Få mere ud af dine events på LinkedIn

Selvom du har udskudt mange af dine events, så kan du allerede nu forberede dig på, hvordan du sikrer dig en skarpere synlighed til efteråret. I denne artikel giver vi dig et bud på den bedste strategi til at skabe kendskab både før, under og efter en begivenhed, herunder en konference eller messe. Artiklen tager udgangspunkt i, hvordan man både som virksomhed og individ kan tydeliggøre et event.

1.     Skab opmærksomhed inden din begivenhed

Blot en måned før et event, er det en god idé at sørge for, at både din Company page, din egen profil og de andre nøglepersoners profiler er opdateret og at de samtidig:

  • Fremhæver din tilstedeværelse ved begivenheden
  • Opretter forbindelse med deltagere og eventuelt talerne
  • Associerer dit brand til begivenheden

Fremhæv din tilstedeværelse ved begivenheden

At fremhæve dit brands tilstedeværelse til begivenheden kan hjælpe med at udvide dit kommende publikum med både deltagere og talere.

Du kan her opdatere dine sider og din egen profil for at gøre opmærksom på den kommende begivenhed. Dette kan indebære at opdatere dit coverbillede, der fortæller noget om din forbindelse til begivenheden. Det kunne eksempelvis være dato og tid for dine planlagte præsentationer til begivenheden.

Du kan også lave et indlæg, hvor du deler alle de relevante oplysninger vedrørende begivenheden, som eventuelt kan tiltrække nye følgere til din Company page. Hvis der bruges et bestemt hashtag til begivenheden, kan du med fordel også benytte dig af dette i dit indlæg.

Opret forbindelse til deltagere og eventuelt talerne

Brug agendaen for begivenheden til at finde både talere og deltagere på LinkedIn og send dem eventuelt en anmodning om at oprette forbindelse. Husk dog, at talerne typisk får et hav af anmodninger, og det er derfor vigtigt at skille sig ud. Det er derfor en god idé at gøre din anmodning mere personlig, da en anmodning uden en besked tilknyttet, hurtigt vil drukne i blandt de andre.

En anden mulighed er, at du bliver medlem af LinkedIn gruppen for begivenheden. Her vil du kunne deltage aktivt i indlæg vedrørende begivenheden og selv dele berigende indhold. Dette kan også være med til at udvide dit netværk med flere relevante forbindelser.

Læs også: Få succes med LinkedIn grupper

Målret dig mod potentielle deltagere til begivenheden

Hvis du er villig til at investerer en lille skilling efter at skabe opmærksomhed til dit event, så kan du let benytte dig af LinkedIn som annonceringsplatform. Her kan du målrette din annonce til potentielle deltagere, og på denne måde gøre dem opmærksom på din deltagelse til den kommende begivenhed.

Læs også: Guide til annoncering på LinkedIn

2.     Skab opmærksomhed til begivenheden

Du har nu oprettet forbindelse til potentielle deltagere til begivenheden, annonceret din tilstedeværelse og delt berigende indhold af høj kvalitet for at få folks opmærksomhed. Når datoen for begivenheden endelig er kommet, så er det en god ide at fortsætte med at pleje dine nuværende forbindelser og fremtidige forbindelser gennem din personlige profil, og gøre dem opmærksom på din tilstedeværelse til begivenheden.

Så drop dine planlagt visitkort, som størstedelen alligevel får smidt væk. Hvorfor ikke hive din telefon op og opret forbindelse gennem LinkedIn med det samme?

Men hvordan finder du så nemmest de potentielle nye forbindelser, som du står overfor? Et godt trick er at få LinkedIn til at fortælle dig, hvilke LinkedIn brugere, der er i nærheden af dig. Det gør du ved at trykke på Mit netværk – tryk på +, tryk herefter på I nærheden. På denne måde får du en liste op af LinkedIn brugere inden for din radius.

Del din nye læring fra begivenheden i realtid

En nem måde at skabe opmærksomhed på er, at du under begivenheden deler de punkter, som du kan tage med dig videre, og dele det med dit netværk. Det kan du blandt andet gøre ved at dele tanker eller citater fra begivenheden og samtidig gøre brug af dit hashtag fra tidligere.

For ikke at spamme dit netværk med tonsvis af opdateringer fra eventet, kan en idé være, at du laver et overordnet indlæg – et billede af begivenheden eller en fra din virksomhed som holder oplæg. Herunder kan du så jævnligt opdatere dit indlæg med nye spændende tanker eller citater, der bliver delt til begivenheden. På denne måde kan du skabe en interesse for dem i dit netværk, der ikke deltager, men samtidig finder det interessant.

Del videoer fra begivenheden på LinkedIn

Det er ikke længere en hemmelighed, at LinkedIns algoritmer ELSKER videoindhold. Det er dermed en god idé at dele videoer fra begivenheden med dit netværk og eventuelt inde i gruppen for begivenheden. På denne måde skaber du igen opmærksomhed. Du kan nemt optage en video direkte gennem LinkedIn og uploade den direkte i dit feed. Her er det også en god idé at benytte sig af dit hashtag.

Læs også: Video er det nye sort

3.     Efter eventet – hvad så nu?

Selvom eventet nu er ovre, så er det stadig en god idé, hvis du fortsætter med at skabe berigende indhold til dit nye og udvidede netværk. Her kan du dele oplevelser fra begivenheden, som endnu ikke er delt for at fastholde opmærksomheden om begivenheden, og holde det frisk i hukommelsen.

Det skaber også en god mulighed for at styrke dine forbindelser, som du fik til både deltagere og talere til begivenheden, og samtidig giver dig muligheden for at tilføje troværdighed for dit brands Thought Leadership.

Læs også: Værdien af at være en Visible Expert i din branche

Alt i alt – brug LinkedIn til at gøre din oplevelse endnu bedre

Brugt strategisk kan LinkedIn være et værdifuldt værktøj, som kan hjælpe dig med at skabe øget opmærksomhed, og øge troværdigheden af dig som Visible Expert – både før, under og efter begivenheden har fundet sted.

Selvom vi alle sammen venter i spænding på, hvornår LinkedIn Live bliver en realitet, kan du her læse mere om den nye feature. Læs meget mere her.

Læs også: LinkedIn Live er en realitet

Skriv en Kommentar

 

Arbejd professionelt med LinkedIn

Gennem professionel brug af LinkedIn og content marketing kan du skabe thought leadership, trafik, leads og øget synlighed. På dette heldags-kursus løfter vi niveauet og virksomhedens konkrete LinkedIn-udbytte signifikant gennem intens undervisning.
Læs mere her