7 fejl din virksomhed laver på LinkedIn

LinkedIn er efterhånden blevet et eftertragtet sted for virksomheder – både ift. HR, employer branding, content marketing, salg og meget mere. Men mange virksomheder begår stadig en række fejl eller undlader at udnytte potentialet. Se her de mest almindelige faldgruber, samt hvordan du undgår dem.

Din virksomhed er ikke oprettet på LinkedIn

Over 2 mio. virksomheder har allerede oprettet en side på LinkedIn, men flere virksomheder har endnu overset muligheden. Med en virksomhedsside kan I fortælle jeres historie, sprede content, vise jeres produkter og ydelser og meget meget mere. Og hvorfor ikke gøre det, når det blandt andet er dér brugerne er.

Optimér jeres company page ved hjælp fra artiklen 5 tips til Linkedn company pages.

Virksomheden udnytter ikke de gratis muligheder med en virksomhedsside

Mange virksomheder har endnu ikke oprettet deres produkter og ydelser på LinkedIn – måske en anelse fjollet vil nogen mene eftersom det (indtil videre) er ganske gratis at have sit “produktkatalog” tilgængeligt på LinkedIn – endda med mulighed for at linke direkte til et relevant landig-site og vise sine ansatte frem.

Rigtig mange virksomhedssider har allerede flere tusinde der følger virksomheden på LinkedIn – men virksomheden “siger ikke noget”. Ligesom på andre sociale medier, kan man fra en virksomhedsside udsende opdateringer – enten til alle der følger virksomheden eller til en målrettet gruppe. Et godt sted at starte når virksomheden har noget på hjerte.

Få 10 tips til aktivitet på Company Pagen her.

I følger ikke jeres konkurrenter på LinkedIn

Det er en oplagt mulighed at følge sine konkurrenter på LinkedIn. Hold øje med, hvordan andre i jeres branche kommunikerer og markedsfører sig selv på LinkedIn, og følg med i når konkurrenterne søger nye medarbejdere, får nye medarbejdere samt udsender nyheder fra siden (hvis de altså gør det). Denne indsigt giver et bedre afsæt ift. eget arbejde med LinkedIn, samt hvordan indsatsen og kommunikationen måske kan gøres endnu skarpere.

De ansatte er ikke tilknyttet den rigtige virksomhedsside

Vi oplever ofte at de ansatte i virksomheden enten er tilknyttet en forkert virksomhedsside (hvis virksomheden er oprettet flere gange), eller slet ikke er knyttet til en virksomhed. Inde på jeres virksomhedsside kan du nemt se hvilke medarbejdere der er tilknyttet siden – og hvorfor ikke bruge denne mulighed til at vise jeres dygtige medarbejdere frem? Dette er en god mulighed for at profilere jeres in-house kompetencer og er desuden godt ift. social selling delen.

Den enkelte medarbejder skal selv, via sin egen profil, linke til den rigtige virksomhedsside. Se hvordan du ændrer og tilføjer en virksomhed til din profil i 10 gode råd til din personlige LinkedIn-profil, under punkt 8.

De ansatte har ikke opdateret deres LinkedIn profil

Når de ansatte så er profileret på virksomhedens company page, bør profilerne være opdateret. Dvs. have et professionelt udseende hvor der er tænkt over indholdet. Det kan bl..a være et professionelt profilbillede, et summary og CV som profilerer personens kompetencer og evt. oprettelse af diverse publikationer, udmærkelser og lign.

Lav evt. et gå-hjem møde eller en formiddags-session på arbejdspladsen hvor der gives tips til optimering af den personlige profil. Inviter måske en fotograf til at tage professionelle billeder af de ansatte – som efterfølgende også kan bruges på websitet.

