4 gratis SEO-værktøjer fra Google

Google tilbyder en række gratis SEO-værktøjer, der kan hjælpe med at forstærke din virksomheds synlighed i Googles organiske søgeresultater. Vi har her samlet en liste over Googles fire mest effektive søgemaskineoptimerings-værktøjer.

1. Google Analytics

I toppen af listen finder vi det populære Google Analytics. Google Analytics er et gratis og let anvendelig analyse-værktøj, der giver dig mulighed for at holde øje med, hvem der besøger din virksomheds website, og hvordan de besøgende bruger sitet. Dette SEO-værktøj giver dig desuden en detaljeret forklaring på, hvordan de besøgende er ankommet til dit website samt en værdifuld indsigt i salg og konverteringer. Med andre ord, du kan nemt identificere de bedste trafikkilder til sitet.

Google Analytics hjælper dig med at måle, hvilke dele af dit website, der er mest besøgt og hvilket content der har generet mest respons – denne viden kan være nyttig, da det kan bruges som målestok til udformning af content i fremtiden.

Analytics kan desuden fortælle dig, hvordan din virksomhed performer på de sociale medier og hertil give dig udførlig information om de besøgende, der deler dit content på de forskellige platforme.

Har du ikke allerede en konto på Google Analytics , kan den oprettes her.

2. Google Webmaster Tools

I arbejdet mod en attraktiv placering i Googles organiske søgeresultater er det vigtigt med et Google-venligt website – og her kan Google Webmaster Tools være et nyttigt værktøj. Med Google Webmaster Tools får du indsigt i, hvordan Googles robotter crawler og indekserer dit website. Ved hjælp af dette værktøj kan du identificere eventuelle problemer med dit site i forhold til Google og på den måde undgå nedsat trafik på dit site.

Google Webmasters mange funktioner kan bl.a. give dig en udførlig liste over de søgetermer og forespørgsler som de besøgende skriver for at få adgang til dit site, samt oplysninger om de links, der driver trafik til dit website.

Kom godt i gang med Google Webmaster her.

3. Google AdWords Keyword Planner

Et grundigt søgeordsarbejde er helt essentielt, hvis du ønsker at optimere antallet af relevante besøgende på dit website. Først og fremmest skal du have en idé om, hvilke søgeord du ønsker at blive synlig på; men vigtigst af alt skal du vide hvad dine kunder søger efter.

Google AdWords Keyword Planner, hjælper dig med at finde relevante søgeord for dit website. Du kan bl.a. finde statistik over, hvilke søgeord der oftest bliver søgt på, og med fordel bruge dem i dit content. Du kan også finde detaljeret statistik over specifikke søgeord, som du måske ønsker at bruge, og ud fra søgeordene og deres målte trafik kan du så vælge de mest fordelagtige søgeord.

Start søgeordsarbejdet her.

4. Google PageSpeed

Et hurtigt og optimeret website med en høj indlæsningshastighed har betydning for dit websites placering i søgeresultaterne – og derudover giver det et højere engagement, fastholdelse og samtale hos de besøgende.

Google tilbyder et godt værktøj til at teste dit websites upload hastighed og ydeevne. De kalder det PageSpeed, og det er et værktøj udviklet til at hjælpe dig med analysere på dit websites hastighedsscore. Google PageSpeed giver dig derefter forslag til, hvor du kan optimere dit website – både mobil og desktop version af sitet.

Værktøjet kan downloades som en browserudvidelse til både Crome og Firefox, samt bruges online via linket herunder.

Du kan selv teste Goolge’s PageSpeed her.

Vil du læse mere om SEO?

Vi har herunder samlet en række artikler du kan bruge i dit videre arbejde.

Inspiration til artiklen er bl.a. fundet i dette blogindlæg.

Har selv nogle erfaringer eller tips til Googles SEO-værktøjer?

Så del dem gerne med os herunder 🙂

1 Svar

Skriv en Kommentar