Lav-den-perfekte-linkedin-opdatering-billede-link

LinkedIn er stadig i gang med at udrulle deres nye design på både Company Pages, Showcase Pages og de personlige profiler. Som mange nok har bemærket, har det betydet flere udfordringer, som vi tillader os at kalde ‘LinkedIn bugs’ – funktioner, der har været midlertidigt ude af drift mv. 

Én af de helt væsentlige, har været billedet på link-opdateringer fra virksomhedssiderne. I en længere periode har det ikke været muligt at tilføje/udskifte billede, hvis LinkedIn ikke automatisk hentede det ‘rigtige’ billede fra websitet, der linkes til, kunne det ikke udskiftes. Det er nu endelig blevet lavet om til glæde for os – og sikker mange af jer. Derfor har vi lavet denne korte guide til, hvordan I laver den perfekte link-opdatering på LinkedIn – MED billede.

Hvorfor link-opdateringer?

Når der laves opdateringer fra en Company Page eller Showcase Page kan man både lave en link-opdatering og en opdatering med billede. Den helt store, og afgørende, forskel er, at billedet i link-opdateringer linker over på et givent website, hvis man klikker herpå, mens en billedopdatering blot forstørres, når der klikkes (med mindre denne opdatering er sponseret).

Det skaber nogle udfordringer – dels vil folk, der deler opslaget, kun dele billedet (uden teksten hvor I muligvis har indsat linket), og dels vil mange rent intuitivt klikke på billedet, uden at blive sendt videre til et website. Nedenfor finder du eksempler på én af hver opdatering:

 

Link-opdatering:

link-opdatering-linkedin

 

Billedopdatering: 

Billedopdatering-linkedin-2017

Sådan laver du en link-opdatering med det rette billede

Når du skal lave en link-opdatering, er proceduren ret simpel. Nedenfor har vi samlet fremgangsmåden step-by-step:

1. Tilgå fanen Manage Page

tilgå-fanen-manage-page-linkedin

 

2. Indsæt linket i opdateringen

indsæt-link-i-opdateringsfeltet

 

Alt efter website vil der måske/måske ikke komme et billede – og i nogle tilfælde vil det være et “forkert” eller dårligt billede, som dukker op, når linket indsættes. Sidstnævnte er fx gældende for dette eksempel:

hvis-det-forkerte-billede-dukker-op

 

3. Udskift eller tilføj billede til opdateringen

Klik først på kamera-ikonet, vælg herefter det billede, som du ønsker i opdateringen og vælg ‘Åbn’.

udskift-billedet-linkedin-opdatering

 

Billedet er nu udskiftet, og ser i dette tilfælde således ud:

udskift-billedet-linkedin-opdatering-2

 

Herefter kan linket slettes i tekstfeltet, og den rette tekst kan udformes.

OBS: Husk at selve opdateringen gerne skal holdes under 150 tegn for at sikre, at teksten er synlig på flest mulige devices. Ellers risikerer I, at folk aktivt skal klikke på en ‘See more’-knap for at få hele budskabet med.

 

4. Del den færdige opdatering vha. post-knappen

den-færdige-link-opdatering-linkedin

Hvad er din erfaring med det nye design på LinkedIn?

Del gerne din mening, gode råd, erfaring eller lign. i kommentarfeltet herunder.

 

 

Del & udskriv side


8 Svar til “LinkedIn: Lav den perfekte link-opdatering med billede”

  1. Hvad er den optimale størrelse for billedet, når man deler Link i det nye layout. Jeg har haft lidt svært ved at finde ud af det. Kan i hjælpe?

    Dbh. Mette

  2. Tak for en god artikel. Ved I, om det også bliver muligt at lave opdateringer fra sin Company page og Showcase page fra mobilen?

  3. Hej Mette,

    Tak for din kommentar. LinkedIn er ikke kommet med nogle generelle udmeldinger på størrelsen ved billedopdateringer. Hos Digital Works tager vi udgangspunkt i det gamle format for billeder til ‘billedopdateringer’, som du finder nederst i denne artikel: http://digitalworks.dk/artikler/cheat-sheet-til-linkedin-company-page-2016
    Dette format fungerer fint, idet billedet beskæres og dermed tilpasses det rette format. Vær dog opmærksom på, at hvordan billedet beskæres afhænger af hvilket device, man ser opdateringen fra.

    De bedste hilsner
    Lærke, Digital Works

  4. Hej Lotte,

    Der er ikke meldt noget ud om en sådan funktion, men man har lov at håbe, at det er på LinkedIn’s agenda inden for den nærmeste fremtid.

    De bedste hilsner
    Lærke, Digital Works

  5. Så det er denne størrelse i bruger?

    LinkedIn anbefaler, at billedet har følgende størrelse: 1200 x 627 px. Mindre kan også gøre det, men billedet bør min. være 200 pixels i bredden for at blive vist ordentligt på de mobile devices.

    Tak for gode artikler i øvrigt 🙂

  6. Hej Mette,

    Lige præcis 1200 x 627 – hvis vi snakker desktop. Hvis du ligeledes vil optimere til mobile devices, skal billedet også tilpasses 1000 x 586 pixels.
    Og mange tak for de rosende ord 🙂 God dag.

    De bedste hilsner
    Lærke, Digital Works

Kommentar