LinkedIn kan skabe stor værdi til din virksomheds arbejde med lead-generering, positionering og employer branding. I denne artikel giver vi dig 8 grunde til at din virksomhed skal satse på LinkedIn i 2019.

Sociale medier fylder i danskernes hverdag – og er en god mulighed for virksomheder til at nå ud med deres budskaber. Men hvilke sociale medier skal der fokuseres på i 2019? I denne artikel bliver du klogere på, hvorfor LinkedIn skal være en del af din strategi – især hvis du er B2B-virksomhed.

1. Flere danskere på LinkedIn

Igen i år er antallet af danske LinkedIn-brugere vokset, men det er ikke kun antallet af brugere, der vokser. Danskerne bruger også mere tid på platformen. Slots- og kulturstyrelsens undersøgelse af danskernes brug af sociale medier viser, at forbruget af LinkedIn er steget fra 2017 til 2018. Der er i gennemsnit kommet flere brugere, som bruger mediet dagligt og også flere gange dagligt.

Publikummet bliver altså større og større, hvorved mulighederne med LinkedIn ligeledes vokser for virksomheder. Dertil er aldersgruppen fra 34-54 år stærkt repræsenteret, og vi ser derfor mange beslutningstagere, der bruger mediet i stor stil.

Få de vigtigeste pointer fra rapporten i artiklen ”Danskernes brug af sociale medier i 2018”.

2. Bedst til leads

Ifølge en rapport fra Content Marketing Institute er LinkedIn det bedste sociale medie til leadgenerering. Ifølge HubSpot er ”visitor-to-lead-conversation rate” på 2,74% for LinkedIn, hvilket er 3 gange så højt som Twitter (0,69%) og Facebook (0,77%). Dvs. når brugere besøger dit website fra LinkedIn, er der større chance for, at de konverterer end på Facebook og Twitter.

I følge rapporten er der altså mere kvalitet i de besøgende, du får fra LinkedIn.

3. Gode målretningsmuligheder – især for B2B

Med LinkedIn kan du målrette og segmentere dit indhold efter en specifik branche, virksomhedsstørrelse, stilling, geografi, specifikke virksomheder og meget mere. Jo flere kritere du sætter op, jo skarpere bliver din målgruppe og sandsynligheden for at du rammer lige nøjagtig de personer, som er relevante for dig, øges. Ligeledes øges muligheden for at lave berigende indhold til målgruppen.

Udover selv af definere en målgruppe, er der også mulighederne for ‘Accont targeting’ og retargeting, hvor du viser annoncen til tidligere besøgende på dit website.

4. Et professionelt medie

Lige som på Facebook og andre sociale medier, postes der meget på LinkedIn – forskellen er blot selve indholdet. I stedet for feriebilleder, memes og private billeder, postes der i stedet indhold af faglig karakter på LinkedIn. Det betyder, at LinkedIn fremstår mere professionelt, hvilket giver mere rum til din virksomheds posts.

Sammenlignes den organiske rækkevidde på LinkedIn med Facebook, så er denne meget højere, og du behøver derfor ikke et budget på LinkedIn, hvilket efterhånden er en nødvendighed på Facebook.

På den måde har både du og din virksomhed større chance for at fremstå som thought leader og opnå engagement fra den helt rigtige og ikke mindst interesserede målgruppe.

5. Mulighed for forskelligartet content

Content marketing strategier involverer ofte forskelligartet content – og dette gør sig også gældende på LinkedIn, hvor der er mange muligheder for at dele indhold. Kombineret med princippet ”mere relevans og mindre rod” betyder det, at du kan få ”kvalitetsreach” gennem artikler, opslag, videoer og måske sponsoreret content.

Desuden gør LinkedIns layout det nemt at anvende de forskellige formater – især nu hvor LinkedIn også har tilføjet muligheden for videoer på Company Pagen.

Undersøgelser viser, at de virksomheder, der bruger video, genererer:

  • 1200% flere delinger end opslag med billede/tekst
  • 90% af forbrugerne siger, at videoer er afgørende når de skal vælge et produkt, så er der vist ingen tvivl om, at video er et godt redskab til at opnå reach.