Del eksempelvis disse to artikler med dine kollegaer, så er de hjulpet godt på vej:

LinkedIn er et stærkt medie i forhold til at sprede indhold såsom artikler, nyheder og jobs. Desværre er der i mange virksomheder stadig en lidt lukket kultur ift. at lade medarbejderne dele viden m.m.. Opfordr gerne medarbejdere og kollegaer til at dele jeres nyhedsbrev, whitepapers, kampagner, ledige stillinger m.m. på LinkedIn – på den måde kan i opnå en øget mængde af relevant trafik til jeres website, og jeres medarbejdere vil fremstå kompetente og skabe øget troværdighed omkring opdateringerne.

Et sted at starte kan være at skabe en kultur, hvor alle ved, at de ting der udsendes fra virksomhedens egen LinkedIn-side er tilladte at dele på de sociale medier. Giv gerne dine medarbejdere nogle tekster som de kan bruge sammen med opdateringerne, således at de bliver hjulpet lidt på vej og opret gerne en SoMe-policy for både virksomheden og medarbejdernes skyld.

Læs også: Rekruttering på de sociale medier – 4 trends. 

LinkedIn er med andre ord rigtig godt til at sprede indhold, og er en mulighed som du ikke bør overse!

Oprindeligt skrevet af: Charlotte Østergaard (27. februar 2013)

 

21 Svar
  1. Rene Bygballe

    Endnu en god artikel om Linkedin. Jeg arbejder med strategisk salg og markedsføring B2B og BtC. Fedt at få bekræftet at vi gør det rigtigt i forhold til vores tilstedeværelse på LinkedIn. Tag et kig forbi og bliv inspireret. Smid gerne en kommentar her på siden (rid&ros).

    René
    Strategisk salg & Markedsføring
    Jydsk Emblem Fabrik A/S – http://www.jef.dk

  2. Erik Krog

    rigtig god artikel som kan sætte tankerne i gang for hvorfor ikke alle virksomheder benytter sig af LinkedIn og de fordele som findes her

  3. Karin Ulstrup

    Hej Digital Works,

    Tak for en god artikel. Er det mon muligt at lave et sign-up til nyhedsbrev på en virksomhedsside og hvis ja, hvordan gør man det bedst, så det bliver synligt for flest?

  4. Hej Karin

    Du kan ikke lave sign-up så folk tilmelder sig direkte fra din virksomhedsside, men et par idéer kunne være:
    – Løbende at udsende nyhedsbrevet eller info herom som update fra siden
    – At reklamere for nyhedsbrevet i ét af de 3 bannere på produkt-siden
    – At oprette nyhedsbrevet som produkt og ligge det øverst så det også er synligt på virksomhedssidens forside
    – Herefter kan det være en fordel at opfordre glade nyhedsbrevsmodtagere til at anbefale “produktet” på LinkedIn således at der skabes en viral effekt.

    Håber det giver lidt inspiration.
    Rigtig god dag.

    De bedste hilsner
    Charlotte, Digital Works

  5. Thomas Olsen

    Hej Charlotte

    Rigtig fin artikel:-)

    Tidligere oprettede LinkedIn selv automatisk en virksomhedsside, når minimum fem personer skrev i deres profil, at de arbejder i x-virksomhed/organisation.

    Synes ikke det er gældende længere, når jeg f.eks. søger på ‘Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte’.

    Er den procedure ikke længere gældende= det er op til den enkelte virksomhed/organisation at oprette en virksomhedsside?

    Spørger, fordi jeg ofte internt har brugt argumentet, at man bør udnytte sin virksomhedsprofil, når nu den alligevel bliver oprettet automatisk af LinkedIn.

    Mon du kan nå et svar allerede i dag? 🙂

    Bh Thomas

  6. Hej Thomas

    LinkedIn ændrer løbende i tingene, og så vidt vi er orienteret, oprettes der ikke længere automatisk virksomhedssider.
    Du kan se her hvad det kræves at oprette en Company Page: http://help.linkedin.com/app/answers/detail/a_id/1594

    Når det så er sagt, mener jeg bestemt ikke dit argument er blevet overflødigt 😉 Der findes stadig masser af virksomhedssider på LinkedIn der ikke tilnærmelsesvis udnytter det fulde potentiale.

