I denne artikel har vi samlet brugbare tips til dine nyhedsbreve inden udsendelse. Her kan du blandet andet læse om relevante måleparametre, marketing flows samt genkendelighed. Vi fortæller dig, hvorledes god e-mail marketing kan spille en afgørende rolle i din digitale marketing strategi.
Det kan påvirke dine nyhedsbreve negativt, hvis ikke du har fastlagt en konkret strategi, og omvendt kan det have en positiv indvirkning, at sikre en mere strømlinet proces i udarbejdelsen af dit nyhedsbrev.
Denne artikel har fokus på arbejdet inden udsendelsen af dine nyhedsbreve, og hvilke faktorer du skal være opmærksom på at have analyseret først.
Vælg et program der passer til din virksomhed
Det kan virke en smule uoverskueligt at komme i gang med e-mail marketing. Der er mange programmer at vælge imellem. Du skal starte med, at fokusere på hvad dit formål med softwaren skal være. Heri menes, hvad dine præferencer er, og hvordan du bedst ser platformen skal fungere i din virksomheds henseende.
Softwareprogrammer til at køre marketing automation og e-mail-marketingserviceydelser er eksempelvis disse to: MailChimp eller Sharpspring. Fordelene ved disse programmer er, at du kan opbygge dine egne flows med det formål, at være så målrettet og specifik som mulig. Et flow defineres som, fra når en læser eksempelvis tilmelder sig dit nyhedsbrev, og hvad personen herefter skal modtage af kommunikation, alt efter hvordan de interagerer gennem kliks og interesse.
En anden fordel er, at du kan koble det sammen med dine sociale medier, ved at nævne dem eller gøre dem klikbare i nyhedsbrevet. Således kan du distribuere nyhedsbrevet ud gennem virksomhedens sociale medier, og møde dine læsere på flere forskellige platforme.
Kunderejsen
Du har med garanti styr på dine læseres kunderejse, eller i så fald hvordan dine aktive læsere agerer med dit nyhedsbrev. Det har en stor betydning for, hvordan du skal holde på dine læsere, ved at berige dem med relevant viden og indhold. Læserne skal konstant være i fokus, og selve kunderejsen skal være defineret.
Kunderejsen kan inddeles i følgende kategorier:
- Awareness/opmærksomhed
- Interest/interesse
- Desire/ønsker
- Purchase/køb
- Loyalty/loyalitet
Formålet, når du udsender nyhedsbreve er, at du skal være synlig for dine læsere. Nyhedsbrevene sker både i desire/ønske og i interest/interesse, efter du har fanget kundens interesse ved, at de har tilmeldt sig til nyhedsbrevet. Interessen inden tilmeldingen af dit nyhedsbrev kan være sket gennem de sociale medier eller gennem betalt eller organisk search.
Kanalvalg
Virksomheden har med stor sandsynlighed gjort sig store overvejelser om hvilke kanalvalg, der skal anvendes. Det er vigtigt at befinde sig på relevante tilstedeværelser i stedet for “bare at være der”. Din virksomhed skal befinde sig på platforme, hvor målgruppen kan findes.
Vær kreativ med dine egne billeder
Ved at personliggør dine nyhedsbreve med billeder af egen tilvirkning kan det medføre en personlig brandgenkendelse, og er med til at forstærke din virksomheds ansigt ud af til.
Gør dit nyhedsbrev genkendeligt
Det en god idé, at udsende dit nyhedsbrev på samme dag, da det kan være med til, at gøre det overskueligt for dine læsere. Vores anbefaling er, at lave en analyse over bedste tidspunk til udsendelse. Måleparametrene kan være:
- Åbningsrate på hele udsendelsen
- Klikrate på hele udsendelsen
Måleparametre der er gode at kende
Simple måleparametre, som kan hjælpe dig til at kvalitetssikre din e-mail marketing. Det kræver en indsats, at arbejde med nyhedsbreve – men med de rette måleparametre, er du godt på vej.
1. Åbningsrate
Åbningsraten indikerer, hvor mange der har åbnet det udsendte nyhedsbrev. Hvor høj din åbningsrate skal være, er der ikke en entydigt svar på, da det afhænger af din industri, og om du arbejder B2B eller B2C. Mailchimp har lavet en undersøgelse, som tager udgangspunkt i mail statistikker fra virksomheder i alle størrelser og på tværs af brancher. Vær opmærksomhed på, at Mailchimp ikke skelner mellem B2B eller B2C eller forskellige typer af mails.
2. Klikrate
Klikraten viser hvor mange, der har klikket på henviste links i dit udsendte nyhedsbrev. Igen er der ikke et entydigt svar på, hvor høj din klikrate bør være, og det er derfor en god idé, at foretage løbende analyser af dette. En lav klikrate kan betyde, at dit indhold ikke matcher dine læsere.
3. Bouncerate
Bounceraten på dit nyhedsbrev fortæller det antal af læsere, som ikke har modtaget nyhedsbrevet. Dette kan blandt andet skyldes, at modtageren af dit nyhedsbrev besidder en fyldt indbakke, fejl i e-mailadressen eller at læserens spam-filter blokerer. Din bouncerate bør holdes så lav som muligt. Disse typer kan inddeles i blød, hård og teknisk bounce.
Flows i softwareprogrammet
Når du har styr på kunderejsen, hvilke måleparametre du skal analysere samt din digitale marketingstrategi, kan du opbygge dine egne marketing flows i dit valgte softwareprogram. Dette kan være med til, at sikre dig, at du ikke spammer dine brugere med irrelevant indhold, og at du bedre kan målrette dine nyhedsbreve.
Efterfølgende kan du opbygge flows efter ’klikkere’. Du har her mulighed for, at ende dem en direct marketing-mail, hvor du målretter dit indhold mere specifikt mod det bestemte emne, som de har klikket på.
Du kan opsætte utallige af af flows, men husk, at formålet er, at gøre dem så specifikke som muligt, alt efter hvordan dine læsere interagerer med dit nyhedsbrev. Vores erfaring er, at du skal huske, at bruge tid løbende at optimere dem.
Analysér dine aktive subscribers
Engang imellem giver det god mening at kigge på dine subscribers for at analysere, hvor mange der er aktive. Vi anbefaler, at du inddeler dem i kategorier fra 1-5, for at se på mest aktive eller inaktive. Det er helt okay, at fjerne læsere, hvis de ikke har været aktive i mere end to år.
Artiklen er skrevet med inspiration herfra: SocialMediaToday.
Tak for en god artikel. Et link under mellemrubrikken ‘Kunderejsen’, hvor det blev forklaret lidt nærmere, for dem der ikke “med garanti har styr på læserens kunderejse..”
Hej Tine. Tak for din kommentar. Det giver jeg dig helt ret i, og det kan være en svær størrelse at definere. Den digitale kunderejse vil jeg som start anbefale at se som et uendeligheds-loop, der konstant skal optimeres og tilpasses. Der er ikke én kunde, der er ens- og derfor er det alfa og omega at analysere på, hvilke handlinger/købskriterier/beslutningsproces dine kunder foretager sig inden de køber produktet eller ydelsen. Således kan I som virksomhed tilpasse og interagere med jeres markedsføring direkte hvor jeres kunder befinder sig. Du må endelig skrive til mig, hvis jeg forklare dig yderligere. Ellers vil jeg have i mente at skrive en artikel med fokus direkte på kunderejsen. Dbh. Nadja