6. Research til din fordel

LinkedIn afslører meget om dig og din virksomhed – og det kan være godt. På LinkedIn har du mulighed for at opbygge din profil eller Company Page, og gøre den attraktiv for kommende kunder.

Ordsproget ”people buy from people” bliver relevant i den sammenhæng, idet du gennem LinkedIn kan opbygge troværdighed og en fremtoning som ekspert på dit område. Og det smitter af på, og gælder ligeledes for virksomheden. Deles der relevant content og svares der konkret i kommentarspor og grupper, fremstår i som ekspert på området, hvilket bidrager positivt til virksomheden. Dette hjælper brugere og potentielle kunder til at finde frem til jer, og blive opmærksom på jer som en mulig løsning på deres problem.

Company Pagen er virksomhedens udstillingsvindue og de ansatte er ambassadører, som repræsenterer den viden i står for. Derfor bør du altså hverken overse Company Pagen eller de ansattes profiler i din content strategi.

Find tips til at opbygge din personlige profil her og få 5 tips til din Company Page her.

7. Relationsopbygning og social selling

Annoncering og kampagner kan være værdifulde, men i tråd med ovenstående, er der ikke meget der kan slå vigtigheden af at opbygge autentiske og gode relationer uden for virksomheden. LinkedIn er din kanal til kunder, potentielle kunder, samarbejdspartnere, kollegaer, influencers og forretningsledere verden over.

Sørg for at holde øje med dem og få dem til at se dig på en professionel måde. Følg deres aktiviteter og bliv indenfor deres radar ved at kommentere på opdateringer, dele indhold de finder interessant og måske endda dele indhold, der er særligt relevant for dem, gennem direkte beskeder.

Læs også: Strategisk brug af content til Social Selling.

8. Tiltræk ny arbejdskraft

LinkedIn er verdens største professionelle netværk, og i høj grad et sted for jobsøgende. LinkedIn giver en unik mulighed for at dele informationer og budskaber ud omkring, hvilken virksomhed i er, og hvad i står for gennem delinger. Det er her, at i som virksomhed kan vise jer frem som attraktiv og skabe awareness, lige såvel som det er her den jobsøgende skal gøre sig attraktiv for jer.

Naturligt nok ønsker virksomheder at tiltrække det rigtige match i første omgang, og her kan jeres eget forarbejde, i form af det i deler, være ledetråd for de jobsøgende.

  • Giv dem et kulturelt indblik i virksomheden med en video
  • Vis jeres viden gennem artikler eller før en “tone of voice”, som i mener afspejler jer
  • Vis hvorfor i er en attraktiv arbejdsplads.

Det handler altså om, ligesom med al anden kommunikation, at kende sin målgruppe – kender du din målgruppe, er det en del nemmere at skræddersy budskaber og content, så det rammer plet.

Læs også: Optimér HR-indsatsen på LinkedIn – fokus på content.

9. Måling og performance

Et af de mest afgørende elementer i en marketingstrategi er løbende måling og optimering. Uanset din strategi og virksomhed, er der stort set altid rum til forbedringer. På LinkedIn får du gratis adgang til en masse analyseværktøjer, hvor du kan holde øje med og måle på. Du kan fx se hvem der interagerer med dit indhold samt hvilket indhold der er populært, og hvilket der er mindre populært.

Fremgangsmåden til at teste og optimere på din indsats er simpel, men kan være tidskrævende. Test forskellige billeder, overskrifter, teaser-tekster og vigtigst af alt, indhold, for at justere din tilgang din content-strategi. På den måde bliver du klogere på, hvad dine følgere sætter pris på og kan optimere dit indhold og tilstedeværelse herigennem.

Satser du på LinkedIn i 2019?

Del gerne dine egne erfaringer med LinkedIn i kommentarfeltet nedenfor.

Artiklen er skrevet med inspiration herfra.

Skriv en Kommentar

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld

 

Virksomheden på LinkedIn

Professionel brug af LinkedIn og content marketing til at skabe thought leadership, trafik, leads og øget synlighed. På dette heldags-kursus løfter vi niveauet og virksomhedens konkrete LinkedIn-udbytte signifikant gennem intens undervisning.
Læs mere her