I dag er de fleste i gang med content marketing – men det betyder bestemt ikke, at alle gør det rigtigt. Meget indhold bærer stadig præg af indefra-og-ud-kommunikation, der er totalt ligegyldig for alle andre end virksomheden selv. Måske kan du genkende dette?

Selve content marketing disciplinen har mange virksomheder svært ved at mestre. Er du i tvivl om dette også gør sig gældende i din virksomhed? I denne artikel har vi samlet 7 tegn på, at din virksomhed har brug for hjælp til content marketing for at få succes.

1) Du forstår ikke din målgruppe

Hvis dine seneste opslag handlede om virksomhedens regnskab eller udvidelse af hovedsædet, så har du måske brug for hjælp til content marketing. For at kunne få succes med din content marketing indsats, skal du pakke salgsbudskaberne væk og sætte målgruppen i centrum

Du skal forstå din målgruppes behov og ønsker, så du kan arbejde strategisk med at skabe og distribuere værdifuldt indhold, der kan tiltrække eller fastholde målgruppen. Og husk, at content marketing ikke kun er for glamourøse og trendy brands – også “usexede” brands kan mestre disciplinen.

I denne artikel kan du læse om, hvordan du sikrer godt og berigende indhold.

2) Du ved ikke, hvem din målgruppe er

Du kan ikke lave berigende indhold, hvis du ikke ved nøjagtig, hvem din målgruppe er. Først når du er helt skarp på, hvem du forsøger at ramme, er du i stand til at skabe relevant indhold, som rent faktisk skaber værdi for både din målgruppe og virksomheden.

At udarbejde en persona kan hjælpe dig i forsøget på definere din målgruppe. Ideen med personaer er at sætte ansigt på og lære sin målgruppe at kende helt ind til benet, så du netop kan ramme de rette personer via de rette kanaler og med det de skarpe budskaber.

3) Du fokuserer kun på købs-øjeblikket

Det er et problem, hvis du udelukkende forsøger at jage købs-øjeblikke, hvor du kan ramme med push-kommunikation og marketingsbudskaber om virksomhedens produkter. Content marketing handler om at udvikle relationer med kunderne.

Ved at forstå hele brugerrejsen og skabe indhold til hver fase, kan du lede din målgruppe gennem købsprocessen, så de i sidste ende vælger jeres produkter.

Særligt hvis du sidder i B2B kan content marketing give dig stor værdi, da der ofte kan gå flere år i mellem, at en potentiel kunde befinder sig i den sidste fase, hvor der foretages køb.

4) Du har ikke en klar strategi for dit content

Hvis du ikke har en strategi, så er du ikke den eneste. Undersøgelser viser, at kun 37% B2B marketingsfolk og 40% B2C marktingsfolk har en defineret content marketing strategi. Og af dem mener over halvdelen ikke, at deres strategi er implementeret særligt effektivt.

Succesen af jeres content marketing afhænger i vid udstrækning af evnen til at implementere en retning for jeres content. Her skal du huske på, at en “dårlig” strategi er bedre end slet ingen strategi. For selv med en dårlig strategi kan du finde ud af, hvad der virker og dermed forbedre strategien løbende i takt med du gør dig dine egne erfaringer.

I denne artikel guider vi dig til, hvordan du udarbejder en effektiv content-marketing strategi

5) Du har ikke en contentplan

”Det er tid til at poste på de sociale medier. Hvad skal jeg poste denne gang?”

Det er kritisk, hvis du ikke har en contentplan, men blot poster ad-hoc. Content marketing handler om at opbygge relationer – og dette kræver tid og planlægning.

Risikoen ved ikke at arbejde med en contentplan er:

  • dit content ikke støtter op om virksomhedens overordnet strategi og positionering
  • du ikke poster kontinuerligt content på tværs af kanaler
  • dit indhold ikke er relevant for alle målgrupper
  • du ikke har overblik over udarbejdelsen af dit indhold

Som udgangspunkt bør du skabe et overblik over et bredt udsnit af marketing-initiativer i din virksomhed. Dette kan være lige fra produktlanceringer, events og lignende tiltag. Herefter ser du på, hvilken sammenhæng du skal have indhold klar til at understøtte disse tiltag. I denne artikel guider vi dig til en effektiv contentplan.

6) Du bruger ikke tid på at distribuere indhold

Content marketing er ikke en aktivitet, der kan stå alene. Succesen afhænger dybt af de andre marketings-discipliner – især SEO, SoMe og e-mail marketing.

Når det kommer til forholdet mellem at skabe indhold og distribuere indhold, taler mange om 80/20-reglen, hvor 20% af tiden bruges på at lave indhold, og 80% bruges på at få indholdet ud og leve. Det er derfor alfa omega, at du bruger tid på at distribuere dit indhold effektivt.

7) Du genbruger ikke godt indhold

At producere værdifuldt content er ikke noget man lige gør – det tager tid. Derfor skal du bruge tid på at distribuere dit eksisterende indhold effektivt ud i stedet for hele tiden at producere nyt.

Genbrug er det nye sort – også på de sociale medier. Det betyder ikke, at du skal poste det samme indhold igen og igen, men der er mange måder, hvorpå du kan genbruge eksisterende content. Du kan for eksempel tage en video, der har performet godt og lave det om til en artikel eller en podcast.

 

Kender du flere indikationer på, at en virksomhed mangler hjælp til content marketing?

Vi hører gerne dine erfaringer i kommentarfeltet herunder.

Artiklen er skrevet med inspiration herfra.

Del & udskriv side


Kommentar