Mange virksomheder er efterhånden at finde på Instagram, men en del glemmer stadig at måle på resultatet af den daglige indsats. Man går derfor glip af værdifulde og brugbare informationer, der kan være afgørende for virksomhedens succes på Instagram.
I denne artikel får du 9 simple (men nyttige) måder at måle din Instagram-indsats for at se om din tilstedeværelse skaber resultater.
1. Likes
Likes er lette at tælle og er derfor umiddelbbart den hurtigste måde at se om dine følgere tager godt imod det content du poster.
2. Kommentarer
Hold øje med hvilke billeder, der får flest kommentarer. Det er jo de billeder, der skaber engagement hos dine følgere, som du gerne vil poste flere af i fremtiden. Se nærmere på dine mest kommenterede billede og prøv om du kan finde en fællesnævner, som kan være årsag til det øgede engagement. Du kan se statistik på dine billeder på Instagram på Iconosquare her.
3. Følgere
Din følger-skare skulle gerne vokse sideløbende med din indsats på Instagram. Du kan følge udviklingen ved at skrive ned, hvor mange følgere din konto har hver uge. På den måde kan du få klar indikation om du poster det “rigtige” indhold og får underholdt og beriget dine følgere. Iconosquare har også her et smart redskab, der viser hvor mange følgere du har fået og ligeledes hvor mange du har mistet på 7 dage. Dog er denne statistik ikke altid opdateret, derfor kan det være en god idé, selv at holde løbende øje med udviklingen.
4. Engagement
Skaber dit content engagement hos dine følgere? Et rigtig godt værktøj til at måle netop dette er Iconosquare‘s statistik-side. Her kan du både se statistik over, hvor mange kommmentarer og likes dine billeder har genereret over tid.
5. Trafik
Genererer din Instagram-profil trafik til din hjemmeside? Ved at indsætte en URL øverst i din profil, kan du tracke hvem, der klikker sig ind på din hjemmeside via Instagram. Her kan Google Analytics være til stor gavn, da du her kan se, hvor trafikken til dit website kommer fra. Nedenstående billede er et eksempel på, hvordan Mashable har gjort på Instagram:
Linker du til din hjemmeside via din Instagramprofil, så husk at dit website skal være mobiloptimeret, da langt de fleste bruger Instagram på mobilen. Du kan læse mere om mobiloptimering af virksomhedens website her.
6. Omtale
Ved at søge på specifikke hashtags for din virksomhed, kan du se om andre Instagram-brugere taler om din virksomhed eller produkt. Prøv at søge på forskellige hashtags, både produkt- og brancherelaterede for at se, hvad folk siger om dig og din virksomhed. Det kan være lærerigt at se hvad andre går op i og det giver mulighed for at udvikle fremtidigt content som skaber engagement.
Du kan med fordel bruge Tagboard, som er et genialt værktøj til at danne et overblik over specifikke hashtags på tværs af sociale medier. Prøv det selv og se hvordan dit produkt- eller virksomheds specifikke hastag performer.
7. Tid
Der findes bl.a. disse 2 gode værktøjer til at finde det mest optimale tidspunkt at poste billeder på:
Hver målgruppe er selvfølgelig forskellige, men ved hjælp af ovenstående redskaber, kan du se hvornår på dagen og ugen, at dine følgere kommenterer og liker mest.
Når du har fundet det perfekte tidspunkt at poste indhold til dine følgere, kan det nogle gange være nødvendigt at planlægge indhold lidt frem i tiden. Her får du 4 forskellige planlægnings-værktøjer til Instagram, som gør arbejdet med det sociale medie en hel del lettere.
8. Målgruppe
Ved du hvilke af dine følgere, der er mest aktive i forhold til at kommenterer og like dit indhold? Det kan være en rigtig god idé at holde øje med, hvem der ofte kommenterer og liker dit indhold, da det giver en åbenlys mulighed for at interagerer med disse profiler og gøre dem til gode brandambassadører. Husk på, at hver gang du nævner dem i en kommentar eller fx. liker et af deres billeder, viser du interesse og skaber en følelse af at de bliver set.
9. Salg
Noget af det første vi gerne vil vide, når vi skal vurderer om vores daglige instagram-indsats kan betale sig og betragtes som succesfuld er ved at se om det genererer salg. Én måde, hvorpå det er muligt at teste hvor meget salg Instagram kan bidrage med, er ved at lave en unik kupon, som kun postes på Instagram og derefter se, hvor mange der bliver indløst.
Nedenstående er et eksempel på en Instagram-rabatkode fra Nicehair.dk
Artiklen er skrevet med inspiration fra dette blogindlæg