På årets Cannes Lions konference præsenterede Goviral endnu engang deres tanker for fremtiden. Denne gang var det René Rechtman, head of AOL Advertising International og CEO i Goviral der præsenterede indlægget “Engaging generation social”.
Ifølge Rechtman er der tale om et paradigmeskifte som flytter fokus væk fra de traditionelle medier og i retning af sociale medier, on-demand og interaktivitet. Som han sagde: “Social interactivity is the new media“.
Det er de 12-30 årige der udgør generation social, og ifølge Rechtman skal virksomhederne oppe sig, hvis de ønsker at involvere og skabe meningsfyldte relationer med denne målgruppe. Disse brugere er indflydelsesrige forbrugere som bruger en stigende grad af deres tid på de sociale medier, og halvdelden af Facebook’s brugere tjekker endda sitet inden de kommer ud af sengen om morgenen. Men de er ikke positivt indstillede overfor at brands forsøger at nå dem gennem bannere, reklamer og andre statiske elementer på de sociale medier, siger Rechtman. Det kræver derfor godt relevant indhold, der engagerer brugeren og opfordrer til at dele (den sang har vi vidst hørt før, men ikke desto mindre… 🙂 )
De unge benytter i højere grad sociale medier til at dele deres oplevelser med et brand
Social, data og content er årets buzz words
På sidste års Cannes Lions var det helt store buzz “Content”. Indhold i alle afskygninger, skabt af brugerene, brands, samarbejdspartnere osv. Og rigtig mange annoncører har da også fået øjnene op for værdien i at skabe kvalitetsindhold som er både relevant for forbrugerne samt evner at engagere brugerne og derved skabe en bedre relation brand og bruger imellem. Social kommer vi heller ikke udenom, men vi har endnu ikke hørt èn session her i Cannes, uden begrebet “data” er nævnt. En trend vi også hørte en del til på SXSW konferencen tidligere i år.
I næste uges nyhedsbrev dykker vi ned i “the fuzz about data”, men en tendens der er værd at nævne her er, at data i stigende grad bliver brugt til at kreere relevant kvalitetsindhold. Og ikke blot ift. at bruge simple stats som sidevisninger til at identificere populært indhold, men også real-time stats som tweets, vejr, køb, lokation, interaktioner osv. bliver nu også brugt af de større annoncerer til at skabe indhold, som er relevant for forbrugeren lige her og nu.
Social er den vigtigste faktor når det gælder købsovervejelse
Værdien af social er vidst ikke til at overse…