Pinterest har nu åbnet op for profiler til virksomheder! Mange har set potentialet i mediet og flere danske virksomheder har nu en Pinterest-profil – så nu er der snart ingen undskyldning for ikke at være til stede på dette medie. Vi giver her en kort introduktion til virksomhedsprofiler på Pinterest.
Skrevet af Eva Kold
På Pinterest er der nu kommet forskellige nye muligheder for virksomhedsprofilerne, der kan hjælpe dig med at promovere dine boards på dine andre sites. Du kan lave widgets i form af et banner, der viser billederne (pins) fra et af dine boards. Derudover er der forskellige knapper som “pin it”, “follow”, “profile” og “board widgets”, som du kan tilføje til dine andre sites. Det giver brugeren let adgang til at følge dine boards og din virksomhed på Pinterest samt repinne dine pins.
Hvis du allerede har en almindelig profil, som du bruger til din virksomhed, kan du let konvertere den til en firmaprofil ved at trykke på en enkelt knap og udfylde lidt info omkring din branche, hjemmeside samt eventuelt opdatere din beskrivelse. Når du har tilføjet din hjemmeside, kan du også få den verificeret af Pinterest, så brugerne (via et lille checkmark ikon) kan se, at det er en officiel virksomhedsprofil.
Pinterest har også lavet en masse tips til, hvordan man kan optimere sin profil og få det bedste ud af den. Læs tipsene her og se deres gode case-eksempler på virksomheder her.
Vi har også skrevet flere artikler omkring Pinterest, læs. f.eks om hvordan man kan bruge Pinterest til B2B eller om hvordan Sony har brugt mediet med stor succes.
Er du helt ny inden for de visuelle sociale medier, så kan du med fordel læse denne artikel omkring Pinterest eller denne omkring Instagram og Pinterest og få en god introduktion til medierne samt hvilke overvejelser, man kan gøre sig.