Flere og flere anvender nu LinkedIn til både rekruttering og employer branding, men det kan være en jungle at finde rundt i mulighederne – både de gratis og de betalte fornøjelser.
I artiklen her, får du overblikket over hvilke muligheder, der ligger i LinkedIn ift. HR-arbejdet.
Employer branding
Adskillige brancher kæmper med sikring af, at relevante profiler kender til ens virksomhed, men også at disse profiler tænker på virksomheden som en potentiel og attraktiv arbejdsplads. Dette kræver ofte en indsats på flere områder, herunder:
- Brugen af Company Pagen til at sprede de gode historier (her vælger mange at etablere et samarbejde med kommunikationsafdelingen)
- Tilkøb af sponserede opslag for at sikre, at historierne bliver set af den rette målgruppe
- Opdatering af de ansattes LinkedIn-profiler
- Intern indsats ift. spredning af indlæg
- Nogle vælger også at tilkøbe LinkedIn’s karriere-side.
Læs mere om employer branding på LinkedIn her.
Rekruttering
Rekruttering via LinkedIn er mange ting; både jobopslag, sikring af at de rigtige profiler ser jobopslaget samt for nogen, også den aktive søgning efter kandidater på LinkedIn.
Jobopslag
Jobopslag på LinkedIn kan laves på flere måder. Det, der er væsentligt at afdække i denne sammenhæng, er; “hvem er det, vi vil have fat i?“. Er det de aktive eller de passive jobsøgere? Eller er det underordnet, blot de opfylder specifikke krav ift. certificeringer, uddannelse, erfaring eller lign. Ledige stillinger kan enten postes på jeres Company Page, som så umiddelbart når ud til dem, som følger jeres side. Eller man kan købe sig til jobopslag hos LinkedIn, og herved bl.a. få vist sin stillingsannonce oppe under job-fanen på LinkedIn.
Det interessante ved at bruge førstnævnte løsning, hvor jobbet postes på virksomhedssiden, er, at herfra er det nemt for kollegaer m.m. at like og dele jobopslaget, samt det er nemt fra virksomhedssiden at tilkøbe sig til relevant synlighed over for LinkedIn-medlemmer med en særlig profil.
I denne artikel gennemgår vi de forskellige muligheder for opslag af ledige stillinger på LinkedIn.
Aktiv søgning efter relevante kandidater
Mange virksomheder vælger også aktivt at søge efter kandidater på LinkedIn. Med mere end 2 mio. danskere på LinkedIn er der jo en betragtelig base at tage fat på. Med søgemulighederne kan man nemt og gratis finde frem til profiler med særlige kompetencer, erfaring og meget mere. Nogle har stillinger, som udelukkende besættes på denne måde, mens andre bruger den aktive approach som supplement, til de stillinger der måske kan være svære at besætte.
Læs hvordan man kan bruge LinkedIn til at søge efter relevante profiler på LinkedIn.
Hvis den aktive indsats bliver en integreret del af rekrutteringsprocessen, kan man som virksomhed overveje at tilkøbe LinkedIn’s Recruiter, som giver flere muligheder end den gratis model.
De ansattes profiler – Hvad kan vi kræve?
For langt de fleste virksomheder giver det rigtig god mening at lave en intern policy, eller måske et sæt guidelines for, hvordan LinkedIn bør bruges i netop jeres virksomhed. Sådanne guidelines kan fx afdække:
- Er der krav til, hvordan den ansattes profil skal se ud
- Er der emner, man som ansat ikke må udtale sig om? – heller ikke på LinkedIn
- Loyalitetsforpligtelse, evt. rådgiveransvar m.m.
Du kan også finde tips til jeres social media policy i denne artikel,
Artikel er fra den 17/5 2016, og er oprindeligt skrevet af Charlotte Steentoft.