Påvirker banneret værdien af search?

Det er ikke nogen hemmelighed at vores forskellige marketingaktiviteter påvirker hinanden, således at vi fx oplever en stigning i besøg på websitet efter en tv-kampagne, eller en stigning i brand-relaterede søgninger på Google efter en bannerkampagne. Men hvor meget påvirker de forskellige kanaler egentlig hinanden og hvordan skal vi måle det?

Havas Media har for nylig udgivet white paperet “Cross Media Behavioral Meassurement”, hvori de ser på nogle af de gensidige påvirkninger samt hvordan man kan måle disse.

Bannerreklamens påvirkning af search

Cross media meassurementIfølge rapporten påvirker bannerannoncer i høj grad search. Det er derfor vigtigt at huske, at købe de keywords der benyttes i bannerreklamen i fx Google AdWords. Alt efter branche har Havas oplevet en stigning i konvertering på helt op til 50 % på de søgninger, hvor brugeren tidligere har været eksponeret for et banner (indenfor en 14 dages periode).

Dette kan få nogle til fejlagtigt at tro at search er svaret på alle ens marketingbønner, idet det ofte kommer bedst ud i test. Men med den rette effektmåling af de forskellige kanaler kan blive bedre rustet til at investere i lige præcis det mix, som giver bedst mening for ens produkter og branche.

Udfordringen ved at måle effekten på tværs af kanaler

En af de største udfordringer for mange er at finde metoden eller systemet til at måle effekten af de forskellige kanaler i forhold til hinanden. En anden udfordring er data – for at kunne måle de gensidige påvirkninger skal der naturligvis lægge et vist datagrundlag. Som minimum skal man have data på følgende for at komme igang:

  • Data på al online medie eksponering samt respons
  • TV GRP’er på hvert spot (gerne på dags-, time- og programbasis)
  • Radio TRP’er på hvert spot (gerne på stations-, programs-, dags- og timebasis)
  • Website trafik: Oplysninger om trafikkilder såsom SEO, SEM, bannerkampagner m.m.
  • Konverteringer på websitet på dagsniveau
  • Derudover skal der naturligvis være data tilgængelig fra både før, under og efter kampagnen

Tidligere har vi skrevet om hvordan en professionel tilstedeværelse på de sociale medier også kan påvirke
salget. Læs her artiklen Bevis på at de sociale medier kan medføre salg.

Skriv en Kommentar