    Håber du kan bruge svaret.
    Hav en super dag.

    De bedste hilsner
    Charlotte, Digital Works

  7. Camilla

    Hej Charlotte,
    tak for en fin artikel (var god hjælp til opstart)!
    Jeg har oprettet virksomhedsside på min arbejdsplads, men jeg vil rigtig gerne have at virksomheden kommer frem ved søgning af både det danske udtryk og det engelske udtryk for virksomheden, er der nogen mulighed for at gøre det?

    Mvh. Camilla

  8. Den hedder Esbjerg Havn, men for at udenlandske brugere kan finde os, vil vi gerne både kunne findes under Port of Esbjerg og Esbjerg Havn

  9. Hej Camilla,

    Super hjælpsom artikel, tak.
    Som jeg kan se mange af de andre også har skrevet til dig om, har jeg også problemer med at finde vores firmaprofil, AI a/s, når jeg søger efter den. Jeg har prøvet både med og uden mellemrum i AI a/s, og først når jeg sætter kriterier, som fx “Company size” og ” Relationship” kommer AI a/s frem. Men hvis udefra kommende gerne vil finde os, er det et ret stort problem.
    Jeg er 1 af 4 admin. på siten og jeg skal selv ind på min private profil og under historikken, for at komme ind på vores profil, hvis ikke jeg bruger vores direkte link.
    Jeg er nysgerrig for at vide om du eller andre derude kan finde os?

    Hilsen
    Sophie Edelgren

  10. Hej sophie

    Jeg kan godt finde jeres side frem ved søgning, men indrømmet, LinkedIn’s søgefunktion er langt fra optimal!

    Det stiller krav til at man som virksomhed er god til at skabe synlighed gennem fx posts fra siden i folks nyhedsfeed, ved at medarbejderen er linket op til den rigtige virksomhedsside samt at der linkes til LinkedIn-siden fra virksomhedens website.

    Fremadrettet kan du selv nemmere finde siden ved at gå inder under “Companies” som ligger under “Interests”.

    De bedste hilsner
    Charlotte, Digital Works

  11. Hej Camilla,

    Tak for dit hurtige svar. Glad for du kan finde os.
    Vi har link fra hjemmesiden og vores medarbejder er linket til den rigtige profil.
    Vi må i gang med at skabe endnu mere synlighed.

    Ja, det er også dér under jeg er inde, når jeg skal finde os 🙂

    Tusind tak for din hjælp.
    Hilsen
    Sophie Edelgren

  12. Lise Johansen

    Jeg vil gerne oprette en virksomheds-profil. Men hvis andre medarbejdere skal kunne tilgå den som administratorer – eller når jeg engang ikke længere er tilknyttet virksomheden – så skal jeg vel ikke oprette den fra min egen, personlige LinkedIn-profil, eller hvad?

  13. Sandra Christensen

    Hej Lise,
    Tak for din kommentar.

    Man kan kun oprette en Company Page gennem en privat profil. Du kan nemt give dine kollegaer administratorrettigheder, således i alle kan slå ting op og redigere. Hvis du en dag, ikke længere er ansat i virksomheden, kan de andre administratorer slette dig, og ejerskabet vil overgå til en anden.

    Du kan finde mere hjælp til at oprette en Company Page via dette link: https://digitalworks.dk/artikler/opret-linkedin-company-page

    De bedste hilsner
    Sandra, Digital Works

Skriv en Kommentar

 

Virksomheden på LinkedIn

Gennem professionel brug af LinkedIn og content marketing kan du skabe thought leadership, trafik, leads og øget synlighed. På dette heldags-kursus løfter vi niveauet og virksomhedens konkrete LinkedIn-udbytte signifikant gennem intens undervisning.
Læs mere her