Mulighederne med ‘LinkedIn Events’

LinkedIn kommer snart med ’LinkedIn Events’, som skal gøre det nemmere for brugere at mødes personligt med deres netværk. Vi giver dig her et sneak peek af funktionen.

LinkedIn forsøger endnu en gang at forbedre platformen. Denne gang med en gammel kending ‘LinkedIn Events’, der skal gøre det nemmere at netværke med LinkedIn-relationer i den ”virkelige verden”. Funktionen har tidligere været tilgængelig for flere år tilbage, men er nu tilbage i en ny og forbedret udgave.

Fra det sociale netværk til et fysisk møde

LinkedIn er et professionelt netværk, der giver en unik mulighed for at netværke og skabe nye forretningsmuligheder, men hvad med værdien af de fysiske møder? Der er ingen tvivl om, at ansigt-til-ansigt-møder også er en vigtig del i opbygningen af værdifulde relationer til fx samarbejdspartnere, kollegaer og andre personer fra arbejdslivet. Ved at flytte faglige online fællesskaber fra LinkedIn ud i den “virkelige verden” skabes endnu stærkere relationer og ikke mindst muligheder. Dette gælder fx alumne-events, netværksmøder med branchefolk eller blot et casual kaffemøde.

Del professionelle begivenheder

Hvis du åbner LinkedIn i dag, ser du højst sandsynlig allerede personer i dit netværk, der deler professionelle begivenheder på platformen, men det bliver nu endnu nemmere og smartere når den nye funktion kommer. Med ’Events’ bliver det muligt at oprette og deltage i professionelle arrangementer, invitere egne forbindelser, få kontakt til andre deltagere og efterfølgende holde kontakten ”online”, når arrangementet er forbi.

Du er måske på vej ind på LinkedIn og lede efter funktionen, i håb om, at du kan invitere til dit næste arrangement, men desværre er funktionen ikke tilgængelig endnu. LinkedIn meddeler, at der først igangsættes et pilotprojekt i San Fransisco og New York før det rulles ud til resten af brugerne. Du må derfor vente lidt med at deltage i arrangementer og selv invitere igennem ’Events’. LinkedIn meddeler, at der kan gå et par måneder før den er tilgængelig for alle LinkedIn-brugere.

Sneak peek på LinkedIn Events

Mange af mulighederne med ‘Events’ minder meget om Facebooks ‘Begivenheder’, som er populært til at samles med venner, familie og andre personlige relationer. ‘LinkedIn Events’ kan ses som den professionelle udgave.

Nedenfor kan du se, hvordan ’Events’ kommer til at fungere – og hvilke muligheder, der bliver tilgængelige med funktionen.

  • Opret en begivenhed: Uanset om du sidder ved skrivebordet eller på mobilen, kan du nemt arrangere en begivenhed og tilføje beskrivelse, dato, tid og et unikt hashtag, så folk kan følge med.
  • Del din begivenhed: Værter af begivenheden kan invitere deres forbindelser og dele arrangementet med deres netværk for at opfordre andre til at deltage. Deltagerne kan også invitere personer i deres netværk, som kunne være interesserede i at komme.
  • Administrer dit begivenheder: Arrangørerne kan nemt holde styr på, hvem der deltager og hvem der er inviteret. Derudover kan de sende opdateringer ud til deltagere, redigere beskrivelsen, ændre tidspunktet eller lave opfølgninger efter arrangementet er afholdt.
  • Dialog med andre deltagere: Alle deltagere har mulighed for at chatte med hinanden både før, under og efter arrangementet – og dermed styrke deres relationer.
  • Se, hvem der skal med: Deltagere har adgang til deltagerlisten, og kan bruge deres søgefiltre til at få mere viden om, hvem der kommer fx hvem de er, hvilken industri de arbejder i og meget mere.

Ifølge LinkedIn er dette blot begyndelsen. I fremtiden vil medlemmerne også nemt kunne udforske relevante begivenheder, som de måske vil deltage i, organisere egne private arrangementer og meget mere.

Læs meddelelsen fra LinkedIn selv her

 

 

Hvad synes du om den nye funktion ‘LinkedIn Events’?

Vi hører gerne din mening i kommentarfeltet herunder.

2 Svar
  1. Katrine Grønsund

    Hej Amanda,

    Godt spørgsmål. Vi ved desværre ikke, hvordan “LinkedIn Events” kommer til at fungere endnu.

    Vi håber, at det bliver muligt fra Company Pagen.

    De bedste hilsner,
    Katrine, Digital Works

Skriv en Kommentar

 

Professionel brug af Company Pagen

Mange virksomheder har fået etableret en Company Page på LinkedIn, men hvad er udbyttet? Vi hjælper jer til at nå jeres mål.
Læs mere her