Hvad satser LinkedIn måske på i 2024?

I denne artikel vil vi dykke ned i, hvilke trends vi måske kan forvente at se mere til på LinkedIn i 2024. Det er selvfølgelig svært at forudsige, hvad fremtiden bringer, men med afsæt i vores mange års arbejde med platformen, lyder vores bud således:

Brugen af AI på LinkedIn i 2024

LinkedIn fordyber sig naturligvis også i brugen af AI takket være sit samarbejde med OpenAI og moderselskabet Microsoft.

Platformen har allerede indført flere AI-funktioner som eks. profilresuméer, idéer til opslag i feedet, jobbeskrivelser, rekruttering og de nye fællesartikler. Mon ikke at vi i 2024 ser LinkedIn udnytte AI til at forbedre brugeroplevelsen i appen og styrke indholdsoplevelsen og relevansen for de mere end 1 milliard brugere. Dette kunne være i form af flere anbefalinger og personaliseringer baseret på dit netværk, erfaring, engagement, grupper og interesser.

Video & virtuelle events

Der afholdes stadig flere virtuelle begivenheder på LinkedIn, og der uploades mere videoindhold, men det kan generelt være svært at opdage, medmindre du følger de rette personer eller aktivt søger efter specifikke events.

LinkedIn vil kunne forbedre dette (som andre SoMe platforme har gjort) ved at introducere dedikerede feeds til begivenheder og videoindhold. LinkedIn kunne også overveje at fremhæve livebegivenheder langs toppen af appen (som de tidligere testede kortvarigt med deres forsøg på stories) i stedet for kun at vise disse opdateringer i feedet.

Videoindhold modtager generelt et højere engagement på LinkedIn sammenlignet med andre typer indhold, og derfor giver det god mening, hvis de satser på et mere avanceret videoformat i 2024. 

Fokus på sikkerhed

LinkedIn har allerede meddelt, at de øger indsatsen på sikkerhed. Formålet er at bekæmpe bots og styrke tilliden til platformen. Derfor giver LinkedIn giver flere brugere muligheden for at bekræfte deres profil identitet direkte i appen.

Måske en LinkedIn feed opdatering

Sidst men ikke mindst, måske ser vi en makeover af LinkedIns feed. Det er noget siden Linkedin sidst har opdateret sit æstetiske udtryk.

Ligeledes er det måske ikke usandsynligt, at LinkedIn introducerer funktioner såsom LinkedIn TV eller LinkedIn Podcast til deres platform.

Vi glæder os til at se, hvad 2024 bringer.

Skriv en Kommentar

 

Arbejd professionelt med LinkedIn

Gennem professionel brug af LinkedIn og content marketing kan du skabe thought leadership, trafik, leads og øget synlighed. På dette heldags-kursus løfter vi niveauet og virksomhedens konkrete LinkedIn-udbytte signifikant gennem intens undervisning.
Læs mere her