfor skulle de ikke følge din? Udforsk er det oplagte sted at finde nye produkter eller spændende virksomheder, og Instagram kan tilmed se, at folk aktivt søger efter brands, de godt kan lide. På den måde kan du både fange din nuværende målgruppe og samtidig nå ud til dem, der søger efter at opdage noget nyt.

Læs også: 6 skarpe Instagram-tools til din virksomhed

Instagram ønsker ikke at bombardere sine brugere med annoncer, og i stedet for at ramme dem med markedsføring direkte på Udforsk-siden, vil Instagram i stedet kun vise annoncer, efter at brugeren har klikket ind på et billede og scroller videre ned. Som du kan se i videoen, vil billeder i samme kategori blive vist, når en bruger scroller videre fra et billede i Udforsk, og det er her, at dine billeder kan komme ind i billedet.

Tip: Du kan kontrollere, hvad du gerne vil se i dit feed på Instagram her.

Denne ’finte’ er for mig at se, en respektfuld måde at tjene penge på, på udforsk-siden, uden at irritere brugerne alt for meget, eller ødelægge den visuelle kvalitet. Instagrams håb er, at annoncerne vil føles mere naturlige, idet brugerne kommer til Udforsk, med tanke på at opdage nye brugere og brands.

Sådan annoncerer du i ’Udforsk’

Måden hvorpå du får dine annoncer til at optræde i ’Udforsk’, er gennem det sædvanlige annonce-modul, hvor du også laver almindelige annoncer med billeder eller videoer. Dette gør du via ’automatiske placeringer’, hvor du kan vinge ’Udforsk’ af. Dette vil, til at starte med, være noget du aktivt skal vælge til, men Instagram planlægger, at det på et senere tidspunkt, skal være noget du aktivt fravælger.

Læs også: Instagram for B2B – hvordan og hvorfor?

Ikke den eneste nyhed

Instagram udvikler sig hele tiden, og denne opdatering står ikke alene. Instagram har i denne uge officielt lanceret sit nye “Join Chat”-klistermærke til stories. Når en bruger klikker på disse ’ klistermærker’ kommer brugeren ind i en privat gruppe-chat.

Når nogen trykker på dit ‘Join Chat’-klistermærke får du en notifikation, hvor du skal godkende brugeren til at deltage i chatten. Funktionen er nok mest for de private brugere, men kan være med til at booste engagement og være en fordel for de, der arbejder med fx influencer marketing, eller hvis du vil invitere dine brugere til at deltage i et arrangement.

Artiklen er skrevet med inspiration herfra.

 

Skriv en Kommentar

 

Master Class i sociale medier

Vores Master Class i sociale medier er særligt udviklet til virksomheden, der allerede arbejder med sociale medier, men mangler en dybere viden på området. Programmet er fordelt på 2 fulde dage og er en kombination af undervisning, øvelser og cases.
Læs mere